Det er ikke voldsomt mange år siden, at det var noget af et særsyn at møde en dansker, der arbejdede som oddssætter.
Og indtil Dansk Tipstjeneste begyndte at udbyde Den Lange i 1993, var man også nødt til at rejse til England, hvis man havde i sinde at ernære som sådan.
I dag er det knap så utraditionelt et erhverv, men man skal stadig lede længe efter danskere, der beskæftiger sig som oddssætter på argentinsk fodbold for en britisk bookmaker.
Her har vi virkeligt fat i et særsyn, men der findes faktisk én dansker, der passer til ovennævnte profil, og TIPS-bladet mødte ham, da han for en kort bemærkning opholdt sig under hjemlige himmelstrøg.
Navnet er Jess Smergel Krog, han er 31 år gammel, og det ville være synd at sige, at det lå i kortene, at han på et tidspunkt skulle gøre karriere som oddssætter på argentinsk fodbold.
Det har været en “long and winding road”, som Paul McCartney synger, siden han forlod gymnasiet i Helsinge som student i 1994 til den nuværende tilværelse med bopæl i Buenos Aires. Og hvordan i alverden er det så lige, at man havner i sådan en stilling som dansker?
“Uha, det er lidt af en forklaring”, lyder det umiddelbare svar fra Jess Smergel Krog, men beroliget med, at skribenten har tid nok, tager han fat.
Karneval i Rio
“Det var en vinter, hvor jeg havde fire måneder fri fra mit arbejde hos Jysk Rejsebureau, at jeg sammen med nogle kammerater var rejst til karneval i Rio, og siden tog vi til Argentina og Buenos Aires. Her ville skæbnen, at jeg mødte min nuværende kæreste, og jeg blev bidt af både hende og byen og stemningen i landet i det hele taget”, beretter Jess Smergel Krog, mens en servitrice bringer en cola. Og da ganen er blevet vædet, fortsætter beretningen:
“Jeg tog så hjem til Danmark igen, arbejdede nogle måneder og tjente nogle penge, inden jeg sagde op og rejste tilbage til Buenos Aires med planen om at arrangere rejser til Argentina. Det gik også nogenlunde, men det var ikke i længden nok til for alvor at køre rundt. På samme tid var jeg også begyndt at skrive analyser på argentinsk fodbold på spillesitet BetXpert.com.”
“På et tidspunkt fik jeg den idé, at jeg måske kunne få nogle penge for det arbejde. Jeg tænkte, at det måske var lidt usædvanligt, at der var en dansker, der kendte lidt til odds og tal og samtidig boede i Argentina, så via ham der driver BetXpert fik jeg fat i nogle adresser til diverse bookmakere og skrev nogle uopfordrede ansøgninger”, fortæller Jess Smergel Krog.
Turen går til Gibraltar
Én af bookmakerne, britiske Stan James, bed på krogen, og pludselig befandt han sig i deres hovedkvarter på Gibraltar.
“Chefen for Stan James skrev tilbage og sagde, at de var ved at åbne en afdeling i Sydamerika og havde brug for en mand derude. Det skulle være her og nu, og jeg skulle svare tilbage indenfor to uger, om jeg var interesseret. Da jeg meget gerne ville blive derude, både pga. min kæreste, men også fordi jeg er vild med kulturen, og den måde folk er på, var jeg ikke sen til at svare ja”.
Det var i maj 2005, og efter små 10 ugers optræning på Gibraltar var han klar til at sætte kontor op hjemme i lejligheden i Buenos Aires. Noget der i øvrigt tager sin tid i det store land, for internet er endnu ikke så udbredt på de breddegrader, som på vores.
Bortset fra fritidsbeskæftigelsen som skribent på BetXpert, og en kammerat der har arbejdet med at sætte odds, havde Jess Smergel Krog ingen kendskab til branchen, inden han påbegyndte jobbet hos Stan James, hvor han nu sætter odds på alle argentinske og brasilianske kampe, samt på de to store sydamerikanske cup turneringer, Copa Libertadores og Copa Sudamericana, der svarer til det, vi i Europa kender som Champions League og UEFA Cup’en. Og det er ikke en position, som Jess Smergel Krog er ked af.
Livebetting hele ugen
“Jeg arbejder hjemmefra, og jeg har ingen chef, der kigger mig over skulderen”, som han fortæller med et smil på læben, men man skal dog ikke tro, at det er ren badeferie af den grund.
“Udover odds på kampene laver jeg også en masse livebetting. På en weekend har jeg fem-seks kampe fra den argentinske liga og en fra Brasilien. Desuden kører jeg kampe fra både Copa Libertadores og Copa Sudamericana, der spilles i midtugen, så i starten af de turneringer har jeg tre kampe både tirsdag, onsdag og torsdag. Der udover bruger jeg meget tid på at holde mig ajour via internettet og aviser”, forklarer han om sine arbejdsdage.
Og han er heller ikke i tvivl om, at det kan betale sig for Stan James, at have ham gående i den argentinske hovedstad.
“Jeg ved, at dem vi konkurrerer med har deres folk siddende i Europa, derfor er det for Stan James også en god løsning, at have nogen siddende derude. Man kan følge det mere tæt på, og der er virkelig nogle førstehåndsinformationer, som jeg får 12-24 timer, inden det ryger ud på internettet”.
Satser på Copa’en
Og det er nok ikke løgn, for følger man lidt med i sydamerikansk fodbold ved man også, at der af og til foregår mærkværdige ting og sager, specielt når de to Copa’er er igang.
“Der er mange hold, der satser fuldt ud på Copa’en, lige så snart de er bare lidt uden for rækkevidde af noget i ligaen, hvorfor de kan finde på at stille med rene reserver. Men situationen bliver også vendt til en fordel for holdene af og til, for talentmassen er kæmpestor, og konkurrencen er hård.”
“Så der er nogle gange, hvor jeg også selv har sat nogle odds ud fra, at et givent hold stiller med 10 reserver, fordi de har en vigtig midtugekamp, og så oplever man, at de vinder alligevel, fordi de unge har været sultne. Og der er ikke noget at sige til det, for jeg har selv argentinske venner, der tjener 10-15 kroner i timen på hårdt fysisk arbejde, så derfor kæmper de unge talenter også hårdt, når de får chancen, for de ved, at det måske er den eneste chance, de får”, fortæller Jess Smergel Krog, og løfter derved også sløret for, at ikke alt er fryd og gammen i det fodboldgale land, hvor alle har en mening om fodbold, og hvor man hver dag kan se fodboldnyheder fra fire TV-kanaler.
Kidnapninger og krise
“Nu har jeg via mit arbejde som rejsearrangør også været ude og opleve deres slumbyer, og så er det lige før, at man forstår, at eksempelvis Diego Maradona ryger ud i stofmisbrug, for når man ser den baggrund, de kommer fra, og de så pludselig oplever så massiv en opmærksomhed, så er det altså kæmpe ekstremer, de udsættes for”.
Også i sin egen hverdag oplever han en stor forskel fra det argentinske til det danske samfund.
“Der var mange kidnapninger i forbindelse med den store økonomiske krise, landet blev kastet ud i for få år siden, så der er visse sikkerhedsforanstaltninger, man tager sig. Man holder ikke døren for nogen, når man går ind i sin opgang, man lukker den, og så kan de selv ringe på. Hvis man føler, at der er en, der følger efter en, går man forbi sin hoveddør, stopper op og venter lidt, inden man går tilbage, man står ikke og roder med nøglen. Og når jeg fortæller det til nogen herhjemme, er der mange, der siger, “hvordan kan du leve sådan et sted”, men man kan vende den om og sige, at man bliver mindet om, hvor godt man har det i et samfund som Danmarks”, siger Jess Smergel Krog og trækker på skulderen, inden han slår fast, hvor glad han er for at bo i den argentinske metropol.
“Selvom folk ikke har nogle penge, er de fleste altså utroligt flinke, og Buenos Aires er et utroligt spændende by”.
Savner stemningen
Skal han endelig pege på noget negativt ved sin jobsituation er det, at de mange opgaver med livebetting forhindrer ham i at gå på stadion.
“Det er lidt surt, at man ikke kan se kampene live på stadion mere, når man har været vant til at kunne tage ud, når man havde lyst. Stemningen på stadion i Argentina er altså unik til de store opgør. Jeg har været til tre EM-slutrunder, og aldrig oplevet noget lignende. Der er også meget aften og weekendarbejde, og det skal man lige vende sig til, men der er stadig mange flere plusser end minusser, det er ens hobby, der er blevet ens arbejde”, fortæller Jess Smergel Krog og nævner straks en af dem.
“De timer jeg før brugte af min fritid til at sidde og holde mig opdateret på fodbolden, dem bruger jeg jo ikke mere, det er nu mit arbejde, så på den måde har jeg fået mere tid til mig selv og min kæreste. For når det er ens arbejde, at se 12-14 kampe på en uge, så gider man altså ikke se bold, når man har fri”, griner den danske Argentina-ekspert, der har brugt en stor del af sit liv på at rejse rundt i verden.
Bliver i Argentina
“Jeg er uddannet rejseagent, og siden jeg blev student, har jeg stort set rejst omkring fire måneder hver vinter, og så var jeg hjemme om sommeren og spare nye penge sammen. Jeg har også boet tre måneder i Nepal på et tidspunkt”, fortæller den farende svend, der nu pludselig har fået en tilværelse, der ikke tillader ham at rejse så meget rundt.
Men kan en tilsyneladende så rastløs sjæl leve med det i længden?
“Ja, for jeg mener virkelig, at jeg er havnet på den rette hylde. Jeg kan stadig rejse to måneder om året, men bare det at bo i en storby og en anden verdensdel, giver nogle af de impulser, som det før gav at rejse”, forklarer han og udtrykker håb om, at den nuværende tilværelse kan fortsætte mange år endnu.
“Jeg kan virkelig godt lide både landet og byen, så jeg tror, at jeg ville blive boende herude, selv hvis det skulle gå i stykker med kæresten”, slutter Jess Smergel Krog, inden han drager hjem for at se til familien, når nu er han i landet.
FANKLUBBEN ‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’
MEDIE
Tæt på at sende millioner til FC København
Utilfredse med særbehandling af Bodø/Glimt
Laudrup og Elkjær: ‘Tror ikke de klarer den’
NYHEDER
Hvor er de resterende 51,1 millioner, AaB?
AVIS
Kæmpe udrensning på vej – vil beholde 9 spillere
FANKLUBBEN
‘Han har været en stærk signing for AGF’
TOPNYHED Skifte glæder Thomas Delaney
INTERVIEW
Blev tilbudt ny FCK-kontrakt: Fokus på andre ting
Chokscener: ‘Han har dræbt hans karriere’
NYHEDER
Højlund: ‘Så kunne vi ikke længere være venner’
MEDIE
Bekymring: Rasmus Højlund er syg
Imponerer foran Brian Riemer: ‘Min største drøm’
INTERVIEW Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’
Overraskelse: Han er favorit til Tottenham-job
NYHEDER
‘Albert ved godt, at tiden er ved at løbe ud’
Høgh tæt på fodboldstop: ‘Jeg knækker fuldstændig’
Newcastle-træner fælder dom over William Osula
EKSKLUSIVT
Skadeshelvede – nu melder Kent Nielsen ud
EKSKLUSIVT Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub
NYHEDER
FCK trækker pludselig overskrifter i Holland
STORT INTERVIEW
Kæmpe kærlighed – klar på Brøndby-comeback
NYHEDER
Ekspert: ‘Det er jo en forfærdelig historie’
NYHEDER
Nu taler David Nielsen ud om Horsens-exit
HELT VILDT
Sammenligner 15-årig dansker med Laudrup
TRANSFER
Danskers værdi eksploderer: Han skal koste 100 mio
Tullberg tror på overraskelsen
TIPSBLADET SPECIAL
Pas på, FC Midtjylland: Han er pivfarlig!
NYHEDER
Hylder dansk transfer – minder om Martin Laursen
‘Jeg kan ikke forestille mig, at PC er afvisende’
INTERVIEW
Neestrups svar: Hvem så?
Sænker prisen mod Midtjylland
NYHEDER Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’
Fremhæver stor Thomas Frank-fejl
EKSKLUSIVT
Internetfænomen vil prøvetræne i Superliga-klub
Forklarer skifte fra FCK til FC Midtjylland
NYHEDER
Han bliver midlertidig træner i AC Horsens
MEDIE
Liverpool jagter Superliga-stjerne – vil i dialog
TIPSBLADET SPECIAL
Fem bud på David Nielsens afløser
NYHEDER
– Så kan jeg blive rigtig sur!
Store spillersalg sikrer AaB overskud
DAGENS SPILFORSLAG
Hjemmestærke Celta kan slå danskerklub
Kasper Hjulmand og co. smider drømmeresultat
NYHEDER
Skidt dansker-nyt: ‘Skaber stor bekymring’
Her kan du se Real Madrid mod Manchester City
NYHEDER
Sportsminister udelukker Irans deltagelse ved VM
NYHEDER
Hylder Osula: ‘Rigtig mange penge værd!’
Liverpool-skuffelse: Ekspert er bekymret
Tottenham-træner forsvarer udskiftning
DAGENS SPILFORSLAG
Norske favoritdræbere marcherer videre
NYHEDER
Iran sår endnu engang tvivl om VM
NYHEDER
Tyrkere tager første stik mod Liverpool
NYHEDER
– Peter Christiansens omdømme blev kraftigt skadet
NYHEDER
Hjulmand i tvivl: Er det ‘lovligt’?
NYHEDER