Opfordrer DBU: Gør ikke landsholdet mere lukket

DBU's melding om kritisk dialog og en skarpere opdeling af, hvem der udtaler sig i fremtiden oven på en svær VM-slutrunde i Qatar, bør ikke føre til et mere lukket landshold, mener en ekspert.



DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE 12. MAJ 

Det skal være mere tydeligt, hvem der udtaler sig og ikke udtaler sig om kritiske spørgsmål omkring eksempelvis FIFA og VM-arrangører.

Det var en af konklusionerne, DBU fremlagde tidligere i denne uge, efter forbundets bestyrelse havde holdt møde om blandt andet VM-slutrunden i Qatar.

”DBU vil arbejde med en klarere rollefordeling mellem idrætspolitik og sportslige forberedelser. Det skal understøtte trænere og spilleres ytringsfrihed – herunder retten til ikke at ytre sig,” lød det i referatet fra bestyrelsesmødet.

Luk ikke til
Det var ikke mindst FIFA’s handlemåde under VM, der slog DBU og landsholdet ud af kurs.

Med ekstremt kort varsel, nogen mener helt bevidst fra FIFA-toppens side, forbød FIFA DBU og en række andre forbund at sende deres anførere på banen med regnbue-anførerbind i solidaritet med undertrykte LGBT+-personer i Qatar.

Det gav et stormvejr hjemme i Danmark og i landsholdslejren, hvor nogle undrede sig over, hvorfor FIFA’s forbud dels kom bag på DBU, dels hvorfor man ikke bare ignorerede FIFA og i den gode sags tjeneste udfordrede FIFA til at give Simon Kjær gult kort, pointstraf og hvad FIFA ellers i korridorerne truede med.

En ny kurs, hvor den i perioder lidet synlige øverste ledelse træder foran spillerne, er en god ide, lyder det fra en ekspert, men det må ikke betyde et mere lukket landshold end tidligere.

”Det virker umiddelbart også som et fornuftigt tiltag set i lyset af VM i Qatar, hvor de idrætspolitiske spørgsmål måske for mange gange havnede på landstrænerens bord i stedet for hos den politiske ledelse i DBU. Her var strategien hos DBU måske ikke så afstemt og klar forud for slutrunden i Qatar,” siger Stanis Elsborg, senioranalytiker ved Play the Game, til Tipsbladet.

”Men vi må ikke håbe, at det betyder et mindre tilgængeligt landshold, men snarere at DBU er blevet mere opmærksom på, hvornår og på hvilket tidspunkt man skal lukke ned for idrætspolitiske spørgsmål til trænere, stab og spillere og i stedet bringe ledelsen i spil til den del.”

Overraskede DBU
Under slutrunden vakte det opsigt, at formand Jesper Møller ankom nogle dage inde i turneringen og dermed ikke var til stede i nogle af døgn, hvor stormen omkring DBU, landsholdet og FIFA var mest kraftig.

Efter Stanis Elsborgs vurdering blev DBU-toppen fanget på det forkerte ben af den massive kritik.

”Jeg tror ikke der er nogen tvivl om, at det kom bag på DBUs ledelse at der kom så stor opmærksomhed ved det her VM. Og det var jo en markant anden, og meget mere kritisk opmærksomhed end DBU, spillere og trænere oplevede i sommeren ’21, hvor det primært var den rød-hvide klaphat, der var i centrum.”

”Der var massiv opmærksomhed og kritik fra dansk presse ved dette VM, og det ser også ud til at DBU har taget det til efterretning ikke mindst set i lyset af, at DBU fremhæver at de vil arbejde med en klarere rollefordeling mellem idrætspolitisk og sportslige forberedelser.”

Debatten om VM-slutrunder og diktaturers brug af sport er næppe ovre, selvom Qatars slutrunde er overstået.

Til næste efterår håber Saudi-Arabien på at vinde afstemningen ved en ekstraordinær FIFA-kongres, så Saudi-Arabien bliver VM-vært i 2030, så DBU og landsholdet skal være forberedt på igen at diskutere de samme spørgsmål om menneskerettigheder og et diktaturs brug af fodbold, som der kom før og under VM i Qatar.

”Bestyrelsesreferatet henviser til de nyligt fremlagte anbefalinger fra DIF’s dialoggruppe om, hvordan dansk idræt og specialforbundene kan agere i forbindelse med tildeling af store internationale sportsbegivenheder. ”

”Vi har i Play the Game ligesom DBU også siddet med i dialoggruppen og udfærdigelsen af anbefalingerne, og vi opfordrer til at DBU hurtigst muligt går i gang med det arbejde.”

”For næste år skal værtskabet for VM i herrefodbold 2030 uddeles, hvor det stadig er muligt med det meget omtalte bud fra Saudi-Arabien, Egypten og Grækenland, men der sker også utroligt ikke-transparente ting i FIFA, som f.eks. den nylige tildeling af klub-VM til Saudi-Arabien. DBU får nok at se til i fremtiden, når det kommer til idrætspolitiske spørgsmål om good governance, åbenhed og kampen om mere demokrati i idrætten,” siger Stanis Elsborg.

VM-værtskabet i 2030 forventes tildelt ved en ekstraordinær kongres i FIFA i september 2024.

Saudi-Arabien har slået sig sammen med Egypten og Grækenland, om end Egypten lader til at have trukket sig, om et bud på VM 2030.

Rivalerne er et fælles bud mellem Spanien, Portugal og Marokko, og et sydamerikansk bud med Uruguay, Argentina, Paraguay og Chile.





► LIVE

LIVE: ‘Føles lidt som at spille 11 mod 12’

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

Svensson: Det er ret blandede signaler, han sender

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!

Hylder Andreas Maxsø: Skulle fjerne Cornelius

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe

Carlo Holse stjæler opmærksomheden



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Danskerklub tæt på sensationelt mesterskab 

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Ramaj efter brøler: Derfor giver jeg interview

AGF – Sønderjyske

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

FCK skal i kvartfinalen: Ellers en stor skuffelse

På ét punkt er den mand af en anden verden!

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Gustav Isaksen på tavlen

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’