– Før Pelé var nummer 10 bare et tal

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar mindes torsdag ikonet Pelé. Det samme gør resten af fodboldverdenen.



Fodboldikonet Pelé, der er død efter længere tids sygdom, bliver torsdag aften hyldet af stort set hele fodboldverden.

Blandt andet mindes Neymar, der i dag er en af de allerstørste stjerner i brasiliansk fodbold, den afdøde legende.

Det sker i et opslag på Instagram.

– Før Pelé var nummer 10 bare et tal, skriver Neymar med henvisning til det rygnummer, som Pelé var kendt for i løbet af karrieren.

– Den sætning læste jeg et sted på et tidspunkt i mit liv. Men den smukke sætning er ikke fuldstændig. For jeg vil sige, at før Pelé var fodbold bare en sport. Pelé ændrede alt, skriver 30-årige Neymar.

Brasiliens kommende præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, mindes Pelé i en række Tweets. Han skriver, at “der aldrig har været en nummer 10 ligesom ham”. Lula overtager præsidentposten fra Jair Bolsonaro 1. januar.

Pelé, der blev 82 år, hyldes også af sin gamle fodboldklub Santos.

På Twitter har den brasilianske klub skrevet ordet “Eterno” – evig på portugisisk – sammen med et billede af en oplyst kongekrone.

Santos har tidligere meddelt, at den tilføjer en kongekrone til klubbens logo som en hyldest til Pelé, der også kaldes kongen af fodbold.

Pelé fik debut for Santos, da han kun var 15 år. Han er klubbens topscorer gennem tiden med 643 mål i 659 kampe ifølge sportsmediet The Athletic. Han vandt seks ligatitler og Copa Libertadores to gange.

Copa Libertadores er Sydamerikas pendant til Champions League i Europa.

Pelé fik debut på det brasilianske landshold som 16-årig og scorede også i sin debutkamp. Han er fortsat den yngste målscorer for Brasilien.

Han vandt VM tre gange – i 1958, 1962 og 1970 – og betragtes generelt som en af de største fodboldspillere i historien.

På Twitter har blandt andre den engelske fodboldlegende sir Geoff Hurst, der vandt VM i 1966, reageret på nyheden om Pelés død.

– Jeg har så mange minder om Pelé, som uden tvivl er den bedste, jeg nogensinde spillede imod, lyder det fra Hurst.

– For mig er Pelé den største nogensinde, og jeg var stolt af at være på banen sammen med ham. Hvil i fred og tak, skriver han.

Argentinske Lionel Messi, der også betragtes som en af verdens bedste spillere nogensinde, har lagt et billede på Instagram, hvor han står sammen med Pelé. Teksten til billedet lyder “Hvil i fred, Pelé”.

Den franske fodboldstjerne Kylian Mbappé, der blev topscorer ved det netop overståede VM, mindes også det brasilianske ikon.

– Kongen af fodbold har forladt os, men hans eftermæle vil aldrig blive glemt. Hvil i fred konge, skriver Kylian Mbappé på Twitter.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

FCK-profil med hattrick i målfest

Supercomputer: Her er VM-finalen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Markant ændring i Silkeborg