Blot otte dage.
Så kort tid stod Brian Priske uden job, efter at han mandag den 23. maj blev afskediget efter en enkelt sæson i Royal Antwerp. Tirsdag den 31. maj blev den 45-årige dansker nemlig præsenteret som ny cheftræner hos Sparta Prag. Det er endnu et bevis på, at tingene kan gå ualmindeligt hurtigt i fodboldens verden.
Men faktisk gik processen i gang nogle dage før, Royal Antwerp meldte officielt ud om danskerens fyring. Det fortæller Brian Priske i et interview med Tipsbladet.
– Jeg får en mundtlig opsigelse torsdag den 19. maj, nogle dage før vores sidste kamp, og så skal man i gang med at få sat nogle ting i gang, siger den tidligere FC Midtjylland-mestertræner til Tipsbladet.
– Jeg har haft min agent Christian Henriksen i godt seks år, og vi er i kontakt relativt tit, og Christian har været super til hele tiden at holde kontakten. Det er klart, at når jeg så siger til ham om torsdagen, at jeg skal ud af Antwerp, er det hans stikord til at begynde at arbejde hårdt. Der er min førsteprioritet så at blive i udlandet og jagte nogle af de muligheder, der kunne opstå.
Hvornår hører I så første gang om Sparta Prags interesse?
– Jeg tror, det er i ugen op til sidste kamp, hvor min agent snakker med nogle andre agenter om, at det måske kunne blive en mulighed. Så holdt vi møder i sidste uge, og vi havde et møde i Benelux i løbet af weekenden med Tomas (Rosicky, sportsdirektør i Sparta Prag, red.), inden vi fløj herover til Prag søndag.
I de dage bliver du så også kontaktet af andre klubber?
– Jeg har været så heldig, at en del klubber har vist interesse og har haft fysiske møder med en del af dem, og det tager jeg også som et skulderklap til mig og resten af staben, jeg havde med til Antwerp. At der faktisk er nogle andre klubber, der har fulgt med i kampene i Antwerp og set, at vi har gjort et godt stykke arbejde, selvom der var meget kritik hele sæsonen. Der er mange klubber, der har kunnet se et mere nuanceret billede af det, og at vi faktisk har skaffet klubbens bedste resultat i fem år i den regulære sæson, så på den måde har det været positivt, fortæller Brian Priske.
“Det ved jeg sgu ikke, om jeg bruger tid på”
Det ene år, Brian Priske tilbragte som cheftræner i Royal Antwerp, virkede udefra set tumultarisk og kaotisk.
Selvom klubben i størstedelen af sæsonen kæmpede med om topplaceringerne i rækken, haglede kritikken nedover den danske træner fra diverse belgiske eks-spillere og eksperter, og fyringsrygterne kom også hurtigt og fortsatte sæsonen ud.
Føler du, at kritikken var unfair?
– Nej, jeg ved sgu ikke, om jeg bruger tid på at tænke på, om det var unfair eller ej. Jeg vil heller sige det sådan, at jeg føler, det er ærgerligt, og jeg har savnet som professionel og faglig træner, at kritikken ikke har været mere saglig og nuanceret.
– Jeg kan komme med en masse pointer om, at truppen ikke var sammensat i sommer, at mange spillere kom ind efter vores træningslejr, at vi ikke havde en sportschef med på træningslejr, og at jeg føler, at det har vanskeliggjort arbejdet. Jeg har savnet samarbejdet med nogle tæt på mig, og det har jeg lagt vægt på denne gang med Sparta Prag.
Hvad har året i Antwerp givet af erfaringer i forhold til den her proces med at finde en ny klub og vælge Sparta Prag?
– Der er ingen tvivl om, at det styrker mig som træner og menneske, at jeg kan leve og præstere under det pres, der var i Antwerp. Jeg får noget modstandskræft bygget ind, som er en uvurderlig erfaring. Det giver mig også noget erfaring til nogle af de snakke, jeg har haft med forskellige klubber og i forhold til sportsdirektør Tomas Rosicky om, hvordan han arbejder og ser samarbejdet med cheftræneren og så videre. Der har Tomas' rolle været vigtig på vægtskålen.
Sportsdirektør Tomas Rosicky lagde i pressemeddelelsen vægt på din tid i FC Midtjylland. Kan du se sammenligninger mellem Sparta Prag og FCM?
– Det er der ingen tvivl om. Man kan godt sammenligne klubberne fra et sportsligt perspektiv. Sparta har lidt mere historie, klubben er jo fra 1893 og har 36 mesterskaber, men selve strukturen med akademiet som en hjørnesten og samarbejdet på hele træningsanlægget, hvor alle er tæt på hinanden, kan godt minde om Midtjylland.
– Så har jeg fået en super fornemmelse af menneskene, der er her. Mange har været her længe, og der er en kontinuitet, som er ekstremt vigtig i professionel fodbold. Det er klart, at det manglede Antwerp. For fem år siden spillede klubben i den næstbedste række, og derfra har alt taget fart, og de er først nu på vej til at bygge en ny klub op, fortæller danskeren.
Der er Sparta Prag en anden størrelse end Royal Antwerp. Klubben har været en fast bestanddel i toppen af tjekkisk fodbold i stort set hele klubbens levetid, men aktuelt befinder den sig i en mesterskabstørke, og ikke siden 2013/14-sæsonen er Sparta Prag blevet tjekkisk mester.
Ambitionen er, at Brian Priske skal være med til at ændre på det over de kommende to år, hvor hans kontrakt løber.
– Det er helt klart. Ejeren, Tomas Rosicky og resten af ledelsen har gjort et godt stykke arbejde i forhold til at sammensætte en trup, der er konkurrencedygtig og kan tage det sidste skridt. For det har været otte hårde år, hvor tørken har været der. Nu håber vi, at vi sammen kan indfri ambitionerne, og ambitionerne er også en af grundene til, at jeg er her. Det skal være en team performance og handler ikke om kun mig, men om os alle, og det kan jeg megagodt lide, slutter han.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
MEDIE
Transferbombe på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
OPTAKT
Sydafrika – Canada
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT