Der er opstået en ophedet debat om agentregler i dansk fodbold, efter der søndag i sidste uge blev indført nye regler på området.
Det vækker opsigt, at DBU indfører en standardaftale for dobbeltrepræsentation, den praksis, hvor den samme agent repræsenterer en spiller og en købende klub.
Dobbeltrepræsentation er kommet under beskydning, fordi der kan opstå interessekonflikter, hvor en agent kan have et langt større forretningssamarbejde med en klub end med den spiller, han eller hun skal repræsentere.
I praksis er det altså tilladt, at en spillers agent i forbindelse med et skifte til en ny klub også får betaling fra den klub, der køber spilleren, hvilket potentielt kan skabe usikkerhed om, hvilken part agenten strækker sig længst for i en forhandlingssituation.
Læs mere om DBU's nye agentregler her
FIFA's intention med de nye regler har blandt andet været at begrænse dobbeltrepræsentation og skabe mere åbenhed.
Og at dobbeltrepræsentation overhovedet er tilladt ærgrer Spillerforeningens vicedirektør og senior spillerrådgiver Allan Reese.
- Vi er imod dobbeltrepræsentation. Vi havde gerne set, at det blev gjort ulovligt. Det er helt åbenlyst ikke en fordel for spilleren, da agenten så helt lovligt kan tjene andre interesser end spillerens i en handel. Og det vil ofte være umuligt for spilleren at gennemskue, hvordan og hvornår agenten tjener klubbens interesser, hvornår agenten tjener spillerens interesser, eller hvornår agenten blot tjener egne interesser.
- Når man så samtidig tager højde for, at agenten i sådanne handler agerer som professionel part hele tiden, mens spilleren måske kun oplever den slags klubskifter nogle få gange i løbet af sin karriere, stiller det spilleren i en dårlig situation, siger Allan Reese til Tipsbladet.
Reese og Spillerforeningen hilser det velkomment, at en standardaftale for dobbeltrepræsentation kommer i form af en trepartsaftale, når den type samarbejdsaftaler, som Spillerforeningen altså finder dybt problematisk, er så udbredt, som den er i dansk fodbold.
Men at en aftale om dobbeltrepræsentation mellem en spiller og en potentiel købende klub kan løbe i to år giver ingen som helst mening for Allan Reese.
- Vi anser det for meget uhensigtsmæssigt, at en dobbelt repræsentationsaftale kan løbe i op til to år. Det er i vores øjne useriøst at indgå trepartsaftale, som løber i to år med hensigt om, at spilleren skal skifte til den pågældende klub inden for disse to år.
- Vi ser gerne, at når dobbeltrepræsentation helt undtagelsesvist giver mening, skal løbetiden på en sådan aftale være begrænset af 'lukkedagen for indeværende transfervindue', hvis den indgås i et transfervindue. Hvis aftalen indgås uden for et transfervindue, så skal den begrænses af 'lukkedagen for næstkommende transfervindue', siger Allan Reese.
- Man kunne bestemt også med fordel forbyde dobbeltrepræsentationsaftaler, når spilleren er under 18 år, siger Allan Reese.
- Vi anerkender, at FIFA har en meget stor opgave med at få lavet agentregler, som gælder i hele verden, men over tid er der blevet taget bedre og bedre hånd om de mindreårige. Der er stadig store udfordringer og nogle uklarheder, og vi havde da absolut gerne set – og mener det ville være naturligt – at Spillerforeningen er nævnt med navn og telefonnummer i den danske repræsentationsaftales Appendiks A, så man som ny i branchen, både spillere og forældre, havde et sted at række ud til, når eller hvis man gerne vil vide mere om vilkårene i branchen, siger Allan Reese.
DBU er blevet forelagt kritikken af de nye agent- og transferregler.
I de seneste dage og uger har England, Tyskland og til dels Frankrig og Italien udsat indførelsen af de nye agentregler fra FIFA på grund af sagsanlæg fra agentfirmaer og usikkerhed om, hvordan reglerne fra FIFA bedst bliver integreret i de nationale regler.
