Arsenal var uhyre tæt på at lave et af historiens mest bemærkelsesværdige comebacks i fodboldens historie, da det tirsdag aften var tæt på at lykkes at indhente AC Milans 4-0-føring fra det første 1/8-finale-opgør.
Arsenal var foran med hele 3-0 ved pausen og manglede blot et enkelt mål for at udligne føringen og dermed skabe forlænget spilletid.
Alligevel endte det kun med at være lige ved og næsten, da 2. halvleg ikke bød på scoringer.
Var Arsenal gået hele vejen, havde præstationen indskrevet sig i fodboldhistorien, men det blev altså ved det gode forsøg.
Tipsbladet.dk benytter dog alligevel lejligheden til at præsentere nogle af de succesfulde og vanvittige comebacks som fodboldhistorien kan præsentere. Tjek nogle af de vildeste nu.
- Comeback nummer 1
- Comeback nummer 2
- Comeback nummer 3
- Comeback nummer 4
- Comeback nummer 5
- Comeback nummer 6
- Comeback nummer 7
- Comeback nummer 8
- Comeback nummer 9
- Comeback nummer 10
- Comeback nummer 11
- Comeback nummer 12
AC Milan – Liverpool, Champions League-finale 2005 3-3 (3-0)
Man
kan selvfølgelig ikke komme uden om Liverpools utrolige Champions
League-finale-sejr i Istanbul 2005.
Nede med 3-0 ved pause mod
et effektivt AC Milan-hold, der ved Paulo Maldini allerede bragte sig
på sejrs-kurs i kampens første minut med historien hurtigste
finalemål og lammede et engelsk hold med to yderligere scoringer
inden pausen.
Et forrygende Liverpool-kor af fans gjaldede
‘You’ll
never walk alone’ ned mod spillerne, da 2. halvleg blev sat i gang.
Anfører Steven Gerrard sørgede for nyt håb med sit mål efter 53
minutter, og da Vladimir Smicer tre minutter senere reducerede
yderligere tog englænderne teten, mens italienerne vaklede. I det
60. minut blev anfører Steven Gerrard væltet i straffesparksfeltet,
og dommeren pegede på pletten.
Xabi Alonso eksekverede, men
Milan-keeper Dida parerede skuddet, der dog strøg ud i fødderne på
spanieren, som udlignede. Liverpool trak sig herefter en smule
tilbage på banen, og Milan-holdet var uhyggeligt tæt på sejren, da
super-angriber Shevchenkos to forsøg på mirakuløs vis blev reddet
afLiverpools polske målmand Jerzy Dudek.
Det hele endte i en
dramatisk straffesparkskonkurrence, hvor Dudek igen fik helterollen,
da han med flagrende arme og kopier af Bruce Grobbelaars legendariske
sprællemands-gummi-i-knæene-bevægelser hylede italienerne så meget ud af den, at
kun danske Jon Dahl Tomasson og brasilianske Kaka formåede at få
bolden ind bag ham.
Liverpools triumf går over i historien som et af
de mest dramatisk og vanvittige i Champions League-historien.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Bayern München –
Manchester United, Champions League-finale 1999 1-2 (1-0)
Champions
League-finalen mellem Bayern München og Manchester United var på
forhånd udset til at blive en ren lækkerbisken.
Tyskerne kom foran
på et frisparksmål ved Mario Basler allerede i det sjette minut,
hvorefter spillet desværre blev mere taktisk præget og aldrig fandt den forventede klasse.
Tyskerne var det bedste hold
på dagen, og sejren virkede ikke i fare, da United i overtiden fik
hjørnespark, hvilket sendte målmand Peter Schmeichel med helt frem
i feltet. Danskeren skabte ravage, bolden blev ikke ekspederet væk,
og Ryan Giggs fik send et skud afsted, som målræven Teddy
Sheringham nærmest forlængede ind i hjørnet af målet bag Oliver
Kahn i det tyske mål.
Mens Manchester Uniteds fans på tribunerne
havde travlt med at juble og se frem mod forlænget spilletid,
kæmpede spillerne på banen videre. United fik via indskiftede Ole
Gunnar Solskjær tilkæmpet sig endnu et hjørnespark. Peter
Schmeichel blev denne gang i sit mål, mens Beckham atter sendte
bolden ind over.
Teddy Sheringham nåede højest, fik snittet bolden
i retning af det lille felt, hvor Ole Gunnar Solskjærs fod sendte
bolden op i hjørnet og samtlige United-spillere, ledere og fans ren
ekstase. Sekunder senere og midt i infernoet lød dommerens sidste
fløjt. Triumfen blev engelsk, mens tyskerne græd.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Werder Bremen – Anderlecht, Champions League 1993/94, 5-3 (0-3)
Werder
Bremen mødte et utroligt effektivt belgisk hold, der med kvikt
kontraspil og skarpe afslutninger bragte sig på 3-0 allerede inden
for kampens første 33 minutter. Stillingen holdt frem til 24
minutter før tid, hvor Bremens Wynton Rufer reducerede.
Seks
minutter senere bragte norske Rune Bratseth for alvor håb om point
tilbage hos tyskerne, som havde tabt den første kamp i gruppespillet
til AC Milan.
Anderlecht-spillerne mistede skarpheden og blev
febrilske og kunne med ni minutter tilbage af kampen se Bernd Hobsch
stige til vejrs og føle et hovedstød i nettet til udligningen,
hvilket fik gæsterne til at falde helt sammen.
Kollapset blev
endeligt, da Marco Bode bare to minutter senere sparkede Bremen i
front, mens manden der startede comebacket også fik lov at slutte
det. Wynton Rufer scorede til 5-3 i sidste minut på et Weser Stadion
i ekstase.
Sejren gav moral og tro på videre færd fra
gruppespillet, men da det endelige regnskab blev gjort op efter seks
spillerunder, måtte både Werder Bremen og Anderlecht acceptere, at
AC Milan og FC Porto havde skaffet flest point.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
FC
Barcelona – Atletico Madrid, spansk pokal-kvartfinale 1996/97 – 5-4 (0-3)
Atletico
havde 2-2 med sig i bagagen fra den første kamp – afviklet i
Madrid. Holdet chokerede dog storholdet fra Barcelona med at være
foran 3-0 efter 45 minutter på tre scoringer af serberen Milinko
Pantic.
Tilskuerne på Camp Nou protesterede over den skuffende
indsats ved at vende spillerne ryggen, da pausefløjtet
lød.
Anderledes så det ud, da fem minutter af 2. halvleg var
spillet. Brasilianske Ronaldo havde med to hurtige mål atter tændt
håbet for hjemmeholdet, der dog skulle vinde kampen for komme videre
i turneringen. Lige så hurtigt, håbet var tændt, lige så hurtigt
slukkede Pantic det, da han bare et minut efter 2-3-målet atter var
på pletten med sit fjerde mål til stillingen 2-4.
Efter 67
minutter spil bragte Luis Figo atter spændingen tilbage i kampen, da
han med en helflugter uden for feltet smukt fandt nettet til 3-4, og
bare fem minutter senere var Ronaldo igen på pletten med det
udlignende mål.
Med de mange mål på udebane havde Atletico
stadig fat i det længste strå, men Barcelonas velsmurte maskine
pumpede angrebene videre og i 83. minut kom forløsningen, da Pizzi
scorede til 5-4 og dermed sendte Barcelona videre i turneringen i det
der er blevet kaldt for den bedste spanske pokalkamp
nogensinde.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Tyrkiet – Tjekkiet, EM-gruppe A, 2008
Inden
kampen mellem de to lande havde der været stort fokus på, at
straffesparkskonkurrence kunne blive afgørende for, hvem af landene,
der skulle følge med Portugal videre til EM-kvartfinalerne. Ved et
uafgjort resultat, ville afgørelsen skulle findes ved at gå direkte
til straffespark, da begge hold ville stå med ens pointsum og
målscore.
Det blev hurtigt klart, at Tjekkiet havde overtaget i
kampen og leverede den positive fodbold i forhold til en yderst defensiv
tyrkisk
indstilling. Daværende FC København-spiller Libor Sionko var en
konstant trussel på den tjekkiske kant og var da også manden bag
det første mål sat ind af giganten Jan Koller i 1. halvleg.
Efter pausen kom
tyrkerne langt mere med i offensiven, men hver gang et indlæg blev
slået ind i feltet kom tjekkernes Petr Cech i vejen, og efter 62
minutter gjorde Jaroslav Plasil det til 2-0 igen efter et
Sionko-oplæg.
Kampen syntes afgjort, men tyrkerne ville det
anderledes. Med et kvartér igen reducerede Arda Turan med et fladt
skud fra feltet, men jubelen brød for alvor løs på Stade de
Genéve, da Petr Cech med tre minutter igen tabte et ellers ufarligt
indlæg ned for fødderne af Nihat Kahveci, der med en inderside
kunne trille bolden i mål.
Mens langt de fleste havde indstillet
sig på en nervepirrende straffesparkskonkurrence om
kvartfinalepladsen dirigerede den tyrkiske træner Fatih Terim sine
spillere frem, og i kampens 89. minut, da en stikning til Nihat
Kahveci snød den tjekkiske offsidefælde og med et skud hen over
Petr Cech og via undersiden af overliggeren havnede bolden i nettet
til en fuldstændig vanvittig jubel hos de tyrkiske spillere, ledere
og ikke mindst de medlevende tilskuere.
Kvartfinalen var
sikret.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Peterborough – Cardiff, Championship, december 2009
Det
var bund mod top, da Peterborough hjemme
på London Road tog imod de oprykningsjagende walisere fra Cardiff i 28.
december 2009, og det stod klart for alle efter de første 45 minutter
af kampen.
For gæsterne førte 4-0, mens oprykkerne fra Peterborough
var godt i gang med at sætte et passende punktum på et skuffende
halvår, der udover bundplaceringen i den næstbedste række også
har budt på en knap så meriterende afsked med den unge manager med
de gode chef-gener Darren Ferguson.
Men så skete der noget uventet.
Manager Mark Cooper satte den
unge midtbanemand Josh Simpson på banen til en sjælden optræden,
og han stod både for kampens første og sidste mål i et
bemærkelsesværdigt comeback, der skaffede trængte Peterborough et
point.
4-4
resultatet blev resultatet, der blev sikret med mål i det 89. og i det 90.
minut.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Tottenham – Manchester United, Premier League
2001 3-5 (3-0)
Hjemmeholdet chokerede de forsvarende mestre
fra Manchester, da tre hjemmeholds-scoringer havde sendt White Hart
Lane på den anden ende, da pausefløjtet lød.
Overraskelsen var så
godt som sikker – og så alligevel.
Andy Cole forvandlede et
Gary Neville-indlæg efter fortjeneste allerede i 2. halvlegs første
minut, og efter 58 minutter scorede franske Laurent Blanc sit første
United mål efter et David Beckham-hjørnespark.
United lugtede
blod, mens hjemmeholdet stivnede. I det 72. minut hamrede Ruud Van
Nistelrooy et hovedstødsmål i nettet til udligning,
og bare fire minutter senere sænkede Juan Sebastian Veron
hjemmeholdet med et tørt venstrehug.
David Beckham kronede det
fantastiske comeback med endnu et tørt skud fra kanten af feltet
efter 87 minutter til slutresultatet 5-3.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Tottenham –
Manchester City, FA Cup 2004 3-4 (3-0)
Tottenham blæste hjemmeholdet omkuld
i første halvleg, hvor hjemmeholdet lynede tre gange. Det sidste mål
sat ind af Christian Ziege på et frispark begået af Joey Barton få
minutter inden pausen.
“Bad boy” Barton modtog et gult kort i forbindelse med
frisparket, men da dommeren fløjtede til pause-the fløj Barton over
for at brokke sig og fik derfor sit andet gule kort, der blev vekslet
til rødt.
Så var den kamp vel afgjort.
Manchester City fik
alligevel en god start på 2. halvleg, da en smart
frisparks-kombination bragte Distin til scoring.
Efter 69
minutter var heldet med City, da et skud fra Bosvelt blev rettet af og sejlede i mål til 3-2.
En mand i overtal og med publikum i ryggen
var det alligevel et rystet London-hold, der måtte se Shaun
Wright-Phillips stikke afsted efter en dyb stikning med 10 minutter
tilbage for at vippe bolden ind over Tottenham-keeperen til 3-3.
I
overtiden blev det umulige gjort mulig, da John Macken headede et
indlæg i kassen til en fuldstændig vanvittig Manchester
City-sejr, der altså blev sikret med 10 mand på banen i hele 2. havleg.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Burkina Faso – Congo, African Cup of Nations, 1998, bronzekamp.
Da
Burkina Faso i det 86. minut bragte sig foran med 4-1 var
bronzemedaljerne så godt som hængt om halsen. Det var i hvertfald, hvad
Burkina Faso-spillerne formentlig var overbevist om.
Men
allerede på det første angreb efter målet, tabte målmand Diarra bolden
for fødder af en Congo-spiller, der let kunne reducere til 2-4.
Da
Burkina Faso gav bolden op efter Congo-scoringen, var troen på sejren
stadig så stor, at man forsøgte at skyde direkte på mål, selv om
Congo-keeperen stod på sin plads mellem stolperne. Målmanden greb bolden
og satte med et udspark endnu et Congo-angreb i gang.
Bolden
nåede frem i straffesaparksfeltet, hvor hjemmeholdets forsvar slet ikke
var opmærksomme, og efter lidt klumpspil, havnede bolden atter i mål til
3-4 efter 88 minutter og 50 sekunders spil.
Hjemmeholdet gik i
sort og Congo erobrede med det samme bolden igen, og et hurtigt opspil
på højrekanten endte med et indlæg i feltet, hvor et hovedstød sørger
for 4-4-målet med 20 sekunder tilbage af den ordinære spilletid.
Kampen
om bronzemedaljerne blev afgjort på straffesparkskonkurrence, hvor
Congo trak det længste strå mod et chokeret Burkina Faso-mandskab.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Inter – Sampdoria, Serie A, januar 2005 3-2
Inter
dominerede kampen men alligevel var det Sampdoria, der første 1-0 ved
pausen. Stillingen holdt frem til 83. minut, hvor Sampdoria øgede
føringen til 2-0 efter et kontraangreb. Horder af Interfans startede med
en større udvandring fra Giuseppe Meazza, mens de tilrejsende fans fra
Sampdoria fejrer sejren, der synes sikker.
I det 87. minut rammer Inter-spilleren Recoba stolpen, men minuttet efter starter comeback’et.
Obafemi Martins har held til at passere Antonioli i gæsternes mål.
Efter
1-2-målet presser Inter voldsomt på og når at blive snydt for et
straffespark, inden Obafemi Martins i overtidens første minut på
akrobatisk vis finder Christian Vieri i feltet, og målinstinktet svigter
ikke.
Som overtiden skrider frem fortsætter Inter presset, og
netop som uret viser 93 minutter svinger Recoba venstrebenet og hamrer
bolden i mål fra stor afstand.
Inter vinder 3-2.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Portugal – Nordkorea, VM-kvartfinale 1966 5-3 (0-3)
Nordkorea havde allerede skabt gigantisk sensation ved VM-slutrunden ved at sende Italien ud, og nu gjaldt det Portugal med mægtige Eusebio på holdet.
Nordkoreanerne gik til sagen og kombinerede kvikt og tog endnu en storfavorit på sengen. Allerede 1. minut kom Nordkorea foran, og da der var spillet 25 minutter af kvartfinalen var sensationsholdet foran 3-0.
Men netop som de fleste troede, at portugiserne var lammede og ikke havde et modtræk, begyndte Eusebio et historisk målshow. Reducering til 1-3 allerede i 27. minut og igen til 2-3 på straffespark inden pausen.
I 2. halvleg var det storfavoritternes kamp, og Eusebio fortsatte. Da der var spillet 59 minutter havde stjernen atter scoret to gange og vendt kampen til en 4-3-føring, der knuste Nordkoreanerne. Jose Augusto lukkede kampen med 10 minutter igen med scoringen til 5-3.
Portugal blev i semifinalen slået af værterne og de senere verdensmestre fra England, men de fire mål mod Nordkorea hjalp Eusebio til turneringens topscorerpris, han vandt for sine ni scoringer.
Se det næste fantastiske comeback – på næste side
Deportivo La Coruna – AC Milan, Champions League, kvartfinale 2004
Champions League kvartfinale, hvor de forsvarende mestre fra AC Milan havde vundet det første opgør hjemme med overbevisende 4-1 og kom til Spanien for at gøre tingene færdig for at høste endnu en billet til semifinalen.
Men spanierne ville det meget anderledes og gav fuld gas fra start i stedet for at give op. Med lynsnappe kombinationer og masser af angrebsiver løb Deportivo-spillerne ganske enkelt Milaneserne over ende.
Angriber Walter Pandiani skød modet ind i hjemmeholdet og fansene allerede efter fem minutter, da han smart sendte bolden ind bag målmand Dida
Efter en god halv time kom troen for alvor på det store comeback, da Juan Carlos Valeron headede hjemmeholdet i front, og da Albert Luque hamrede bolden i nettet til 3-0 inden pausen var stemningen på Riazor på kogepunktet. Allerede nu havde Deportivo indhentet forspringet og stod med billetten til semifinalen.
Kaka havde undervejs en friløber med mulighed for atter at bringe fordelen tilbage til Milan, men målmand Jose Molina reddede stort.
Og da indskiftede Fran med et lille kvarter tilbage af kampen sendte bolden ind til 4-0 var et af historiens største comebacks en realitet.
TIPSBLADET SPECIAL Watch along: Se landskamp med Tipsbladet
NYHEDER
‘Det må gøre ondt på selvforståelsen’
NYHEDER
Morten Bruun med dyster spådom
NYHEDER
Moukoko trækker overskrifter i Tyskland
Jubler over ny Brøndby-chef
NYHEDER
I svime over Morten Hjulmand
TOPNYHED
Håber på FC København-exit
MEDIE
Nu dukker første historie op
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
NYHEDER
– Så har han ikke en fremtid som landstræner
Tottenham kom i gang, men skæbnekamp venter
Liverpool vender dobbeltopgøret
Benhård Brian Riemer-melding
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
MEDIE
Sat på plads af FCM – nu vil Bayern have ham
STORT INTERVIEW
Hvor er Jens Stage? – Nu svarer Riemer
NYHEDER
Jon Dahl roser uhyggelig bomber
Måbende Tottenham-spiller afviser historie
NYHEDER
Peter Schmeichel hårdt ramt: ‘Er seriøst skidt!’
FANKLUBBEN ‘Han har været en stærk signing for AGF’
MEDIE
Absurd guldregn over Wolfsburg – 520 millioner
LIVE: Brøndby ansætter ny chef
MEDIE
Skal denne angriber nu til Superligaen?
NYHEDER
Tøfting slår fast: ‘Det ville være en skandale!’
LIGE NU
Skifte på vej: Marcondes meldes færdig i England
INTERVIEW
Stortalenter ikke udtaget – nu svarer Knudsen
TOPNYHED
Nu forklarer Noah Nartey
NYHEDER
Så du detaljen på tv? Går verden rundt
– Er der virkelig brug for ham i truppen?
NYHEDER
FCK: De skal rådgive os om ny sportsdirektør
MEDIE
Sammenligner Damsgaard med Iniesta
Barcelona vandt 7-2
FANKLUBBEN ‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’
Presset træner vil rotere mod FCM
AVIS
Interessant afsløring
FCM-kaptajn roser landsholdsdebutant
NYHEDER
Nej, nej, nej – dansk stjerne udgår med skade
NYHEDER
Riemer ‘har ikke kunnet få fat i’ debutant
BIZART
Tahirovic-situation skaber debat i Bosnien
Schmeichel trækker overskrifter i hele verden
NYHEDER
Stjerne ude: ‘Ved ikke om jeg vil have ham med’
– Derfor skal Man Utd IKKE hyre Michael Carrick
TOPNYHED
Bombe: Rønnow er tilbage på landsholdet!
DAGENS SPILFORSLAG
Kroater får klø i Alsace
OPTAKT
Barcelona – Newcastle United
INTERVIEW
‘Vi står og parerer som en groggy bokser’
NYHEDER
Stjerne misser VM-kvalifikationskampe
NYHEDER
Får pludselig trofæ: Ville bare overholde reglerne
Vred Senegal-leder vil anke fratagelse af titel
NYHEDER
Efter skandaløse scener: Mister mesterskabstrofæ
Schmeichel afslører: Min karriere kan være slut
CHEFENS DOM
‘Steve Cooper må være under et markant pres’
EKSKLUSIVT
Sådan har du aldrig set dem før
Vildt comeback slukker Bodø/Glimts eventyr