Tyren er løs

I slutningen af oktober var der ellers mange, der regnede med, at Osasunas tid som tophold var ved at være ovre. Holdet blev sendt hjem fra Camp Nou med en lussing på 0-3 efter en kamp, der viste holdets begrænsninger.

I stedet for at blive starten på en nedtur står nederlaget imidlertid som det seneste i sæsonen, og i de syv kampe siden nederlaget i Barcelona er det blevet til imponerende seks sejre og en enkelt uafgjort, så Pamplona-mandskabet nu har skilt sig ud i toppen side om side med det catalanske tophold. Og nu mangler der kun fire runder, før halvdelen af sæsonen er spillet, og dermed bliver det sværere og sværere for de forbløffede iagttagere at bagatellisere holdets succes som et midlertidigt fænomen.

“De nationale medier har ikke givet Osasuna ret meget opmærksomhed. Det er, som om det ikke er gået op for dem, hvor godt holdet har gjort det. Og samtidig er træneren også blevet med at underspille rollen og tale om, at det stadig kun handler om at nå de 42 point, der sikrer overlevelsen,” fortæller Fernando Ciordia.

Trænerens navn er Javier Aguirre, og han har fået en stor del af æren for Osasunas succes. Den 47-årige mexicaner er i gang med sin fjerde sæson i klubben, hvilket gør ham til den træner i Primera División, der har siddet længst i sit nuværende job. Den kontinuitet har givet afkast, for selvom truppen bestemt ikke ser stærkere ud end tidligere, formår kollektivet at overgå de større og rigere klubber.

“Det er svært at give en forklaring på, hvorfor det er gået så godt. Teknisk har holdet sine klare begrænsninger. Men ånden i omklædningsrummet er meget stærk, og så må man også sige, at Osasuna har været heldige i flere kampe,” vurderer Ciordia.



Osasuna oplevede allerede i foråret en stor succes, da klubben for første gang i historien nåede frem til finalen i Copa del Rey. Modstanderen Betis havde gennem en fjerdeplads i ligaen sikret sig adgang til Champions League, og dermed fik Osasuna en billet til UEFA Cup’en, selvom finalekampen blev tabt 1-2.

Den forestående europæiske udfordring satte tankerne i gang hos træner Aguirre, der med en vis bekymring så frem mod de mange kampe i den nye sæson. Han besluttede derfor at indføre et meget markant rotationsprincip, så han gennem hele sæsonen har ændret startopstillingen på fem-seks pladser i hver kamp.

Deltagelsen i UEFA Cup’en endte imidlertid skuffende, næsten inden den var begyndt. I 1. runde var Osasuna uheldig ved som seedet hold at trække franske Rennes, og efter et 1-3-nederlag i Frankrig i den første kamp, røg Osasuna ud, da returkampen i Pamplona endte målløs.

“Nederlaget i UEFA Cup’en ændrede sæsonen. Og samtidig lavede fodboldforbundet om på reglerne i Copa del Rey, så Osasuna og de andre hold, der deltog i europæiske turneringer, først træder ind i pokalen i januar. Dermed fik holdet langt færre kampe end ventet, og på den måde er det egentlig ikke nødvendigt med rotationerne. Men det er gået så godt, at træneren har valgt at fortsætte med det. Sikkert også fordi han kan huske, at holdet sidste år gik i stå efter jul,” fortæller Fernando Ciordia fra Diario de Navarra.

Man peger ofte på, at hold med mange rotationer let kan komme til at savne kontinuitet, men det lader ikke til at være tilfældet hos Osasuna, hvilket Ciordia ser en klar forklaring på.

“Holdet har ingen stjerner, og der er ingen stamspillere, så der er ingen, der begynder at brokke sig, hvis træneren sætter dem på bænken. Tværtimod holder det dem motiverede.”

Rotationerne har sammen med de gode resultater skabt en positiv cirkel omkring holdet. Alle spillere kan se, at princippet fungerer i øjeblikket, men spørgsmålet er så, om harmonien også er til stede, hvis resultaterne pludselig udebliver.

Den kollektive tankegang har også sat sit præg på holdets spillestil. Organisationen er stram, og alle spillere arbejder hårdt i holdets tjeneste. Tidligere var uruguayanske Pablo García indbegrebet af den særlige Osasuna-ånd, men i denne sæson er det holdet som helhed, der kendetegnes af viljestyrken.

Man skal dog ikke sætte holdet i bås som et udelukkende defensivt indstillet kontramandskab, for Aguirre er en træner, der foretrækker, at hans hold har bolden. Men samtidig er Mexicos landstræner fra VM i 2002 klar over mandskabets begrænsninger og arbejder ud fra dem.

Især på hjemmebanen El Sadar har Osasuna været fremragende i denne sæson. Otte kampe har givet otte sejre, men på det seneste er resultaterne altså også begyndt at indfinde sig på udebane, hvor det er blevet til sejre over Real Sociedad og Málaga i den øjeblikkelige successerie.

“Tilskuerne på El Sadar formår at lægge et stort pres på modstanderne, selvom stadion ikke er så stort. Stilen er meget som et engelsk stadion, hvor der ikke er meget adskillelse mellem spillerne og tilskuerne,” fortæller Fernando Ciordia, hvilket underbygges af en udtalelse fra Barcelonas anfører Carles Puyol til magasinet Don Balón for nogle uger siden.

“At spille på El Sadar er altid en stor udfordring, for det er et meget specielt stadion på grund af dets opbygning og den helt intime atmosfære.”

Indtil videre har ingen formået at overvinde udfordringen fra det røde kollektiv på El Sadar i denne sæson. Titlen på Hemingways bog om tyrefægtning i Navarra kan på den måde genbruges, når Osasunas utrolige sæson skal sammenfattes, for et besøg i Pamplona har foreløbig været Døden om eftermiddagen for otte mandskaber i Primera División.

Spørgsmålet er så bare, om miraklet kan fortsætte sæsonen ud, eller om de vilde tyre i Nordspanien snart bliver tæmmet.



åØå20050707-094517-6

åØå20040712-134723-6