Udlandsdanskers eventyr på standby: Det er hårdt

Casper Højer skiftede i sommer AGF ud med Sparta Prag, men hidtil har opholdet i tjekkisk fodbold været plaget af en skade. Han nærmer sig dog et comeback.



For mange Superliga-spillere er det en drøm at komme til udlandet, spille i en større liga og opleve en anden fodboldkultur. Og i sommer gik den drøm i opfyldelse for Casper Højer Nielsen.

Efter i flere sæsoner at have været en af de bærende kræfter hos AGF og en stor Superliga-profil, rykkede den 27-årige venstre back sydpå og skiftede til den tjekkiske topklub Sparta Prag. Hurtigt blev udlandseventyret imidlertid sat på pause af en drilsk lægskade, og siden august har Casper Højer siddet ude.

Det var ikke lige den start, danskeren med det stærke venstreben havde på i udlandet.

– Det var selvfølgelig hårdt, erkender Casper Højer Nielsen over telefonen fra Prag og tilføjer dog:

– Men jeg er en person, der tager det meget stille og roligt. Jeg kan jo ikke spille, og så er der ikke så meget at gøre ved det. Så må jeg gøre det næstbedste, og det er at prøve at gøre mig bedre til nogle af de andre ting, som man kan, når man er skadet. Man kan bygge på og arbejde lidt på det mentale. Heldigvis er jeg udstyret med en god mentalitet, så det er ikke fordi det tager hårdt på mig.

– Det er ærgerligt, man ikke kan spille, for det er jo derfor, jeg er hernede. Jeg er her ikke for at løfte jern, løbe rundt om banen og blive behandlet. Jeg er her for at spille fodbold og vil gerne gøre det godt, så det er selvfølgelig ikke sjovt. Man kan godt kalde det en skidt start, fordi jeg ikke har spillet.

Mens han ikke har kunnet hjælpe holdkammeraterne på banen, har han dog fundet sig fint til rette i byen, hvor han er rejst ned med sin forlovede og sin datter, men også i Sparta Prags trup. Her har holdkammerater været gode til at byde ham velkommen.

– Jeg føler, de hjælper mig meget med at prøve komme ind på holdet og spille. Jeg går ud fra, at de i de første kampe godt kunne se, at jeg kan hjælpe dem, for der gik det godt. Det var heldigt, at jeg fik lov til at spille de tre kampe og vise mig frem, så de ved det, lyder det med et grin fra Casper Højer.

Comeback nærmer sig
Snart håber Casper Højer også, at han gøre comeback og hjælpe holdkammeraterne inden for kridtstregerne igen.

I januar fik han et uofficielt comeback i en testkamp, hvor han fik en halvleg, men i forårets første officielle kampe har han ikke været i truppen. Det er heller ikke bestemt, hvornår han igen skal med i truppen, men der er fremskridt at spore.

– Det går fremad. Jeg fik lige en lille overbelastning i det andet ben i læggen og akillessenen, hvor jeg også er skadet i det andet ben, så det blev valgt, at jeg skulle tage det med ro, så det ikke bliver forværret. Det er egentlig ved at være godt, og jeg håber snart, at jeg kan spille, siger venstrebacken.

Casper Højer gør også, hvad han selv kan for at blive klar. Han møder til daglig før de friske spillere for at blive behandlet, og han forlader også Sparta Prags anlæg senere end holdkammeraterne. 

I weekenden tog han også særlige hjælpemidler i brug for at komme hurtigere tilbage Han fik fløjet en fysioterapeut fra Danmark til Tjekkiet alene for at få den bedst mulige behandling.

– Lad mig sige det sådan, at det ikke er gratis at flyve en fysioterapeut fra Danmark til Prag. Men jeg vil jo så gerne blive klar, og det er godt, at man kan arbejde lidt ekstra med ham over en weekend. Det er en, jeg har arbejdet med i mange år, og han kender min krop, siger Casper Højer.

“Jeg vil tilbage og være den Casper Højer, folk kender”
Med et comeback i sigte i den nære fremtid er målene klare: Casper Højer vil hjælpe Sparta Prag med at vinde både den tjekkiske liga, hvor de aktuelt er nummer tre, og den tjekkiske pokalturnering, hvor de er i semifinalen.

På det personlige plan er der imidlertid også klare mål.

– Der vil jeg bare gerne tilbage og være den Casper Højer, som de fleste folk hjemme i Danmark kender, og som man ved, hvad står for. Forhåbentlig bliver jeg en bedre version af mig selv, fordi jeg har fået nogle nye ting i rygsækken, der kan gøre mig endnu stærkere.

– Der følte jeg egentlig, at kampen i opstarten var god. Det er jeg ikke så nervøs for. Jeg tror egentlig, at jeg kan blive en bedre version af mig selv, også fordi at jeg er kommet op og spiller på et højere niveau nu, siger han.

Da venstrebacken spillede for AGF i Superligaen, blev han også ofte bragt i spil som en kandidat til det danske landshold. Endnu har Casper Højer ikke været udtaget til landsholdstruppen, selvom landstræner Kasper Hjulmand tidligere har været i dialog med spilleren.

Til trods for at der er VM i slutningen af året, fylder landsholdstankerne dog ikke meget hos den tidligere AGF-stjerne.

– Det er ikke noget, jeg går og tænker over lige nu. Det vigtigste er bare at blive klar og spille noget fodbold og komme tilbage og være bedre end før. Jeg tror, at hvis jeg får lagt det på, vil jeg være en kandidat.

– Men det er svært at sige. Mit mål lige nu er at komme tilbage bedst muligt, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Som jeg altid har sagt: Hvis man er god nok til landsholdet, skal man nok komme på landsholdet, og hvis man ikke er god nok endnu, må der ligge noget arbejde forude, slutter Sparta Prag-danskeren.  





EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’

Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

Stjerner gav klar besked til Eriksen

De overvejer Christian Eriksen



Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

LIVE: ‘Verdens største frispark!’

Delaney: Elsker atmosfære men det var i overkanten

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Raser: Det er latterligt!

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Låste sig inde derhjemme: Kunne høres i Esbjerg

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

LIVE: Slutfløjt i Parken

Rival sender stor ros til Bo Svensson

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Manchester United vil i dialog: Er han ny træner?