Vejning gav kvindelige spillere psykiske problemer

Flere landsholdsspillere fortæller i dokumentar om problemer efter offentlige vejninger i DBU-regi.



Adskillige kvindelige fodboldspillere kæmper med psykiske lidelser i Danmark.

Det viser dokumentaren “Fodboldens usynlige syge”, som DR står bag.

Her står flere tidligere og nuværende landsholdsspillere frem og fortæller om, hvordan de sideløbende med karrieren på grønsværen har haft problemer med blandt andet tvangsmotion, anoreksi, bulimi og angst.

Samlet set har DR talt med 35 nuværende og tidligere A- og U-landsholdsspillere. De har eller har haft symptomer på en psykisk lidelse.

Flere af dem nævner et nyt fokus på fysiske krav fra Dansk Boldspil-Union (DBU) i 2013 som startskuddet på nogle af problemerne.

Det skete op til EM-slutrunden i Sverige.

Kravene indebar, at de kvindelige landsholdsspillere skulle vejes hver morgen. Nogle gange bevidnede kollegerne det. Vægten blev skrevet ned på et papir, som blev hængt op på væggen.

En af dem, der fortæller om sine oplevelser, er 33-årige Julie Tavlo Petersson. Hun fik 17 kampe for landsholdet i perioden fra 2012 til 2019.

– Faktum er, at nogen bliver rigtig syge af det, siger Julie Tavlo Petersson til DR om de fysiske test og offentlige vejninger.

I dag er hun stadig plaget af tvangsmotion, hun har problemer med at sove om natten, og hendes menstruation er udeblevet i flere år.

I DBU kalder fodbolddirektør Peter Møller det for “dybt beklageligt”, at fodboldspillerne står tilbage med sådan nogle oplevelser. Og han betvivler ikke deres udsagn.

– Det var en fejl at lade et papir ligge fremme i 2013. Men det har aldrig været med fokus på vægt, men i forhold til væskemangel og præstationsfremmende tiltag. Det blev kommunikeret til spillerne, men åbenbart ikke godt nok, siger Peter Møller.

I dokumentaren peger han på, at DBU sammen med klubberne skal være bedre til at screene spillerne for mentale udfordringer.

Unionen vil selv gå i gang med at oprette uddannelser, så danske trænere har en bedre faglig ballast til at bekæmpe problemet.

Vejning af spillere er ikke en del af DBU’s praksis i dag.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Tyskland – Paraguay

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Sydafrika – Canada



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Stopper efter VM-nedtur

Brasilien – Japan

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson