Rivalerne FC Midtjylland og AGF har gjort det, FC Nordsjælland flytter inden for en overskuelig årrække, AC Horsens i 1. Division såvel som Brøndby IF har bygget til, og nu følger Viborg FF også.
Tirsdag meldte klubben, at man skal bygge et nyt 'bynært' træningsanlæg på 100.000 kvadratmeter med fem baner, styrketræning, kontorfaciliteter og alt, hvad man rimeligt kan drømme om som Superliga-klub, der lige nu har et budget til at ligge midt i rækken, og langt efter de fem største klubber.
Det bliver med garanti ikke billigt, træningsfaciliteter gør næppe en gigantisk forskel på kort sigt, men for sportschef Mads Agesen er det den helt rigtige ting at kaste penge og energi i.
– Vi har én træningsbane, vi virkelig passer godt på, og som er meget årstidsbestemt, og så har vi en kunstgræsbane, vi deler med andre hold. Vi har set på at opdatere de faciliteter, vi har her på det nuværende anlæg, men det har ikke været muligt. Vi tror på, det her i sidste ende kan give os et bedre fodboldhold og give os et løft, siger Mads Agesen til Tipsbladet.
– Vi har ikke én ekstra kvadratmeter at udvide på her. Vi har haft stor vækst, og nu vælger vi at investere i et nyt anlæg, fordi vi ikke længere kan vokse i forhold til antal baner, kontorer, styrketræning og alt det, vi gerne vil investere i for at blive endnu bedre og for at indfri ambitionerne i vores strategi.
Hård konkurrence
At flere konkurrenter har brugt mange millioner på træningsanlæg er ikke hovedårsagen til, at Viborg FF nu går efter at åbne et nyt træningsanlæg i 2026.
Men det er heller ikke ligegyldigt, fortæller Mads Agesen om en udvikling, hvor det langt fra kun er i Danmark, fodboldklubber har smidt store millionbeløb i træningsanlæg, man i teorien kunne have brugt anderledes til for eksempel at gå på transfermarkedet og gøre holdet stærkere omgående.
– Sådan kan man godt sige det, men vi gør det egentlig ikke på grund af de andre klubber men fordi, vi har et så stort behov for at fortsætte vores udvikling, og det kan vi ikke i de nuværende rammer. Og så tror jeg, at de andre danske klubber, der har bygget nye anlæg og faciliteter, har siddet med mange af de samme spørgsmål og overvejelser, som får os til at gøre det her, siger Mads Agesen.
– Der er nogen, der har haft speederen helt i bund, mens andre forsøger at følge med. Nu viser vi, at også har tænkt os at træde yderligere på speederen, og ud over, at det er godt for os at få nye faciliteter, sender det også et signal. Vi er glade for det, vi har nu, og vi er glade for, at vi er nået til et sted, hvor vi ligger stabilt i midten af Superligaen. Men vi har mange skridt at gå endnu.
Kunne man ikke få mere ud af at putte de penge i transferbudgettet?
– Det kunne man måske få mere ud af, hvis man arbejdede meget kortsigtet. Men det er ikke sådan, vi arbejder i VFF, der ser vi på det lange, seje træk. Vi investerer i fremtiden og for at blive i Superligaen, og det er også et spørgsmål om at følge med konkurrencen i ligaen, som overhovedet ikke står stille.
Suger til sig
Når Viborg FF af egen drift melder ud om nyt anlæg kort før generalforsamlingen, går man nok ikke galt i byen ved at gætte på, at den endelige beslutning i alle instanser er tæt på.
VFF har ikke meldt en pris ud, og det vil – og kan – Mads Agesen heller ikke.
Læs også om Viborg FF's spillerbudget her
Men dyrt, det bliver det.
Så for at tage så gode beslutninger som muligt om, hvordan et nyt anlæg skal se ud, har Viborg-folkene blandt andet været på studieture for at lære af klubber, der har gennem det arbejde, VFF nu for alvor tager hul på.
– Vi har været rundt i Europa og har fået noget inspiration. Og det kommer vi til at gøre endnu mere frem mod, at de sidste detaljer skal på plads, siger Mads Agesen.
– Det er ikke en let øvelse. Vi skal jo forsøge at se ind i fremtiden og vurdere, hvad vi får behov for. Det sted, vi har kig på, vil også være fremtidssikret ved, at vi kan bygge flere etaper på, hvis vi får brug for, at det bliver endnu større.
– Vi har blandt andet været i England for at besøge blandt andet Premier League-klubber. Der har vi set nogle faciliteter for førstehold og ungdomsakademier, som vi kun kan drømme om og nok aldrig får råd til. Men der er nogle interessante detaljer, overvejelser og praktiske forhold omkring for eksempel indretning af faciliteter, som vi sagtens kan bruge som inspiration. Gode tips og tricks til, hvad vi kan gøre.
– Vi har været på besøg i en klub som Tottenham, der har faciliteter, jeg nærmest ikke troede fandtes. Det er et helt utroligt anlæg. Det var for eksempel også der, det danske landshold boede under EM 2021, hvor man var på det seksstjernede hotel, Tottenham har bygget i den ene ende af anlægget bare for lige at have det, hvis man skulle få brug for det, siger Mads Agesen.
Skal betale sig
Så kan det svare sig? Og er der plads til flere klubber i toppen eller bare som fast bestanddel af midten, som de fleste klubber i bunden af Superligaen og i 1. Division sigter efter i deres strategier?
Fremtiden kan Mads Agesen ikke spå om, men at fortsætte som hidtil og eksempelvis acceptere baner, man ikke altid kan træne på, dur ikke, mener VFF-sportschefen.
– Jeg kan godt forstå spørgsmålet. Men hvis vi ikke gør det her og ikke tænker de her tanker, så vil vi stille og roligt forsvinde ud af billedet i Superligaen og på et tidspunkt ryge ud af ligaen. Og det er absolut ikke sådan, vi er indrettet, siger Mads Agesen.
– Vi har selvfølgelig regnet på økonomien, for det skal kunne svare sig, ellers skal vi lade være. Vi har præmissen om, at vi skal være the best of the rest, og hvordan vi skal løfte os, som vi har beskrevet i vores strategi. Vi har positioneret os godt i midten af rækken, og vi er en stærk gruppe. Vi synes, vi kan lægge endnu flere lag på og blive endnu mere kompetente. Og det er for at opnå det, vi nu vil lave dette anlæg, siger Mads Agesen.
FC Midtjyllands træningsanlæg og privatskolen Guldminen har kostet et trecifret millionbeløb, og AGF har netop haft rejsegilde på deres akademi, der har kostet omkring 40 millioner kroner.
VFF har 17 point i de første 13 spillerunder og er i et tæt kapløb om at komme i Top 6 med en pokalkamp i dag mod Næsby fra 3. Division og en udekamp i Superligaen søndag mod FC Nordsjælland.
MEDIE
Tæt på dansk kæmpetransfer – her er hans løn
EKSKLUSIVT
Nu er der nyt – var til møde med FCK mandag
TOPNYHED
– Noget af det dummeste, jeg nogensinde har set
MEDIE
De vil hente Andreas Maxsø
BIZART
Fyret i AaB – nu kan han lande helt vildt job
AVIS
Ikke FCM – Dortmund-talent tæt på ny klub
NYHEDER
– Ville være godt med en mere pålidelig målmand
NYHEDER
Køber sig ind i dansk klub
TOPNYHED
Roser Wass-beslutning: ‘Han er frygtløs’
TOPNYHED
Udpeger: Her kan FCK straffe os
Medie: Her skal Mikael Uhre sandsynligvis hen
TOPNYHED
Brøndbys store karantænemareridt
TOPNYHED
Lothar Matthaüs storroser dansker
Her kan du se Villarreal mod FC København
MEDIE
Rigtig dårlig melding
HELT VILDT
Thomas Thomasberg: Det koster Franculino
INTERVIEW
Cooper har italesat stort Ambæk- og Nartey-dilemma
TRANSFER
AGF præsenterer James Bogere og Hamuza Sengooba
Roony Bardghji overrasker Michael Laudrup
MEDIE
Bliver Slot fyret? Vildt navn bringes i spil
TOPNYHED
Dansk dominans: Ikke sket i 70 år
INTERVIEW
Skal Chiakha hjem til FCK? Vejle-boss melder ud
EKSKLUSIVT
Vil hente FCK-spiller: ‘Bolden ligger hos dem’
INTERVIEW
‘Jeg har det ikke særlig godt’
NYHEDER
Bo Henriksen fyret – dansker fortsætter i Mainz
TIPSBLADET SPECIAL
Sådan stemte trænerne til Efterårets Profil
FC København henter Geovanni Vianney Aboh Ndjee
MEDIE
Mohamed Salah på vej til danskerklub?
MEDIE
Vil hente Schmeichels afløser i kæmpeklub
TOPNYHED
Bekræfter millionbud på dansker
STORT INTERVIEW
Store ændringer: Her er Coopers transferplan
MEDIE
Coopers krav: Disse ændringer meldes på vej
STORT INTERVIEW
Coopers reformation: Her er ændringerne i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: Stortalent til prøvetræning hos FCM
TOPNYHED
Frank fortryder opsigtsvækkende beslutning
TRANSFER
“Han bør følges af de største klubber i Danmark”
NYHEDER
Frank ser stærke muligheder for CL-avancement
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 18. runde
INTERVIEW
Rasende! ‘Kan kraftedeme ikke være det bekendt’
NYHEDER
Dansk stjerne kan vinde stor pris
EKSKLUSIVT
Afsløring: Ali Almosawe skifter til HIK
NYHEDER
Slot: Internt opgør med Salah påvirker holdet
NYHEDER
Salah-løse Liverpool snupper sen sejr i Milano
DAGENS SPILFORSLAG
Man City erobrer Madrid
– Vi tror på et godt resultat
Bayern München sejrer over Sporting CP
TOPNYHED
Tænker ikke på Danmarks landshold
NYHEDER
Drikkepauser til VM kan ødelægge rytmen i spillet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Svenske mestre lægger millionbud
HELT VILDT