Mathias Gidsel: ‘Jeg tror, mine øjne sagde alt’

Verdens bedste håndboldspiller, Mathias Gidsel, modtog tidligere på måneden en kæmpe hæder for sine bedrifter.



VEJLE (Tipsbladet): Verdens ubetinget bedste håndboldspiller og nu også Årets Sportsnavn i Danmark.

Mathias Gidsel har etableret sig som én af kongerigets største sportsstjerner.

Hvis man tænkte, at det havde steget ham til hovedet, kan man godt tro om igen. Man tænker næsten, at 26-årige Gidsel er for ydmyg.

Der er i hvert fald ikke skyggen af store armbevægelser, da Tipsbladet møder den danske håndboldstjerne i Vejle få døgn efter, at han på scenen i Boxen blev kåret som Årets Sportsnavn i Danmark 2025. Her var det en tydeligt rørt Mathias Gidsel, der modtog anerkendelsen.

– Jeg tror, mine øjne sagde alt. Selv om jeg er 26 og ikke græder så tit, kunne man vist godt se, at der var nogle indre organer, der tog over. Det betød virkelig meget for mig, siger Mathias Gidsel.

Til dagligt er højrebacken en del af et dansk landshold, der vinder stort set alle kampe, de spiller. Det har pustet til euforien i den danske befolkning – og ikke mindst forventningerne. For Mathias Gidsel sender kåringen som Årets Sportsnavn dog et vigtigt signal.

– Vi er meget stolte over, at Danmark ikke tager for givet, at vi er så dygtige. Der var engang et medie, der havde lavet en kampagne, der lød noget i stil med “guldet er reserveret”. Nogle synes sågar, at januar er kedelig, fordi vi vinder hvert år. Men det er fordi, vi er dygtige, og fordi vi arbejder hårdt. Det var prisen en kæmpe anerkendelse af, siger Gidsel.

I løbet af sin karriere har Mathias Gidsel vundet OL, VM, det danske mesterskab, det tyske mesterskab, han er blevet kåret som MVP og topscorer ved både VM, OL og Champions League. Og nu altså også Årets Sportsnavn i Danmark.

Hvad har du mere at opnå?

– Jeg er blevet spurgt om det flere gange, og jeg forstår ikke helt spørgsmålet. Jeg synes jo ikke, at håndbold er kedeligt i dag, fordi jeg blev kåret som Årets Sportsnavn den anden dag.

– Så for mig handler det om at blive ved med at være i det og blive ved med at gøre mig umage. Jeg vil gerne bygge på folks opfattelse af, at jeg er dygtig til håndbold og forhåbentlig okay flink udenfor banen, fastslår Mathias Gidsel.

‘Vi er storfavoritter’

Hvis der er noget, der mangler i medaljeskabet, er det EM-guld.

Snart har Mathias Gidsel og holdkammeraterne mulighed for at lave om på det, når EM-slutrunden begynder, og Danmark spiller som bekendt på hjemmebane i Boxen i Herning.

– Vi er så dygtige, at vi skal vinde så meget som muligt. Vi er de bedste, og vi er storfavoritter til EM – det løber vi ikke fra. Så gælder det om at vinde, for det kan være, at et andet land blomstrer op næste år og slår os af tronen, siger den danske stjerne, der glæder sig til oplevelsen på hjemmebane:

– Det er en kæmpe ting bare at gå ind til opvarmningen og mærke det sus, der kommer. Mange af os har det nok lidt sådan, at det er juleaften 16. januar, og nu går vi bare og venter.

Danmarks første EM-opgør er mod Nordmakedonien.







LIVE

Superliga-LIVE: FCK-komet jubler

Byskov: Derfor forlod jeg FC Midtjylland

‘Horribelt – hvorfor købte I ikke ham, AGF!?’

Roser FCK’er: ‘Det er ikke nemt’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’

Danskerklub henter Jamie Vardy



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Revser Superliga-dommerne – kræver handling

Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Randers satte Brøndby på plads

Rajovic om Mads Bech: Vi har talt ud



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

– Brøndby blev savet midt over, men…

Bruun: Tror ikke de kommer i top 6

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Fælder dom over Højlund efter stor nedtur

FCK-boss svarer igen på fan-kritik: ‘Ikke rigtigt’

Barcelona kører Valencia over

Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’

‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Langer ud efter AGF’er: ‘Sorry to say’

OB får tæsk af FC København

Rajovic om FCM-transfer: Vidste det ikke

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

Franculino får kongeløn i Trabzonspor

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”

Højlund bekræfter interesse fra storklub

Floppede i FCK – nægter at forlade storklub

Poulsen dybt uenig med Gravesen

Vanvittig pris på Franculino

Dansker skifter til Portugal