Simon Pytlick raser mod ledelsen i sin egen klub

Den danske håndboldstjerne Simon Pytlick retter en benhård kritik af ledelsen i sin klub Flensburg-Handewitt, som han mener har svigtet ham.



HOTEL VEJLEFJORD (Tipsbladet): Den danske håndboldstjerne Simon Pytlick retter en opsigtsvækkende kritik af ledelsen i sin klub, SG Flensburg-Handewitt, med de to direktører Holger Glandorf og Ljubomir Vranjes i spidsen.

Det gør den 25-årige bagspiller i et stort interview med Tipsbladet.

I sommeren 2027 skifter Simon Pytlick til Flensburg-Handewitts rivaler fra Füchse Berlin, hvor han blandt andre bliver holdkammerat med Mathias Gidsel. Pytlick har udnyttet en klausul i sin kontrakt og forlader Flensburg tre år inden udløb.

Danskerens forestående skifte er ikke blevet taget godt imod af Flensburg-Handewitts fans, og der kan potentielt vente Simon Pytlick 18 meget lange måneder, før han kan foretage skiftet til Füchse Berlin, der er forsvarende tyske mestre.

– Det har været lidt som forventet. Nogle har været utilfredse, nogle har været sure, nogle har godt kunnet forstå mig, siger Simon Pytlick til Tipsbladet.

Retter hård kritik af klubbens ledelse

De fleste med kærlighed for Flensburg-Handewitt virker dog ikke helt til at kunne forstå den danske stjernespiller.

Den 2. december i forbindelse med et europæisk opgør mod spanske Bidasoa Irun havde Flensburg-Handewitt-fansene lavet et banner med teksten “ingen er større end klubben”. Det var en besked direkte til Simon Pytlick dagen efter, at skiftet til Füchse Berlin blev offentliggjort.

– Der var en reaktion fra nogle fans, som mente, jeg var større end klubben. Det mener jeg jo ikke, så jeg kunne ikke forstå banneret, men reaktionen var der, fastslår Pytlick.

Gør det alligevel ondt at se?

– Både og. Jeg synes, det ville have klædt klubbens ledelse at holde en hånd over mig og hjælpe mig lidt ud af den situation i stedet for bare at trække sig fuldstændig. Jeg stod fuldstændig alene i situationen, og så var det kun drengene på holdet, der bakkede mig op.

Hvad savnede du konkret fra ledelsen?

– Jeg savnede, at man gik ud offentligt og sagde, at jeg var i min gode ret til at skifte. Det er dem selv, der har givet mig de her klausuler. De har selv lavet kontrakten, men de trak sig meget hurtigt og havde ikke lyst til at hjælpe deres egen spiller ud af en svær periode.

– Jeg fornemmer ikke, at der er dårlig stemning, men det ville have klædt ledelsen og de to direkører at hjælpe mig meget mere, end de har gjort. Jeg er trods alt Flensburg-spiller og skal performe for dem, så det nytter ikke noget at stå og kigge på, når en spiller bliver udstillet på den måde. Det ville virkelig have klædt en god leder at hjælpe sin spiller.

Hvordan reagerer de, når du siger de her ting til dem?

– Jeg har ikke sagt det. Jeg synes jo, at de skal gøre det, fordi det betyder noget for dem, og jeg kan jo læse lidt mellem linjerne, at det ikke betyder noget for dem at hjælpe mig. Når det skal være på den måde, koncentrerer jeg mig bare om at spille håndbold. Jeg kæmper for drengene, trænerne og fansene, lyder det fra Simon Pytlick.

Flensburg vil tage en snak med Pytlick

Tipsbladet har foreholdt SG Flensburg-Handewitt kritikken fra Simon Pytlick.

I et skriftligt svar fra direktør Holger Glandorf lyder det:

– Hvis en spiller bliver personligt angrebet, beskytter vi ham. I det her tilfælde lyder banneret: “Ingen er større end klubben”, og derfor så vi ingen grund til at gribe ind, fordi citatet udtrykker et overordnet princip i Flensburg-Handewitt samt er et engangstilfælde.

– Vi har taget Simons udtalelser til efterretning, og så snart han vender tilbage til Flensburg efter EM, vil vi tage en snak med ham. Vi ønsker ham held og lykke til EM, lyder det fra Holger Glandorf.

Klar på at forlade Flensburg-Handewitt til sommer

Som tingene står lige nu, rykker Simon Pytlick til Fücshe Berlin i sommeren 2027 – altså et godt stykke ude i fremtiden.

En mulighed er naturligvis, at de to Bundesliga-klubber sætter sig til forhandlingsbordet efter denne sæson og forsøger at nå til enighed, således Pytlick kan rykke teltpælene til hovedstaden et år før tid.

Hovedpersonen selv lægger ikke skjul på, at han er mere end åben for den løsning.

– Når man har været ude med offentliggørelsen, kunne man godt se, at det sker noget før. Det var også det, der skete, da Flensburg købte mig ud af kontrakten med GOG i sin tid. Men jeg spiller 100 procent for Flensburg, så længe jeg er i klubben.

Håber du, at du kan skifte allerede til sommer?

– Som jeg siger, kunne jeg godt se skiftet ske noget før, når nu beslutningen er taget, men det er jo op til Fücshe Berlin og Flensburg, siger Simon Pytlick.

Ifølge Bild betaler Fücshe Berlin i omegnen af 5,6 millioner kroner for at få Simon Pytlick til klubben i sommeren 2027. Hvis skiftet skal rykkes et år frem, skal der selvsagt mange flere penge på bordet fra de tyske mestre.

Passer bedre til Füchse Berlin

Simon Pytlick og Flensburg-Handewitt indtager lige nu andenpladsen i Bundesligaen – et enkelt point foran Mathias Gidsel og Füchse Berlin.

Der er altså tale om to af de absolut største klubber i Tyskland – ja, i hele verden – men alligevel oplever Simon Pytlick en stor forskel, og det er her, årsagen til hans skifte skal findes.

– Füchse Berlin spiller den type håndbold, jeg trives bedst i. De er blevet et utroligt godt håndboldhold, og deres filosofi passer mig virkelig godt. Selvfølgelig spiller det også en rolle, at jeg får Gidsel som holdkammerat. Han er den, jeg kender allerbedst på banen, siger Simon Pytlick og tilføjer:

– Füchse kan tilbyde mig en større rolle som venstre back. Lige nu spiller jeg ret meget playmaker, hvilket også er fint, men der er ingen tvivl om, at jeg trives bedst som venstre back. Jeg kan bare bedre se mig selv i det håndbold, man spiller i Füchse Berlin, end det vi spiller i Flensburg.

I øjeblikket er Simon Pytlick samlet med resten af det danske landshold, der skal jagte EM-guld på hjemmebane fra 16. januar, hvor de forsvarende OL- og VM-vindere spiller det første opgør i Boxen mod Nordmakedonien.

Fotos: Alamy







LIVE

VM-LIVE: Topscorers trøje udsolgt

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Roser Superliga-klub: Godt set! 

Blæst bagover af 18-årig

VM-overraskelse? ‘Et sindssygt spændende hold’

‘Zanka’ melder ud om fremtiden

Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Her er seks bud på Robert Skovs næste klub

Brøndby melder duo færdig og teaser

Han tager hjem fra VM

Jubel på Østerbro: Helt fantastisk!

Raser over VM-tiltag



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Seks spillere kan forlade FC Midtjylland

Spanien – Kap Verde

AGF køber ham

Tyskland – Curacao

Jagter tidligere FCK-stjerne



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Lego-sæt og trøjer stjålet fra Englands landshold

Stolt over dansk transfer

Australsk keeper lukkede ned for Tyrkiet

Ancelotti så nervøst Brasilien i VM-premiere

Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel

Bekræfter interesse for Superliga-stjerne

Iran – New Zealand

Helt vildt: En af VM’s bedst betalte trænere

De vil have Victor Nelsson

Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’

Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’

Spottet i København



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Skotland henter første VM-sejr i 36 år

Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren