Lamine Yamal stjæler overskrifterne i Barca-sejr

Barcelona udnyttede to store forsvarsfejl, og Lamine Yamal scorede på akrobatisk vis i pligtsejr over Oviedo.



Oprykkerne fra Oviedo kæmpede længe bravt mod mastodonten Barcelona, men defensive fejl kostede dyrt på Camp Nou.

Barcelona udnyttede mulighederne i anden halvleg og sikrede en overbevisende 3-0-sejr, hvor den unge stjerne Lamine Yamal stod for et fremragende mål.

De tre point sender Barcelona tilbage på førstepladsen i La Liga, hvor holdet er ét point foran rivalen Real Madrid.

Kampen var desuden den spanske storklubs sidste inden Champions League-opgøret mod FC København på onsdag.

Barcelona kom til kampen efter holdets første nederlag i lang tid i sidste runde af La Liga, hvor de tabte 1-2 til Real Sociedad.

Som forventet sad hjemmeholdet tungt på bolden mod Oviedo, men i første halvleg lykkedes det ikke at finde nettet. Faktisk havde gæsterne flest skud i de første 45 minutter.

Oviedo var på vej mod en flot præstation, men kort inde i anden halvleg blev to store forsvarsfejl dyre.

Forsvarsspiller David Carmo smed først bolden væk i eget felt, og det straffede Dani Olmo, som eksekverede på afslutningen og gjorde det til 1-0.

Kort efter fordoblede Raphinha føringen med et smukt løft over målmanden efter en alt for svag tilbagelægning fra Oviedos anden stopper David Costas.

Scoringen til 3-0 var af høj klasse fra 18-årige Lamine Yamal. Dani Olmo lagde bolden lidt bag Yamal, som vandret i luften sendte kuglen ned i modsatte målhjørne med en perfekt helflugter.

Barcelona må fortsat undvære den danske forsvarsspiller Andreas Christensen, der har været ude med en korsbåndsskade siden december.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Asp får stjerne som holdkammerat

Afsløring: Mads Eriksen skifter til norsk klub

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Spændende transfermelding om Maxsø

Thomas Frank: De vinder VM

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: FC København sælger Hatzidiakos

Er han løsningen i AGF?

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’

Derfor trækker FC København-transfer ud

Afsløring: Mathias Sauer skifter til Eliteserien

Supercomputer: De kommer i VM-finalen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

England – Argentina

Begejstret for Jacob Neestrup



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Kritikken hagler ned: Stjerner slagtes

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’

Transferbombe i Manchester United

Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport

Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Thomas Kristensen: ‘Dét glemmer jeg aldrig’

PC om agenter: ‘De har en forrygende timeløn’

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 

Chokskifte? Har budt på Højbjerg



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

Afsløring: Salieu Drammeh laver stort skifte