Real Madrid sikrer kontroversiel sejr mod bundprop

Real Madrid var nede med 0-2 mod Almeria, men et par kontroversielle VAR-kendelser indledte et stort comeback.



Real Madrid var nede i sækken og på vej mod et overraskende nederlag hjemme mod La Ligas agterlanterne, Almeria. Men på en anden halvleg med flere kontroversielle VAR-kendelser lykkedes det Real Madrid at vende 0-2 til 3-2 dybt inde i overtiden.

Det sender Real Madrid alene i spidsen af La Liga med to point ned til Girona. Almeria er sidst med seks point og hele ti point op til overlevelse.

Det er sjældent, man kan snakke om, at et hold med 25 procent boldbesiddelse fører fortjent ved pausen. Ikke desto mindre var det tilfældet søndag på Bernabeu.

Carlo Ancelottis hjemmehold var mere tandløst end en nyfødt i de første 45 minutter. Og krydret med et par defensive fejl gav det de stærkt undertippede gæster præcis den halvleg, de kunne have drømt om.

Allerede efter et halvt minuts spil, sløsede anfører Nacho bolden væk i opspillet. Få sekunder efter havde Largie Ramazine straffet det med et overraskende føringsmål.

Real Madrid spillede og spillede, men kom ingen vegne med det mod gæsternes kompakte defensiv.

I stedet sendte Almeria endnu et chok gennem Bernabeu et par minutter før pausen. Nacho smed igen bolden væk i defensiven, og Edgar Gonzalez straffede det med en kandidat til årets mål.

Mere end 20 meter udefra trykkede han til den hoppende bold med venstrefoden og kanonerede den helt op i nærmeste hjørne.

Hjemmeholdet kom ud med et noget andet udtryk efter tre pauseudskiftninger.

Almeria blev presset i bund, og genpresset blev energisk, men alligevel havde Real Madrid brug for et par kontroversielle VAR-kendelser for at komme tilbage i kampen.

Efter ti minutter ramte bolden en hårdt presset Almeria-forsvarer på armen i feltet. En af den slags situationer, som VAR ofte belønner med et straffe, men som frustrerer mange fodboldfans.

Det skete igen, og Jude Bellingham satte reduceringen ind fra pletten. Det blev samtidig startskuddet til store frustrationer hos gæsterne, som formentlig vil bande VAR langt væk efter kampen.

Efter en times spil gjorde gæsterne det til 3-1 på en kontra. Det blev dog annulleret, da Dion Lopy havde slået en hånd i hovedet på Bellingham i opspillet. Den kendelse kunne godt forsvares.

Men den øgede de frustrationer, som for alvor fik frit løb fem minutter efter. Vinicius Junior fik stødt bolden i mål med arm eller skulder, og dommeren annullerede det i første omgang, fordi han mente, det var armen.

De langsomme gengivelser gav ikke entydigt svar på tvivlen, så hvordan dommeren endte med at finde grundlag for at ændre sin beslutning og godkende målet, var svært at forstå.

Herfra var det ren overlevelse for gæsterne, og dybt inde i overtiden gik det galt.

Jude Bellingham viste stort overblik, da han med hovedet dirigerede et indlæg på tværs i feltet. Her kom Dani Carvajal stormende og satte sejrsmålet ind ved bagstolpen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

Tyskland – Paraguay

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Dansk klub henter Jonathan Hutters