DBU-boss forklarer: Derfor dropper vi uafgjort i U17-rækkerne

Nicolai Jørgensen fik mange vrede og hadske beskeder, da han i 2018 var en af to danske spillere, der misbrugte fra 11-meter-pletten i VM-ottendelsfinalen mod Kroatien. Feyenoord-angriberen sparkede fladt og i midten af målet, og det betød et farvel og tak til Åge Hareides hold, der ellers havde en god mulighed for at nå langt i turneringen.

Sådan gik det altså ikke, og Nicolai Jørgensen, der i forvejen havde en svær turnering og manglede selvtillid, måtte altså rejse hjem efter en tabt straffesparkskonkurrence.

Men sådan kommer det ikke til at gå, næste gang Danmark ender i en straffesparkskonkurrence. Ikke hvis det står til talentudviklingschef Flemming Berg fra Dansk Boldspil-Union.

For i søgen efter marginaler har han og resten af DBU søsat et projekt, der skal sikre, at Danmark kvalificerer straffesparkskonkurrencer.

I U17 Ligaen og U17 Divisionen vil man fremover sparke straffesparkskonkurrencer, når kampe er endt uafgjort. Forsøget vil gælde et år. Det hold, der vinder konkurrencen, får et ekstra point. Det vil man gøre for dels at give spillerne en fornemmelse af pres, dels for at indsamle data på spillerne og de forskellige spark.

Flemming Berg giver et eksempel.

– Hvis en spiller, der har sparket i en straffesparkskonkurrence, har scoret, og han så hæver armene og jubler i det, han går ned mod midterlinjen, er der større chance for, at ham, der skal sparke for modstanderholdet, brænder. Sådan nogle psykologiske ting tæller.

– Men jeg kan ikke sige til en spiller, der skal til at sparke, at han skal juble, når han har scoret, for så fjerner det fokus fra sparket, og derfor handler det om gøre det til en rutine. Noget, der sidder på rygraden.

– Det samme gælder sparket, hvor der er større chance for at score, hvis man sparker højt i målet. Alligevel er der mange, der sparker lavt, fordi de psykologisk hellere vil reddes end helt at ramme forbi, siger DBU’s talentudviklingschef til tipsbladet.dk.

Tvivler på tiltaget
I første omgang er det kun i de to øverste U17-rækker, at straffesparkskonkurrencerne skal testes, men Flemming Berg siger, at han godt kan se det være en mulighed i også U15 og U19.

Underholdningsværdien har ikke været en overvejelse fra DBU’s side, og i stedet er det udelukkende at sikre, at spillerne har det på rygraden, hvor de skal sparke, og også at de ved, hvordan de skal agere i forbindelse med en straffesparkskonkurrence.

I U17 Ligaen er man lidt lunken over for ideen. Brøndbys U17-træner, Kenneth Høier, peger på, at spillerne ikke længere kontinuerligt træner konkurrencerne, når de rykker op og bliver U19. I hvert fald ikke som det ser ud nu.

– Jeg tror godt, det kan have en effekt, men jeg ved ikke hvor meget. Kan man simulere eksempelvis en A-slutrunde i en kamp i U17 Ligaen? Ved en slutrunde ryger det tabende hold ud, og det er jo i hvert fald ikke tilfældet i en U17-kamp.

– Nu gælder den her regel jo i første omgang også kun U17-ligaerne, og så kan man diskutere effekten, hvis det ikke bliver holdt ved lige i årene frem. Jeg kan godt have mine tvivl om, hvor meget det så hjælper, siger Kenneth Høier og understreger, at han finder forsøget spændende.

På danske U-landshold har straffesparkskonkurrencer efter landskampe allerede været noget, man har gjort brug af. I DBU har man brugt det sidste halve år på at se nærmere på tidligere undersøgelser af straffesparkskonkurrencer, og så har Flemming Berg sammen med analytiker Mounir Akhiat og de danske ungdomslandstrænere arbejdet på at finde en måde, hvorpå det kan lade sig gøre at øve straffespark og presset fra konkurrencerne.

Et passende pres
Efter at have indhentet viden har man spurgt de 28 klubber fra U17 Ligaen og Divisionen, og 26 af 28 har sagt god for forsøget. Det blev derfor vedtaget at forsøge i den kommende sæson.

Kunne man ikke bare sparke straffekonkurrence efter alle kampe i U17-rækkerne, så man fik en masse data, og spillerne sparkede en masse straffespark?

– Det kunne vi godt, men vi er også bekymrede for at fjerne det, der ligger i fodboldspillet. Det er tre og et point. Det er den måde, fodbolden er bygget op på. Så ville man få fire point for en sejr, og det er da også overvejet. Det er at tage skridtet for langt, har vi vurderet, siger Flemming Berg.

Hvis I ønsker, at spillerne skal sparke under pres, kan I jo give karantæne til de, der brænder. På den måde får I får alvor simuleret et pres.

– Vi synes, det er et passende pres, at man sparker om et point. 

I de senere år har man set flere og flere måder at angribe og forstå spillet. Table of Justice og expected goals er blevet vigtige indikatorer på, om hold gør det godt, eller om de er heldige.

Også indkasttræner Thomas Grønnemark er blevet eftertragtet i Europa og arbejder blandt andet med Liverpool, fordi hans viden og arbejde i indkastsituationer er med til at give hold en fordel, da de enten scorer flere mål efter indkast eller fastholder bolden mere efter et indkast.

– Alt eliteidræt handler om at hente små procenter på konkurrenterne. At finde den lille konkurrencefordel.

– Vi vil gerne vide, hvor mange gange de forskellige landshdoldsspillere har sparket, hvor de har sparket, og hvor mange de har scoret. Hvem er det, vi skal vælge, næste gang vi står i en straffesparkskonkurrence, så vi sikrer, at vi har den bedst mulige chance for at vinde? Det er det, der er tanken, siger Flemming Berg, der til slut forklarer, at man arbejder på yderligere småting.

– Vi skal til at lave et review på, hvordan straffesparket er fra målmandens synspunkt.

U17 Ligaen er forbi for denne sæson, og det er altså først fra efter sommer, at den nye igangsættes.

Flemming Berg og DBU vil – hvis forsøget er en succes – overveje at implementere det i flere ungdomsrækker.