Jan Bech og Aldo mundhugges med redaktør: En gang sludder og vrøvl

I weekenden skrev Økonomisk Ugebrev i en analyse, at Aldo Petersen kan stå foran et opsigtsvækkende comeback i Brøndby IF, men det afvises af både Aldo Petersen og Jan Bech Andersen. Chefredaktør Morten W. Langer, der har forfattet analysen, er sikker på, at de to har været i dialog.



Økonomisk Ugebrev skrev i weekenden i en analyse, at Aldo Petersen kan være på vej tilbage i Brøndby IF, hvor han tidligere har været bestyrelsesformand. Aldo Petersen, der også har en fortid i FC København, forlod klubben, da Jan Bech Andersen i 2014 købte sig ind på Vestegnen.

Jan Bech Andersen og Aldo Petersen har imidlertid et fint forhold til hinanden, og i analysen fra Økonomisk Ugebrev lød det altså, at et samarbejde kan være på trapperne.

– Der tegner sig et billede af, at Aldo Petersen nu er ved at positionere sig selv som Brøndbys nye finansielle redningsmand, som skaffer nye storaktionærer med nye millioner til Vestegens stolte fodboldklub. Aldo vil gerne på banen igen, og han har kontakterne og evnerne til at få BIF til at vokse ud af problemerne, skrev chefredaktør Morten W. Langer i analysen.

Det er også blevet bemærket af Jan Bech Andersen, og Brøndby-formanden tøver ikke med at skyde spekulationerne om et muligt Aldo Pedersen-comeback til jorden.

– Der er ikke andet at sige end, at det er en gang sludder og vrøvl, skriver Jan Bech Andersen i en mail til tipsbladet.dk og tilføjer:

– Finansiel redningsmand? Jeg ved ikke i hvilken kontekst. Vi arbejder i den rigtige retning, vi bliver ved med at øge vores kommercielle indtægter, og der er mere på vej. Samtidig har vi en klar sportslig plan, som vi følger.

Læs også:FCK-chef om tidligere Brøndby-formand: Ikke acceptabel adfærd

Også Aldo Petersen afviser, at han er eller har været på vej ind i Brøndby.

– Det skriv, som Økonomisk Ugebrev har lavet, er så useriøst, fordi han direkte fik en mail fra mig, hvor jeg klart og tydeligt sagde: “Jeg er ikke ved at investere i Brøndby, jeg repræsenterer ikke nogen, der er ved at investere i Brøndby.” At han så skriver det alligevel, det er jo useriøst.

Har du været det?

– Nej. Nej, nej. Jeg investerede i Brøndby, da jeg var med til at redde Brøndby i 2013. Siden har jeg ikke været interesseret eller haft noget med det at gøre.

– Jan Bech Andersen har selv erkendt dialog
Morten W. Langer, der har forfattet analysen hos Økonomisk Ugebrev, understreger, at der “blot” er tale om en analyse, men han fastholder, at han har skrevet den på et solidt grundlag.

Han er sikker på, at Jan Bech Andersen og Aldo Petersen har været i dialog.

– Vi har, før analysen blev bragt, været i dialog med Jan Bech Andersen, som ikke ønskede at sige noget til citat. Her erkendte han at have været i dialog med Aldo Petersen, og jeg synes ikke, han forholder sig til det spørgsmål i det citat, I bringer, siger Morten W. Langer til tipsbladet.dk.

Langer bekræfter desuden, at Aldo Petersen afviste, at han var på vej ind i Brøndby. Petersen ville dog ikke citeres for afvisningen, og det fik Langer til at betvivle dens troværdighed.

– Jeg skrev til ham, at næste gang kan han ikke drible sig uden om ved at komme med nogle udtalelser og så sige, at han ikke vil citeres. Jeg skrev også til ham senere, at hvis han stillede op til citat med de ting der, så var den jo ikke længere. Fordi så ville han stå ved det. Men når han ikke vil stå ved det, bliver jeg også nødt til at betvivle hans udsagn, siger Morten W. Langer.

– Jeg synes, det er virkelig mærkeligt, at han ikke svarer mig lige ud af posen, og at han ikke vil stå ved det og blive citeret for det. Hvis han havde sagt, at det ville han gerne citeres for, havde det en helt anden troværdighedsværdi. Og det ville han ikke over for mig. Jeg synes, det er underligt, at nu her efterfølgende, hvor der kommer lidt mere offentlighed om det og pres på, at han så gerne vil citeres.

Læs også:Aldo Petersen i nyt angreb på Parken: Banken kommer snart

Tipsbladet.dk læser Aldo Petersens direkte citater op for Morten W. Langer.

– Hvorfor siger han ikke bare det til mig? Der bliver man jo nødt til at vurdere kildernes troværdighed, når de ikke vil stille op. Det er det, jeg har gjort. Så har jeg baseret min analyse eller kommentar på, hvad jeg har hørt fra andre kilder, siger Langer.

– Og jeg har givet både Jan Bech og Aldo muligheden for at komme på bane og afvise det. Ingen af dem har villet direkte afvise det.

– Når man skaber tvivl om ens hensigter på den måde, må man også risikere, at der begynder at blive tolket på det. Sådan er det i hvert fald i erhvervsjournalistik. Det er ikke altid, folk lige snakker rent ud af posen og svarer klart og tydeligt på det, man spørger om.

De andre kilder, som Morten W. Langer henviser til, står heller ikke frem med navns nævnelse i Økonomisk Ugebrev. Hvorfor har han tillagt dem større troværdighedsværdig?

– Fordi det er flere af hinanden uafhængige kilder, som har rimelig tæt kontakt til de der virksomheder, svarer han.

Jan Bech Andersen har tidligere åbnet for, at en eller flere medinvestorer kan købe sig ind i Brøndby IF. Han ejer 56,5 procent af aktierne i fodboldklubben. 

Læs også:Tidligere Brøndby-formand ville købe Parken – og renovere for 850 millioner
Læs også:Fodboldkommentatorer: Brøndby bør købe disse tre Superliga-spillere




Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Han er den nye Superliga-juvel!

Speakman om transfer: En unik situation



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Lindstrøm skifter til Schalke

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Kæmpe transfer under opsejling

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

OB – Sønderjyske

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen