‘Det har en stor værdi for landsholdet’

Det er ifølge Brian Riemer til stor gavn for landsholdet, at O'Riley er og Højbjerg er blevet klubkammerater.



Det kommer til at gavne Matthew O’Rileys på fodboldlandsholdet, at han er blevet klubkollega med Pierre-Emile Højbjerg efter skiftet til Marseille for en måned siden.

Der vil komme situationer, hvor landsholdet kan drage nytte af, at de to midtbanespillere har en tæt relation og stor forståelse for hinanden på banen, fordi de træner og spiller kamp sammen hver dag, mener landstræner Brian Riemer.

– Det har en stor værdi for landsholdet. Jeg har før snakket om træningsmængde og relationer på det danske landshold, og der har jeg fået noget forærende ved, at de nu spiller sammen, siger landstræneren forud for torsdagens VM-kvalifikationskamp mod Belarus.

– Det kan indgå i mine overvejelser i specifikke situationer, at jeg ved, at de har stor indbyrdes forståelse.

Ifølge Matthew O’Riley betyder det også meget, at de to landsholdsspillere får mere tid sammen på det franske Champions League-hold. Landsholdsanføreren har hjulpet O’Riley med at falde til i den franske storklub.

– Det hjælper sindssygt meget at have Pierre-Emile Højbjerg med på holdet. Det gælder både på banen og uden for banen. Vores forhold er blevet endnu bedre. Og det gavner mig også, når vi spiller på landsholdet. Han har været klasse over for mig, siger O’Riley.

De to danskere har allerede spillet fem kampe sammen i Marseille, og det har ifølge O’Riley styrket deres samarbejde.

– Vi kender også hinanden godt i forvejen. Og når vi spiller sammen på landsholdet, så har vi allerede en forbindelse sammen fra Marseille, siger O’Riley.

Han forklarer, at han har en lidt anderledes rolle i Marseille end i sin tidligere klub Brighton, fordi han har et lidt mere offensivt udgangspunkt på banen. Det involverer ham i flere spilsituationer.

– Spillestilen i Marseille passer mig rigtig godt. Jeg bliver den bedste udgave af mig selv på banen, og det kan jeg også bruge på landsholdet, siger han.

Kollegaen Pierre-Emile Højbjerg er anfører for både Danmark og Marseille og får stor ros af sin landsmand.

– De elsker Pierre i Marseille. Jeg tror, de fleste folk ved, at Pierre er en anførertype. Han har både den rolle på landsholdet og i Marseille. Han fortjener den ros, han får, siger O’Riley om sin nye klubkammerat.

O’Riley er opvokset i England og har en engelsk far og en dansk mor.

Det betød, at han begyndte at lære det danske sprog i 2022, da han første gang blev udtaget til det danske U21-landshold.

Og netop forbedringen af det danske sprog er også noget, Pierre-Emile Højbjerg kan hjælpe med.

– For at blive bedre til dansk snakker jeg med min mormor, min mor og nogle gange Pierre, men han kan også godt lide at snakke engelsk nogle gange, fortæller O’Riley grinende.

Han kan komme i aktion for det danske landshold torsdag mod Belarus og søndag mod Grækenland.

Det er den tredje og fjerde VM-kvalifikationskamp ud af seks. De sidste to kvalifikationskampe spilles i november.

/ritzau/





Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til




LIVE

Superliga-LIVE: AGF mangler profiler igen

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer

FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’



LIVE

TransferLIVE: Vender hjem til Superligaen

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge

Køb ham, FCK!

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

Han gjorde det onde ved AGF



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jeff Bezos bliver medejer af Liverpool

FC København-stjerne afviser storklub

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’

Afsløring: Brøndby udlejer Ousmane Sow

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

FC København vil hente tidligere stjerne

Transferdrama – Højbjerg straffet i Marseille

Nørgaard fremhæver Brøndby-stjerne: ‘En maskine’

Farzam: De vil have op mod 75 millioner for ham

Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp

Han bliver i FCM, siger Mike Tullberg

Agent afslører: Sket ét minut inden fødselsdag

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Afsløring: Diant Ramaj skifter til FCK i weekenden



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Lukas Leragers mareridt: Sådan er planen

Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’