– Grækerne kommer med en kontramaskine

Grækenland er efter tre kampe i VM-kvalifikationen under stort pres, og det kan udnyttes, siger Brian Riemer.



Når det danske fodboldlandshold søndag aften tager imod Grækenland i VM-kvalifikationen, bliver det en helt anderledes kamp end udekampen, hvor Danmark vandt 3-0.

Det vurderer landstræner Brian Riemer, der fredag på en presseseance i Helsingør forklarede, at han har analyseret grundigt på de seneste par års græske landskampe.

– Det bliver en helt anden kamp end sidst. Det er en ny kamp. Når jeg har analyseret det græske hold, har der faktisk været en tendens til, at de har lavet deres bedste resultater på udebane, siger Riemer.

Torsdag tog det danske hold en overbevisende 6-0-sejr over Belarus i Ungarn. Og allerede fredag er opladningen og forberedelserne til kampen mod grækerne for alvor indledt.

Grækenland er under maksimalt pres før kampen mod Danmark efter kun tre point i de første tre kampe. På første- og andenpladsen er Danmark og Skotland placeret med syv point. Nummer et kommer direkte til VM.

‘De kommer med en kontramaskine’

Landstræneren regner med, at Grækenland vil spille bedre og mere frit i Parken end på eget græs, hvor hjemmeholdet virkede nervøst og forkrampet.

– Det tager måske en smule af presset fra grækerne at komme til et fremmed sted, og deres spillestil er lagt an på, at de kan spille på kontra.

– Det kan de ikke gøre på samme måde på hjemmebane, fordi forventningerne er større. Det er en af grundene til, at Grækenland har været stærkest på udebane.

– Så vi kommer til at møde en græsk kontramaskine, som har fart og gode kantspillere. Det skal vi være klar. Vi kommer til at have bolden meget, siger Riemer.

Torsdag aften tabte Grækenland 1-3 ude til Skotland og er derfor på randen af tidlig knockout i forhold til at komme til næste års VM-slutrunde allerede efter de første tre kvalifikationskampe.

– Vi møder et hold, der ikke har vundet de kampe, som de havde forventet. Men som har kvaliteterne til at drille selv hold som England på udebane. Det skal vi tage alvorligt, siger Riemer.

Danmark kan måske lukrere på, at grækerne på et tidspunkt i kampen kan blive nødt til at jagte en sejr. Men ellers vil Danmark spille ud fra egne styrker og ikke skele så meget til modstanderen.

– Vi kan bruge det til, at grækerne ikke kan være lige så kontrabaseret, fordi de skal vinde kampen.

– Men vi kommer til at spille kampen på vores egne præmisser. Vi spiller inde i vores hule foran næsten 40.000 danskere, og der skal vi præstere og vinde den fodboldkamp, pointerer Riemer.

Danmarks kamp mod Grækenland fløjtes i gang i Parken søndag aften klokken 20.45. Der er udsolgt til kampen.

/ritzau/





TransferLIVE: Robin van Persie fyret




EKSKLUSIVT

Thelander holder døren åben efter stærk sæson

Brasiliansk VM-mavepuster

Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand 

Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’

Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit

Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’

Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark

Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark

Monsterbud på vej

Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Scorer kassen på dansk drømmeskifte

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere

Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’

Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.

Kent Nielsen til landsholdet? ‘Jeg kan sige, at..’

Solgte ham i sidste uge – nu er han købt tilbage

Foreslår dansk fyrtårn til storklub

Sådan kommer Danmark til VM

Afslører: Dolberg sat til salg

Arsenal-dansker vender hjem

De jagter Henrik Meister



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge

Melder ud om fremtiden efter nedrykning