‘Han er fantastisk’

Mika Biereth mærker stor konkurrence på landsholdet. Får han chancen, vil han kvittere med mål mod Litauen.



Angriberen Mika Biereth har haft et forrygende forår efter skiftet til franske AS Monaco, og han håber, at han tirsdag kan få overført målformen til det danske fodboldlandshold.

Det siger Biereth mandag på et pressemøde forud for testlandskampen mod Litauen i Odense.

– Jeg synes, at det er kørt fint, efter at jeg er kommet til Monaco. 13 mål i 16 kampe viser, at jeg har gjort nogle ting rigtig godt.

– Jeg vil forsøge at gøre det lige så godt som i klubfodbold, og jeg håber, at jeg kan score nogle mål tirsdag, siger Biereth, der dog ikke ved, om han starter inde mod Litauen.

– Når jeg kommer ind på landsholdet, ved jeg, at der er meget hård konkurrence i angrebet. I mig, Højlund og Dolberg har vi tre rigtig gode angribere, siger han.

Den kropsstærke og hurtige spydspids har spillet tre landskampe for Danmark, men har stadig sin første scoring til gode. I lørdags mod Nordirland fik han ellers bolden i nettet og jublede, men scoringen blev underkendt for offside.

Stor ros fra landstræneren

Brian Riemer er glad for de egenskaber, han har set fra Biereth i både træning og kamp. Han har evnerne til at blive en nøglespiller for landsholdet, mener landstræneren.

– Han er en notorisk målscorer, og han er fantastisk til at positionere sig i og omkring straffesparksfeltet, og så har han en af de store gaver, at han elsker at løbe dybt på den sidste linje, og det stopper han ikke med.

– Så ud over at han er en konstant trussel i bagrummet, så skaber han også utroligt meget plads til vores mellemrumsspillere.

– Når vi har Mika på banen, har vi en spiller, der gør os farlige, men som også er god til at gøre sine medspillere gode. Han kan skabe rum og plads til sine medspillere, og det viste han også i Parken i lørdags, siger Brian Riemer.

Også når modstanderne har bolden, er Biereth et vigtigt våben.

– Han er utrættelig, og han sikrer, at modstanderne aldrig har nemme udspil. Han tvinger dem til at træffe hurtige beslutninger, og det gør det nemmere for os at bryde bolden, siger Brian Riemer.

Landstræneren har allerede proklameret, at han tirsdag mod Litauen vil eksperimentere ved at spille med Kasper Dolberg som en af to angribere. I lørdags kom Biereth ind som eneangriber, men han kan også være en del af en duo, hvis Riemer betror ham den mulighed.

– Jeg er ligeglad, om jeg er eneangriber, eller om jeg har en makker. Jeg har prøvet at spille med to i Monaco, og da jeg var ungdomsspiller i Arsenal, spillede vi med én angriber.

– Der er selvfølgelig en forskel, men jeg ved, at jeg kan håndtere begge dele, siger Biereth.

Den 22-årige angriber debuterede for Danmarks A-landshold i marts. Han kunne også have valgt at stille op for tre andre lande.

Hans far er både dansk og tysk statsborger, mens hans mor er fra Bosnien-Hercegovina. Dertil kommer, at han er født og opvokset i England.

/ritzau/







LIVE

Superliga-LIVE: De starter for Brøndby

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Brøndby IF – Sønderjyske

Vil vinde Conference League med FCK

AGF snydt for ny profil



LIVE

TransferLIVE: Gytkjær afviser dansk klub

I svime over FCK-profil: Det rene vanvid!

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Nicolai Jørgensen jubler over FCK-retur

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel

‘Det er noget afsindigt rod’