– Jeg får aldrig nogensinde et bedre job i mit liv

HELSINGØR (Tipsbladet): Kasper Schmeichel runder et skarpt hjørne på lørdag, når Danmark møder Schweiz i en venskabskamp i Parken. 

Når nationalmelodierne er overstået, og første fløjt lyder, spiller målmanden sin landskamp nummer 100 for Danmark – Kasper Hjulmand har bekræftet, at Kasper Schmeichel starter inde mod Schweiz.

Mandag er Kasper Schmeichel mødt ind i den danske landsholdslejr i Helsingør sammen med holdkammeraterne, og i en blød sofa tog den kommende 100-kamps-jubilar imod spørgsmål fra Tipsbladet og den øvrige presse, som var mødt op på Hotel Marienlyst, der blot ligger et spytklat fra strandkanten.

Med udsigt til det himmelblå vand gør snart 38-årige Kasper Schmeichel status over en landsholdskarriere, der har strukket sig over 11 år og ikke mindst den udvikling, det danske landshold har været igennem.

Den mest markante forskel er opbakningen til de rød-hvide fra befolkningen. Da Kasper Schmechel debuterede i Parken, var det foran godt 11.000 tilskuere – nu er selv venskabskampene mod de små nationer udsolgte.

– Det er stort for mig at opnå 100 landskampe, og jeg har drømt om det, siden jeg var barn. Jeg så min far gøre det, da jeg var ung, og tænkte "det gør jeg da også bare". Så blev jeg 23, 24 og 25 og havde stadig ikke fået debut, men det lykkedes alligevel, og jeg er utroligt stolt, siger Kasper Schmeichel.

Hvorfor lykkedes det?

– Jeg tror, det er en blanding af mange ting – mest af alt mentalitet og vilje. Og så noget held hen ad vejen. Alle, der kender mig, ved, at min vilje, min kærlighed og lyst til at spille på landsholdet altid har været der. Og jeg har altid været af den overbevisning, at hvis man arbejder hårdt nok, skal det nok gå godt.

Hvordan ser du din rolle som kulturbærer?

– Det er jo en af fordelene ved at blive ældre. Man høster så meget erfaring, at der pludselig er overskud til at hjælpe andre. Jeg har altid stræbt efter at spille så længe som muligt, og det gør jeg stadig. Der er sket meget i løbet af de 100 landskampe, jeg har spillet – både på godt og ondt. Det gør, at der er en masse at give af. 

Hvad er der sket, hvis du ser 100 landskampe tilbage?

– Tre landstrænere blandt andet. Det har været en fantastisk udvikling. Vi har skullet kigge på os selv som landshold, og hvad vi kunne gøre bedre for at vise den følelse, vi spillere har for at spille på landsholdet, så den også kommer til udtryk udadtil. Hvordan kan vi være mere åbne, så folk kommer mere med? På det punkt må jeg bare sige, det er gået over alle forventninger.

Du er også et markant ansigt på landsholdet – hvordan er det i svære tider?

– Det er en del af fodbold. Hvis man skal tage alt det gode, skal man også kunne tage kritikken – og meget af kritikken har også været fair. Det er bare vigtigt at sige, at ingen stiller højere krav end os indefra. Men noget af det, jeg elsker ved fodbold, er, at der er debat og holdninger. Det er derfor, det er verdens største sportsgren. Hvis man kan lide at få ros, skal man også kunne tage, når folk kritiserer dig. 

Hvordan er det at være født i 80'erne på et landshold, hvor mange er født i 00'erne?

– Jeg ser ikke på det på den måde. Jeg ser kun min alder som en fordel. Jeg er i bedre form, end da jeg blev engelsk mester, og jeg har mange flere års erfaring med. 

På et tidspunkt skal du give faklen videre – hvordan ser du talentmassen på målmandsposten?

– Nu fokuserer jeg jo mest på mig selv, men jeg træner med drengene hver gang, og det er verdensklassemålmænd alle sammen – ellers er man ikke med her. 

Hvor synes du, I står som landshold lige nu?

– Et fint sted. Der er ingen tvivl om, at der var dele af kvalifikationen, som var bøvlet, og noget var rigtig fint. Når jeg kigger frem, står vi foran en virkelig fed periode, som jeg glæder mig rigtig meget til. Vi skal være optimistiske og glæde os.

Så VM har I lagt helt bag her?

– Jeg har altid en regel, der hedder, at jeg er videre ved midnat. Jeg må føle, hvad jeg føler – om det er glæde eller sorg – frem til midnat, og så skal vi videre. Det er måske anderledes for en fan, fordi de ikke lever i det, men vi har hele tiden en kamp lige om hjørnet. Men vi glemmer det ikke. Følelsen af, at vi skulle tidligt hjem fra VM, har vi ikke glemt.

Der er ingen nervøsitet inden EM på baggrund af det, der skete til VM?

– Nej, men der er spænding. Der er ikke noget at være nervøse for. Vi skal spille EM i Tyskland så tæt på Danmark – det bliver ikke federe.

Der var engang, hvor spillere sagde stop på landsholdet, når de nåede en vis alder. Det oplever man ikke så meget mere. Hvorfor er der ingen, der stopper på landsholdet længere, og er det noget, du selv har tænkt over?

– Nej. Ikke når der er noget, der betyder så meget for dig, og når du elsker det så højt, som jeg gør. Så findes der ikke noget bedre job. Ligegyldigt hvad jeg finder på, når jeg engang stopper, får jeg aldrig et bedre job end at være målmand på det danske landshold. Det er en plads, der aldrig er din. Det er en plads, du har til låns og skal gøre dig fortjent til. Så længe jeg gør mig fortjent til den, bliver jeg ved, slutter Kasper Schmeichel.

Den danske landsholdsmålmand tørner til dagligt ud for Anderlecht, hvor han har kontraktudløb til sommer.