Noter til Hjulmand: Sådan klarer spillerne sig

Spillerne fra Danmarks tamme VM-offensiv kæmper stadig med skader, begrænset spilletid og for få mål.



Mandag udtager fodboldlandstræner Kasper Hjulmand den trup, der skal give Danmark en god start i kvalifikationen frem mod EM i 2024.

Knap fire måneder efter skuffelsen ved VM i Qatar samles landsholdet igen i Helsingør mandag 20. marts, men det bliver ikke lutter gengangere fra slutrunden.

Dels er flere spillere skadede, dels kæmper flere spillere med begrænset spilletid.

Særligt spillere på de offensive positioner er udfordret på formen. Det var også tilfældet før VM, og Danmark endte som bekendt med kun at score en gang under VM: Forsvarsspilleren Andreas Christensens udligning mod Frankrig.

Her er et tjek på spillerne fra VM-truppen før årets første landsholdsudtagelse:

* Målmænd: Kasper Schmeichel, Frederik Rønnow og Oliver Christensen spiller fast for henholdsvis Nice, Union Berlin og Hertha Berlin. Særligt Schmeichel har ramt en imponerende formkurve efter nytår.

* Højre back: Alexander Bah har bidt sig fast i Benficas startopstilling, og aldrende Daniel Wass er selvskrevet i Brøndbys ditto. Rasmus Nissen Kristensen kæmper med spilletiden i Leeds og er kun startet inde i pokalkampe siden nytår, og nu har Leeds kun ligakampe tilbage.

* Venstre back: Jens Stryger Larsen er fast starter for Trabzonspor og bliver brugt i både højre og venstre side af bagkæden. Joakim Mæhle er igen blevet fast starter for Atalanta, og den højrebenede nordjyde bruges i både højre og venstre side.

* Centrale forsvarsspillere: Anfører Simon Kjær er sine lårproblemer fra VM kvit, men er aktuelt degraderet til reserve i AC Milan. Andreas Christensen, Joachim Andersen og Victor Nelsson spiller fast for Barcelona, Crystal Palace og Galatasaray.

* Centrale midtbanespillere: Premier League-trioen Pierre-Emile Højbjerg, Mathias Jensen og Christian Nørgaard vælter sig i spilletid. Thomas Delaney var en del af startopstillingen efter sit skifte til kriseramte Hoffenheim i januar, men er røget ud på bænken de seneste uger.

* Offensive midtbanespillere: Christian Eriksen blev ankelskadet i slutningen af januar og er uaktuel til de kommende landskampe. Han forventes tilbage i slutningen af sæsonen. Jesper Lindstrøm var fast starter for Frankfurt, indtil han blev skadet i sidste uge. Også han misser landskampene. Mikkel Damsgaard har fået sparsomt med minutter for Brentford, men pilen peger op efter startpladser i holdets seneste to kampe.

* Kantspillere: Martin Braithwaite spiller med stor succes i både angrebet og på kanten for Espanyol. Robert Skov er lige vendt tilbage på holdet i Hoffenheim efter en skadesperiode. Andreas Skov Olsen har været skadet siden slutningen af januar og har været igennem en blindtarmsoperation. Det er uvist, hvor længe han er ude.

* Angribere: Jonas Wind indledte foråret med pomp og pragt i Wolfsburg, men får nu færre minutter end tidligere og har ikke scoret siden januar. Kasper Dolberg får sin andel af spilletiden efter skiftet til kriseramte Hoffenheim, men sad i weekenden ude med en hjernerystelse. Det vides ikke hvor længe, den holder ham ude. Silkeborgenserens seneste ligamål daterer sig stadig til 14. januar 2022. Yussuf Poulsen er indskifter i de fleste af RB Leipzigs kampe. Andreas Cornelius fik søndag sine første 19 minutter for FCK i 2023 efter en skadesplaget start på året.

Danmark møder Finland i en udsolgt EM-kvalifikationskamp i Parken 23. marts. Tre dage senere gælder det en udekamp i Kasakhstan.

/ritzau/





LIVE

LIVE: Andreas Cornelius skadet

Brøndby IF – AGF

Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit

FC Nordsjælland – FC Midtjylland

Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner

Interessant transfermelding fra Christian Eriksen

Lewandowski i vildt skifte? Klar med kongeløn



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Glem det, Brøndby – stjerne vender ikke hjem

De er tilbage i Superligaen

Voldsom Rasmus Højlund-forudsigelse

Monstersalg: FC København-boss jubler

Ruben Amorim favorit til dette job



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

Kent Nielsen-udtalelse kom ‘som en overraskelse’

Hjulmand og co. taber stort skridt

TV 2 inden Superliga-brag: ‘Der er vi kynikere’

Steve Cooper slår fast: Ingen er i tvivl

Osula til storklub for vildt millionbeløb?



EKSKLUSIVT

Kommende FCK-stjerne? ‘Han har alt, der skal til!’

På vej til Danmark: ‘Han er ulækkert god!’

Medie bringer Neestrup i spil til topklub

Iran kommer med krav før VM

Vild rejse fra Serie 2 kan kulminere med Superliga

Atletico Madrid interesseret i dansker

Afslører: Her er FCK’s plan med Thomas Delaney

Barcelona – Real Madrid

Afsløring: Bor i Danmark – i dialog med stor klub

Danskers ord fik ny AGF-helt til at græde

Her er scenarierne: Sådan bliver AGF mestre søndag

AGF-stjerne takker Viaplay-ekspert: ‘Hvad fanden?’

Nej, Brøndby: Der er ikke tale om hævn!



AVIS

Tror på millionkøb af FC København-spiller

– Daniel Wass går ned i løn for Brøndby

Afsløring: AaB sikrer sig eftertragtet guldæg