HELSINGØR (Tipsbladet): Efter to glimrende sæsoner i Eintracht Frankfurt og en dårlig sæson i Napoli er Jesper Lindstrøm nu i Everton, hvor den tidligere Brøndby-profil især i de seneste måneder har vist gode takter.
Det overbevisende spil i Premier League er blevet belønnet med et comeback på Danmarks landshold, og tirsdag mødte Jesper Lindstrøm derfor Tipsbladet og den øvrige presse på Marienlyst Strandhotel i Helsingør, hvor kantspilleren satte ord på sin aktuelle situation i karrieren.
– Det går fremad, det går bedre. Jeg spiller, hvilket er vigtigt for en fodboldspiller selvfølgelig. Vi vinder kampe, og vi taber ikke kampe. Jeg har ligesom fundet melodien på en eller anden måde, så det er super fedt, lød det indledningsvist fra Jesper Lindstrøm, der i denne sæson er udlejet til Everton fra Napoli.
Jesper Lindstrøms kontrakt med den italienske storklub løber frem til 2028, men danskeren ved stadig ikke, hvad fremtiden byder på.
– Jeg ved det sgu ikke. Det er lidt op til Everton, om de vil bruge optionen eller ej. Jeg prøver egentlig bare at vise, at jeg er god nok. Jeg skal måske selvfølgelig lige lave et par kasser, men jeg synes, at det fungerer spillemæssigt, og jeg er glad, og det virker også som om, at de er glade.
– Vi må se, hvad der kommer til at ske, men som det ser ud nu, må jeg bare kæmpe stenhårdt og gøre hvad jeg kan, og så må vi se, om det er godt nok, lød det fra Lindstrøm.
Everton-cheftræner David Moyes advarede for nyligt Jesper Lindstrøm og holdkammeraten Jack Harrison om, at der ikke er uendeligt lang snor til offensivspillere, der ikke laver mål og assister.
– Selvfølgelig. Sådan er det at være offensivspiller. Man bliver målt og vejet på mål og assister og tredje fod. Hvis jeg bare lige kunne gøre det, så ville jeg også have gjort det. Men det er ikke så nemt, som det ser ud. Jeg synes, at jeg begynder at komme ind i en rytme og bliver mere vant til at spille fra start i hver kamp, så jeg er ikke så nervøs.
– Nu kom der lige en assist (mod Wolverhampton, red.), som selvfølgelig lige hjælper lidt på det, men jeg skal gerne også til at score nogle mål også. Nu er der endnu flere kampe til at gøre det her med landsholdet, så jeg håber da, at jeg kan komme på tavlen. Jeg øver mig til træning og træner stenhårdt, lød svaret her fra Jesper Lindstrøm, der gerne fortsætter karrieren i Everton:
– Ja, jeg synes, at jeg har det godt, og min familie har det godt. Vi er glade for at være der, og jeg er glad for at være i klubben. Det virker som, at de tror på mig, især med den nye træner (David Moyes, red.), så hvis de vælger at bruge optionen, vil jeg være glad.
Jesper Lindstrøm
- 2024-25: Everton (leje)
- 2023-24: Napoli
- 2021-12: Eintracht Frankfurt
- 2019-21: Brøndby IF
Synes du, at Premier League passer bedre til dig end Serie A?
– Jeg synes jo aldrig rigtigt, at jeg lige nåede at få chancen 100 procent i det italienske. Det er svært at sige, men jeg synes, at Premier League er en fed liga. Det er også en grund til, at man snakker om Premier League som den bedste liga. Nu har jeg spillet en del, og jeg synes, at det er fedt.
Du havde også stor succes i Bundesligaen, hvor der måske er mere tempo i spillet?
– Ja, jeg vil sige, at den italienske liga måske er lidt mere lukket, og det synes jeg ikke lige passer til den måde, jeg spiller fodbold på. Jeg kan godt lide, at der er lidt at løbe på. Der er lidt flere meter i Bundesligaen end der er i Premier League, men der er stadigvæk mange omstillinger og åbent spil, lød det fra Jesper Lindstrøm.
Landsholdsspilleren blev herefter spurgt, hvad han har fået i Everton, som han ikke fik i Napoli.
– Jeg synes, at der er mange ting. Jeg har fået en lidt mere fri rolle i Everton. Jeg ligger stadig på højresiden og hjælper til defensivt, men jeg har en lidt mere fri rolle offensivt. Troen fra træner, stab, sportsdirektør og dem, der er omkring mig – det virker som om, at de tror på mig og gerne vil have, at jeg får succes. Det gør meget.
– Alle tre trænere i Napoli kunne ikke snakke engelsk, i hvert fald ikke så godt, så det var svært at kommunikere med dem, hvor det er lidt nemmere her. Jeg synes, at der er en tro på tingene og en tro på mig, og det giver mig selvfølgelig noget selvtillid, lød svaret her fra Jesper Lindstrøm, der herefter blev spurgt, om Napoli-skiftet var et gennemtænkt skifte set i bakspejlet:
– Set i bakspejlet var det nok ikke. Men jeg kom jo, da der var den træner og den sportsdirektør, der vandt ligaen (Luciano Spalletti og Cristiano Giuntoli, red.), men lige da jeg kom, blev det hele vendt rundt.
– Vi fik ny træner og alt var nyt, så i bakspejlet var det jo ikke det rigtige skifte, men jeg har altid sagt, at jeg gerne vil prøve nogle forskellige ting i min karriere, og nu har jeg prøvet at være i den italienske liga. Så må vi se, hvad der kommer til at ske til sommer. Det var stadig en oplevelse og jeg fik stadig lært en masse ting, som jeg kan bruge senere i min karriere.

Jesper Lindstrøm er tilbage på landsholdet efter en god periode i Everton (Foto: Alamy).
Mere frihed under Moyes
Efter den frustrerende sæson i Napoli, hvor Jesper Lindstrøm aldrig for alvor fik vist sig frem, har danskeren nu succes i Everton under den nye cheftræner David Moyes, der blev ansat i januar.
– Han har givet mig tro på tingene. Jeg tror også, at det har givet lidt frihed, at vi har vundet nogle kampe, så vi ikke skal være så stressede over nedrykning. Det har givet en masse ro, lød det fra Jesper Lindstrøm, der ikke ville lægge skjul på, at David Moyes har en anden tilgang end forgængeren Sean Dyche:
– 100 procent. Vi får lov til at spille lidt mere fodbold nu, og der er lidt flere boldberøringer og ikke så meget løb, løb, løb. Det, vi gør nu, passer lidt bedre til min spillestil.
Succesen i Everton har nu bragt Jesper Lindstrøm tilbage i varmen i landsholdsregi, og det betyder selvsagt meget.
– Det er skønt, det er dejligt. Det er det, man gerne vil. Jeg er sindssygt glad og jeg har haft nogle samtaler med Brian (Riemer, red.), så jeg er tilfreds og glad.
Brian Riemer har i optakten til de to Portugal-kampe fortalt, at han gerne vil gøre brug af kantspillere med meget fart, og det er selvsagt en tilgang, der passer Jesper Lindstrøm ganske fint.
– Det er super fedt. Jeg har haft nogle gode snakke med ham om, hvordan han ser, at mine kompetencer kan bruges, og det er nok derfor, jeg er kommet med. Han vil som sagt lave et nyt hold, hans hold, og der er det jo fedt at være med. Jeg er sindssygt glad og kan ikke vente til torsdag, lød det afslutningsvist fra Jesper Lindstrøm.
Det er torsdag klokken 20.45, at Danmark tager imod Portugal i Parken.
Er Premier League den rigtige liga for Jesper Lindstrøm?
0 Votes
LIVE
TransferLIVE: Superliga-salgsemner ude af truppen
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
MEDIE
FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
FANKLUBBEN
Han er en Superliga-stjerne in spe
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
LIVE
Superliga-LIVE: Brøndby-spiller vraget igen
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
NYHEDER
Victor Froholdt matchvinder i SuperCup-finale
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
MEDIE
FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
OPTAKT
Brøndby IF – Viborg FF
MEDIE
Christian Nørgaard tæt på skifte
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
EKSKLUSIVT
Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
EKSKLUSIVT
Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
EKSKLUSIVT