Optakt: Holland – Danmark

Danmark spiller årets første landskamp i Amsterdam mod Holland. Her kan Christian Eriksen gøre comeback i rødt og hvidt.



Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 20.45
Spillested: Johan Cruijff Arena, Amsterdam
Dommer: Lawrence Visser, Belgien 
På TV: Kanal 5
Hashtag: #holdan

Holdnyt:
Holland:
Oranje har stolte fodboldtraditioner, men landet der gav os Johan Cruijff og totalfodbolden har haft det svært på landsholdsniveau de seneste år. Ved EM-slutrunden i 2021 blev hollænderne slået ud i ottendedelsfinalen af Tjekkiet, som Danmark efterfølgende besejrede i kvartfinalen.

Inden da missede Holland både EM 2016 og VM 2018. 

For nyligt overtog Louis van Gaal tjansen som landstræner, og han har fået en glimrende start. De første syv kampe har budt på fem sejre og to uafgjorte, og dermed er Holland kvalificeret til VM i Qatar senere på året. 

Holland har en spændende mandskab med store talenter som Matthijs de Ligt og Jurrien Timber kombineret med stjerner som Virgil van Dijk, Frenkie de Jong og Georginio Wijnaldum. 

Holland er notorisk berømte for deres 4-3-3-formation, men Louis van Gaal har bedyret, at han vil bruge de kommende venskabskampe mod Danmark og Tyskland til at teste en ny opstilling, og det lyder til, at Holland starter i en 3-4-2-1 mod Danmark. 

Mod Danmark var PSV-spilleren Jordan Teze udtaget og kunne få debut, men han er blevet skadet. Ude er også Jurien Timber, der har forladt lejren, mens Cody Gakpo heller ikke er klar.

Holland er nummer 10 på FIFA’s verdensrangliste – en enkelt placering under Danmark.

Danmark:
2021 var et historisk år for dansk landsholdsfodbold med en fantastisk EM-slutrunde og stensikker kvalifikation til VM i Qatar. Som bekendt bød året dog også på noget, der bedst kan beskrives som et nationalt traume, da Christian Eriksen faldt livløs om foran os alle sammen. 

Heldigvis er Christian Eriksen på benene igen, og han bliver manden i centrum, når Danmark går på banen i Amsterdam. Her kan stjernespilleren gøre comeback i rødt og hvidt – og så tilmed på sin gamle hjemmebane i den hollandske hovedstad.

Christian Eriksens optakt til lørdagens landskamp har dog ikke været helt optimal. Brentford-spilleren har døjet med Covid-19, og derfor mødte han senere ind i landsholdslejren. Man kan af samme årsag betvivle, at Eriksen starter inde mod Holland.

Opgøret mod Holland kan byde på debut til Daniel Iversen og Casper Nielsen, der for første gang er udtaget til det danske landshold. Stjerner som Simon Kjær, Mikkel Damsgaard, Daniel Wass og Martin Braithwaite er ikke med i denne omgang. Andreas Christensen spiller heller ikke mod Holland. 

Karantæner:
Holland: Ingen
Danmark: Ingen

Bud på startopstillinger:
Holland (3-4-2-1): Krul – Van Dijk, De Ligt, Blind – Dumfries, Wijnaldum, De Jong, Hateboer – Bergwijn, Danjuma – Depay

Danmark (3-4-3): Schmeichel – Andersen, Nelsson, Vestergaard – Bah, Højbjerg, Delaney, Mæhle – Poulsen, Wind, Lindstrøm

Profilen:
Alles øjne vil være rettet mod Christian Eriksen, men det er bestemt også værd at kaste et blik på Andreas Skov Olsen. Offensivspilleren har længe været god på landsholdet, men nu har han også fået gang i den på klubplan, hvor transferen til Club Brugge ligner et regulært drømmeskifte. De første ni kampe for den belgiske klub har budt på fire mål og fem assists. 

Vidste du, at..:
Virgil van Dijk er måske den største stjerne på Hollands landshold. Han har vundet Premier League og Champions League, og i 2019 blev han kåret som Årets Spiller i Europa. Der mangler dog én ting på Liverpool-spillerens CV – han har aldrig deltaget ved en slutrunde med Hollands landshold. Det bliver der lavet om på til vinter, hvis han kan holde sig skadesfri. 

Dom:
Det er næsten nemmere at spå om vejret i næste uge end om resultatet i en venskabskamp. De lever deres eget liv, og udfaldet afhænger i høj grad af, hvem der går mest til makronerne, og hvem der laver færrest udskiftninger i løbet af kampen. Umiddelbart har lørdagens opgør i Amsterdam alle ingredienser til at blive underholdende, og det helt særlige krydderi bliver naturligvis Christian Eriksens comeback. Buddet herfra er, at opgøret ender 2-2.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Brasilien – Japan

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er 16.-delsfinalerne til VM

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Transferbombe på vej

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Sydafrika – Canada

De vil have Gaaei – her er prisen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Markant ændring i Silkeborg

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’