San Marinos landstræner er stor beundrer af DK

Danmarks kommende modstandere i EM-kvalifikationen tøver ikke med at udråbe Kasper Hjulmands tropper som klare favoritter.



Det kunne være gået værre.

Det må være den stilfærdige konklusion efter søndagens lodtrækning til EM-kvalifikationen, hvor Danmark havnede i gruppe med Finland, Slovenien, Kasakhstan, Nordirland og San Marino. Vejen er banet til EM-slutrunden i Tyskland i 2024.

Undervejs i kvalifikationen skal Danmark møde Europas dårligste fodboldnation, når landsholdet tørner sammen med San Marino, der er verdens femtemindste land med et indbyggertal lige under, hvad der bor på Bornholm. Lilleputnationen har ikke vundet en kamp i 18 år. 

Det kommer de heller ikke til i den forestående EM-kvalifikation, og da slet ikke mod Danmark, der uden problemer kommer til at slå San Marino. Alligevel glæder landstræner Fabrizio Costantini sig til kampene.

Han er nemlig en stor beundrer af det danske landshold.

– Jeg kan virkelig godt lide, hvordan Danmark og Finland fortolker fodboldspillet. Det er anderledes end, hvad der måske er den mest eftertragtede filosofi i Europa. Intensitet og fyisk er deres største kvaliteter, og at gøre som dem betyder ikke, at man ikke kan skabe resultater. Det faktum, at de kommer fra første- og andet seedningslang beviser det, siger landstræneren ifølge altarimini.it.

Umiddelbart ligner Danmarks største konkurrent Finland, og i de tusind søers land er der ligeledes glæde over lodtrækningen. Danmark er gruppens favorit, lyder det i klare toner.

– Danmark er favoritter, det er der ingen tvivl om. Alle, der formår at få et point mod Danmark, skal betragte det som et stort plus, siger den tidligere FCM- og Esbjerg-spiller Markus Halsti, der nu arbejder som fodboldekspert for Yle.

Finlands landstræner Markku Kanerva fastslår, at "det bliver fedt at møde Danmark igen", og at alle hold i gruppen – minus San Marino – kommer til at kæmpe om andenpladsen efter Danmark, som han regner med tager førstepladsen.

Nordirland blev trukket op af bowlen fra femte seedningslag, og landstræner Ian Baraclough siger til News Letter, at Danmark bliver en svær modstander at bide skeer med, men at han tror, hans mandskab kan matche både Slovenien og Finland og dermed spille med om EM-billetterne.

I Slovenien ser man også Danmark som klare gruppefavoritter.

– Vi undgik en gruppe med de rigtig store hold fra første- og andet lag, men vi møder et meget stærkt dansk landshold. Til gengæld fik vi også San Marino, som er noget dårligere end de øvrige hold, siger Radenko Mijatovic, der er præsident for Sloveniens fodboldforbund, til 24ur. 

Danmarks første kamp i EM-kvalifikationen er mod Finland i Parken den 23. marts næste år. Tre dage senere venter en lang rejse til Kasakhstan. 







LIVE

TransferLIVE: OB sælger til Portugal

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Derfor trækker FC København-transfer ud

Spændende transfermelding om Maxsø

Er han løsningen i AGF?

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Thomas Frank: De vinder VM

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’

Kritikken hagler ned: Stjerner slagtes

Begejstret for Jacob Neestrup



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Supercomputer: De kommer i VM-finalen

Italiensk skandale afblæst

Transferbombe i Manchester United

PC om agenter: ‘De har en forrygende timeløn’

Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 

Officielt: Filip Djukic tager til Hvidovre

Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport

England – Argentina

17-årig som starter? ‘Super spændende’

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Så meget kræver Ajax for Gaaei

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

FC København-transfer bremses af denne årsag

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker