Sølle modstand – men blev en dansk stjerne født?

Tipsbladet zoomer ind på de danske præstationer i venskabskampen mod Litauen.



Tipsbladet på Nature Energy Park, Odense

Danmark – Litauen 5-0 (3-0)
1-0 Mika Biereth (12.)
2-0 Christian Eriksen (18)
3-0 Kasper Dolberg (23.)
4-0 Rasmus Nissen Kristensen (48.)
5-0 Anders Dreyer (63.)

Danmark tog en forventet storsejr i Odense over et landshold fra Litauen, som ikke var i nærheden af at kunne byde hjemmeholdet op til dans. Dermed er Brian Riemers tropper klar til at tage hul på VM-kvalifikationen med to sejre i bagagen.

Her er Tipsbladets karakterer til de danske spillere:

Kasper Schmeichel

90 minutter

4

Tilbage i målet – med ekstra mange øjnene hvilende på sig. Hvad keeperen har eller ikke har på sidebenene blev givetvis studeret nøjere af tilskuerne og TV-seerne, end hvis han havde været topmodel i 90’erne. Der var ikke én finger at sætte på Schmeichel denne torsdag – målmanden leverede sågar en assist til Kasper Dolberg. Efter en turbulent aften i Lissabon nød Schmeichel nok en rolig aften i Odense.



Rasmus Nissen Kristensen

60 minutter

5

Har spillet sit livs bedste sæson, men han behøvede ikke levere sit livs kamp mod Litauen. Det må have føltes lidt som en sommerkamp for Nissen, men meget symptomatisk stod han det rigtige sted og scorede til 4-0. En sæson, han aldrig glemmer, fik det perfekte punktum.



Jannik Vestergaard

90 minutter

4

Han kan bruge alle de minutter, der falder hans vej. Så måske lidt rusten ud et par gange, men heller ikke Jannik Vestergaard var i nærheden af at komme i problemer.



Joachim Andersen

45 minutter

4

Fik fri efter de første 45 minutter. Havde nærmest intet at se til i den halvleg, han spillede.



Patrick Dorgu

90 minutter

5

Manchester United-backen gjorde Litauen dybt rundtossede. Hans driblinger og hurtige antræk kunne ingen i gult hamle op med. Det er derfor, han spiller i en kæmpeklub.



Morten Hjulmand

70 minutter

4

Stjernen fra Sporting foldede sig ikke rigtig ud i det fynske uvejr, hvor han må have haft det lidt som en dørmand på et tomt diskotek – der var ingen at tumle med. Lavede et par gode dybe løb uden at få bolden.



Pierre-Emile Højbjerg

60 minutter

5

Selv i en venskabskamp mod Litauen foran 13.000 føler Højbjerg det nødvendigt at holde en hånd for munden, når han har en dialog med holdkammeraterne. Det kan umuligt være nødvendigt. Nåh, men spillemæssigt viste den danske kaptajn en herlig attitude og tacklede og kæmpede, som stod der VM-point på spil. Det er stof, en anfører er gjort af.



Christian Eriksen

90 minutter

5

Af en fynbo at være har Eriksen i virkeligheden spillet forbavsende få fodboldkampe på Fyn. Tirsdag var den lokale helt absolut den mest populære landsholdsspiller i Odense, og han er da også noget af det fineste, øen har skabt set med fodbold-briller. Eriksen scorede et flot mål foran fynboerne, og alle var glade.



Anders Dreyer

77 minutter

4

En flot fodboldspiller at se på – elegante bevægelser og lavt tyngdepunkt. Havde lidt for mange kiksede aktioner i første halvleg, men det blev der så sandelig lavet om på efter pausen, hvor Anders Dreyer både scorede og assisterede.



Kasper Dolberg

90 minutter

4

Et længe ventet landskampsmål fra Kasper Dolberg, der må have savnet netop den følelse på landsholdet. Havde inden kampen ikke scoret siden 2022. Målet var ikke det kønneste, men det var der! Var uheldig ikke at score flere mål.



Mika Biereth

70 minutter

5

Scorede det første af forhåbentlig mange mål for Danmark. Da uret rundede en halv time, havde Mika Biereth scoret, assisteret og trukket et rødt kort. Temmelig sublimt. Er du nervøs, Rasmus Højlund? Måske så vi fødslen af en dansk landsholdsstjerne.

INDSKIFTERE:



Lucas Høgsberg

45 minutter

4

Lucas Høgsberg er en spiller, Brian Riemer rigtig godt kan lide. FC Nordsjælland-talentet fik igen godt med spilletid og passede sine pligter.



Victor Froholdt

30 minutter

3

Superligaens bedste spiller i efteråret tankede igen minutter på landsholdet – dem kunne han godt gå hen og få rigtige mange af i fremtiden. Den halve time mod Litauen var af den mere anonyme slags.



Anton Gaaei

30 minutter

3

Debut på landsholdet og dermed en uforglemmelig dag for Ajax-spilleren. Søgte nogle fine overlap i højre side.



Rasmus Højlund

20 minutter

UB



Matt O’Riley

20 minutter

UB



Carlo Holse

13 minutter

UB

TRÆNER:



Brian Riemer

90 minutter

4

Der findes mange bekymringsfulde øjeblikke her i tilværelsen, når man er landstræner. Denne tirsdag kunne Brian Riemer slappe fuldstændig af. Det gik legende let inde på grønsværen, og Riemer fik set mange af sine spillere an – herunder et par debutanter.



Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.







Xavi__ LIVE

TransferLIVE: Xavi er ny landstræner for Holland

TV 2-eksperter: De vinder Superligaen

Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko

Tøfting: Glem det, AGF!

Manchester United forbereder ‘chokbud’

FC København tæt på Abubaker Walusimbi

Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’



LIVE

Superliga-LIVE: Skidt nyt for FCM

Afsløring: Brøndby tæt på udlejning af Ousmane Sow

Afsløring: Lyngby lejer Munashe Garananga

Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner

Michael Carrick med klart signal til Chido Obi

Farzam: Det kommer som et chok for mig



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B

‘Ukollegialt FCM – I er for rige til det!’

Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig

Stor dansk transfer? ‘Han var exceptionel’

AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bombe – Bruun Larsen koster kun 30 mio.

Afsløring: FC Fredericia køber Alexander Lyng

‘CV’ har ét krav til nye transfers

Højbjerg vækker vrede i Marseille

“Hvad fanden laver han?”

FC København banker Debrecen

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog

Træls melding om ny Superliga-transfer

Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’

Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Messi overvejer karrierestop

Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel