Står han mod Belarus? ‘Noget vi må tænke over’

Tre danske spillere er i karantænefare, herunder Kasper Schmeichel, og det har givet Brian Riemer lidt at tænke over.



BRØNDBY (Tipsbladet): På lørdag i næste uge venter der Danmark en VM-kvalifikationskamp, hvor kun en sejr tæller.

Her kommer Belarus på besøg i Parken, hvor Danmark med tre point kan sikre sig et godt udgangspunkt inden den sidste og afgørende kamp mod Skotland tre dage senere.

Forud for Belarus-kampen er der tre danskere, der er i farezonen for at misse opgøret i Glasgow, hvilket Brian Riemer selv påtalte i forbindelse med tirsdagens udtagelse af truppen.

– Det er klart, at nu er vi gået ind i sprinten, og det betyder også, at jeg vil forholde mig til, at vi har nogle spillere, der er i karantænefare, lød det fra Brian Riemer, da landstræneren talte med Tipsbladet og den øvrige skrevne presse.

Konkret er det Victor Froholdt, Joachim Andersen og Kasper Schmeichel, der kommer til at misse kampen mod Skotland, hvis de får et gult kort mod Belarus. Karantænerisikoen og potentielle småskavanker er derfor med i Brian Riemers tanker inden opgøret i Parken.

– Jeg skal jo træffe de rigtige beslutninger. Vi skal stadig sætte et hold på banen inde i Parken, og jeg synes også lige, vi skal give Belarus den respekt, for de var trods alt ret tæt på at nappe et point på udebane mod Skotland. Så vi skal heller ikke sidde her og gøre det til en walk in the park.

– Men selvfølgelig vil jeg skele til det her (karantænefare og småskavanker, red.) den her gang, fordi vi er i en så afgørende fase nu, hvor der jo ikke er nogle reparationsmuligheder efterfølgende, hvis det her går galt.

– Det er nu eller aldrig, og derfor kræver det også, at jeg tænker mig ekstra godt om og sikrer mig, at vi står i Skotland med det bedst mulige udgangspunkt, og med det mest friske udgangspunkt som muligt, hvis man kan sige det, i forhold til at få det bedste hold på banen, lød det fra Brian Riemer.

Brian Riemer skal forholde sig til tre danske spillere, der er i karantænefare (Foto: Alamy).

Skal finde en balance

Brian Riemer blev herefter spurgt direkte, om det er sådan, at Victor Froholdt og Joachim Andersen ikke skal forvente at få minutter mod Belarus.

– Nu venter jeg lige med startopstillingen indtil vi kommer til lørdag, lød det med et smil fra landstræneren, der herefter uddybede:

– Men det er klart, at nu har jeg sagt, at jeg vil forholde mig til den situation. Og i og med, at de to er i karantænefare, så er det da to af dem, som jeg må vurdere, hvordan situationen er. Jeg synes også, det er værd at sige, at vi har, synes jeg, en rigtig stærk trup. Men jeg synes, at vi har set tidligere med landsholdet, at det der med bare at skifte alle ud, det går ikke. Fordi så fjerner du alt, hvad der hedder relationer, rytme og kendskab til tingene.

– Det vil sige, at vi skal forsøge at finde balancen mellem, at vi laver nogle udskiftninger, så vi får friskhed og undgår karantæner, men samtidig bevarer en vis form for kontinuitet, så præstationen også er til det og vi ikke skal ud i et eller andet drama i sidste sekund.

Brian Riemer blev herefter spurgt, om situationen er anderledes med Kasper Schmeichel, fordi der som målmand er mindre risiko for at få et gult kort.

– Både og. Jeg forstår godt, hvad du siger. At der er lidt mindre risiko for, at du ryger ind i en dum tackling og får et billigt gult kort. Det vil jo oftest være et stort gult kort eller et dumt gult kort, hvis en målmand får det. Det er klart, at det det selvfølgelig er noget, vi må tænke over. Men omvendt er vi også i en situation, hvor han er en yderst rutineret spiller. En af de mest rutinerede spillere, vi har, som også har en enorm betydning for vores kvalifikationsmuligheder.

– Og det er klart, at det jo igen er en balance, hvor at uanset hvilket valg, jeg træffer… hvis det ender godt, så vil alle sige, at det var genialt, og hvis det ender dårligt, så vil alle sige ‘jamen, hvorfor gjorde du ikke sådan i stedet?’

De to andre målmænd i truppen, Mads Hermansen og Filip Jörgensen, spiller i øjeblikket ikke fast i deres klubber, hvilket også spiller ind i alle overvejelserne, som landstræneren gør sig.

– Det er klart, at det er jo sådan nogle ting, der også er med til at gøre, at jeg skal træffe de rigtige beslutninger, som jeg var inde på før, lød det afslutningsvist fra Brian Riemer.

Både Danmark og Skotland har 10 point inden de to sidste kampe. Inden kampen mod Danmark har skotterne en udekamp mod Grækenland, hvor et skotsk pointtab selvsagt vil være en stor gevinst for Brian Riemer og sco.

Danmark har også en fordel i kraft af en markant bedre målscore end Skotland.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brasilien – Japan

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Stopper efter VM-nedtur

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Transferbombe på vej

Sydafrika – Canada

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Monstertransfer: Her er hans kongeløn