Danske Mads Albæk i Reims blev i efteråret ramt af en skade i maveregionen, og i december røg han så endelig under kniven for at komme skaden til livs engang for alle. Nu er han langsomt, men sikkert ved at bevæge sig gennem trinene i genoptræningsplanen, og han ser frem til snart at kunne være til rådighed for cheftræner Jean-Luc Vasseur i Ligue 1-klubben igen.
– Lige nu går det efter planen. Jeg følger programmet til punkt og prikke rent tidsmæssigt og har ikke haft nogen tilbagefald i perioden, så lige nu står det på løbetræning med den fysiske træner, og så er jeg begyndt på noget styrketræning. Fra denne uge, som vi går ind til nu, starter jeg med noget bold med lidt kegletræning og sådan noget. Så lige nu går det fint, og jeg håber at kunne træne med holdet om 14 til 20 dages tid, siger Mads Albæk til tipsbladet.dk.
Allerede i oktober kunne Albæk første gang mærke til skaden, og det ærgrer ham også, at der skulle gå så lang tid fra skadens første tegn til operationen i december.
– Det var i oktober, jeg fik skaden, og vi brugte nærmest syv uger på at finde ud af, om der skulle en operation til. Så jeg fik en pause og en masse behandling for at se, om det kunne gå i sig selv. Men til slut blev jeg så opereret i starten af december, siger han videre.
– Så det har været rigtig frustrerende, at da skaden kom, brugte jeg så mange uger på næsten ingenting. Jeg trænede lidt med holdet, men kunne ikke være til rådighed i kampene, da jeg havde for mange smerter. Så det har været rigtig rart efter operationen, at man har kunnet se fremad, efter der er lavet et indgreb, som altså også var nødvendigt.
– Da lægen havde opereret, sagde han også, at det ikke kunne fjernes ved andre metoder end en operation. Så nu kan jeg se uge for uge, at det går bedre og bedre. Jeg kan løbe hurtige og længere, og jeg kommer i bedre form. Så det er en del sjovere, lyder det fra den tidligere FC Midtjylland-profil.
Så lige nu lysner det for Albæk, der dog samtidigt kan huske tilbage på efterår, hvor han var rigtig langt nede.
– Det har været min længste pause som fodboldspiller, så det har været rigtig frustrerende. Jeg er næsten lige kommet til udlandet. Jeg er stadig lidt ny i det hele, så man vil gerne vise sig frem, og at man er god nok. Jeg var også lige kommet tilbage på holdet efter en periode i starten af sæsonen, hvor jeg ikke havde spillet fast. Vi havde fået en ny træner, så jeg ville selvfølgelig gerne vise, at man skulle spille og give tilbage efter den tillid, som han havde vist én.
– Så derfor var det også meget frustrerende at skulle bruge så mange måneder på sidelinjen. Det har nok været den hårdeste periode for mig som fodboldspiller endnu i min karriere efter den skade, siger Mads Albæk.
Han kan godt mærke forskel efter operationen og ser frem til, at han snart for alvor kan teste, hvor tæt han er på den gamle form.
– Jeg synes, det føles meget bedre. Men det, der bliver ekstra spændende, er, når jeg begynder at spille med bolden med de små retningsskift og den slags. Der kan jeg måle, hvor godt det er blevet. Men snakken med min læge og de små tests, jeg har været igennem, viser, at det ser rigtig godt ud. Så jeg er ikke så nervøs for, om det skulle blive skidt igen. Jeg føler mig rigtig godt tilpas, siger Albæk.
Mads Albæk har på halvandet år nået 36 kampe for Reims.
LIVE
VM-LIVE: Julian Nagelsmann overrasker
Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
Her er Brasiliens vej til VM-finalen
INTERVIEW
Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’
Supercomputer: Her er VM-finalen
Afslører: FCK ringede aldrig
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
AVIS
Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil
MEDIE
Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen
EKSKLUSIVT
I dialog om dansk bomber
INTERVIEW
FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Nyt job til Cooper? Han kan snart være fortid
INTERVIEW
Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?
TOPNYHED
SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar
MEDIE
Forbereder bud på 970 mio.
VM-spiller får fem karantænedage
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub
Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’
MEDIE
Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Theo Sander
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber
INTERVIEW
Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby
TRANSFER
‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’
VM-vækkeuret: Han er i en klasse for sig!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges
MEDIE
Til lægetjek i Superliga-klub
MEDIE
Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne
AVIS
Han vil til Tottenham – koster 688 millioner
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
OPTAKT
Ecuador – Tyskland
MEDIE
