Chok – Manchester City taber igen

Manchester City tabte sin femte kamp i træk, da Tottenham på Etihad Stadium vandt med 4-0.



Fem nederlag i træk på tværs af turneringer.

Det lyder ikke som noget, der kan forbindes med Manchester City, men det er ikke desto mindre situationen for klubben, der har vundet Premier League de seneste fire sæsoner.

Lørdag aften gjorde Tottenham City-krisen værre ved at vinde med hele 4-0 på Etihad Stadium i Manchester.

Op til kickoff blev City-stjernen Rodri fejret og hyldet på grønsværen for sin Ballon d'Or-pris, men da kampen blev fløjtet op, var det selvsagt uden spanieren, der er skadet resten af sæsonen.

I flere sæsoner har det heddet sig, at City ikke kan tabe med Rodri på banen, og derfor er det meget symptomatisk, at City uden den centrale balancespiller befinder sig i den største krise i Pep Guardiolas regeringstid.

City kom ellers fint ud i de første minutter, og efter ti minutter burde Erling Haaland have bragt City foran. Atypisk tøvede nordmanden fri foran mål og blev tacklet i skudøjeblikket.

I den anden ende var der mere konsekvens over James Maddisons afslutninger. Ti minutter senere havde han med to mål bragt Tottenham på 2-0.

Først serverede svenske Dejan Kulusevski til Maddison, der flugtede Tottenham i front, og kort efter samarbejdede Maddison med Son Heung-min, før han for anden gang på syv minutter overlistede keeper Ederson.

Det kunne endda have været endnu værre, hvis ikke Ederson havde pillet et glimrende skud fra Son.

City kom ud til anden halvleg med ambitionen om at vende det hele på hovedet, men Tottenham ødelagde comebackplanen med en perfekt omstilling efter seks minutter. Den spanske højreback Pedro Porro satte kronen på værket med godt hug.

Der var også smæld på Haalands afslutning efter en time, men typisk for Citys situation ramte han overliggeren.

Kevin De Bruyne, der er på vej tilbage efter en skade, kom ind til det sidste kvarter, og den belgiske kreatør løftede Citys offensive spil betragteligt, men alligevel udeblev reduceringen.

I stedet blev ydmygelsen total i tillægstiden, da Timo Werner løb fra City-forsvaret og spillede Brennan Johnson fri til en nem scoring.

Trods nederlaget er City stadig nummer to i Premier League med 23 point, men førerholdet fra Liverpool kan søndag øge sit forspring til hele otte point ved at slå Southampton ude.

Tottenham har med sejren 19 point på sjettepladsen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

Tyskland – Paraguay

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Dansk klub henter Jonathan Hutters