City og Liverpool deler i voldsom guldduel

Manchester City var både foran 1-0 og 2-1, men endte med at spille 2-2 med Liverpool i søndagens gigantmøde.



Der var en væsentlig fordel i kampen om mesterskabet på spil, da Manchester City søndag tog imod Liverpool i Premier League.

Men efter en tempofyldt og særdeles velspillet kamp er det status quo i toppen af tabellen. City var undervejs foran både 1-0 og 2-1, men guldduellen endte 2-2.

Dermed fører City ligesom før kampen Premier League med et enkelt point ned til Liverpool.

Begge hold mangler at spille syv kampe i ligaen. Liverpool har ni point ned til Chelsea på tredjepladsen.

Manchester City startede som lyn og torden. Efter fire minutter måtte Alisson hive en stor redning ud af ærmet for at forhindre en helt umarkeret Raheem Sterling i at score.

Men kun et lille minut senere kunne den brasilianske målmand ikke gøre noget, da Kevin De Bruyne udenfor feltet trykkede af. Bolden ramte Joel Matips ben og endte i mål via stolpen, så Etihad Stadium eksploderede i jubel.

Men Liverpool kunne også, og i 13. minut blev der udlignet efter et flot udført angreb.

Jordan Henderson sendte en høj bold mod bageste stolpe. Trent Alexander-Arnold tog imod og sendte bolden mod midten af feltet, hvor Diogo Jota vinklede den ind.

Begge hold spillede rigtig god fodbold, men City lod til at have lidt mere at skyde med, og det begyndte at brænde på i Liverpools felt.

Små ti minutter før pausen kom målet. João Cancelo sendte et missil af en aflevering ind i feltet, som Gabriel Jesus prikkede forbi Alisson og i mål via undersiden af overliggeren.

Hjemmeholdet fortsatte presset, og et lettere rundtosset Liverpool-mandskab kunne ånde lettet op, da dommeren fløjtede til pause.

Turen i omklædningsrummet gjorde godt for gæsterne. Kun 45 sekunder inde i anden halvleg bragede Sadio Mané bolden i mål efter en eminent stikning af Mohamed Salah.

Liverpool holdte fast i initiativet, og City-spillerne virkede rådvilde. Men kun kortvarigt. Hjemmeholdet kom så småt op i gear, og efter cirka et kvarter lod det til, at Liverpool-defensiven blev fanget på det forkerte ben, da Raheem Sterling blev sendt i dybden og scorede.

Men gæsternes høje forsvarslinje stod, som den skulle. Sterling var en håndfuld centimeter offside, og det forblev 2-2.

Tempoet faldt en smule, i takt med at slutfløjtet nærmede sig, og begge hold slækkede en smule på de offensive ambitioner.

I de sidste minutter tog City teten. Riyad Mahrez sendte på et direkte frispark bolden på ydersiden af stolpen. I tillægstiden fik algerieren også en stor mulighed, men det blev altså ikke til et tredje føringsmål, og spændingen i kampen om mesterskabet er intakt.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer