Dansk agents vilde plan: Legende-fight og “verdens største” dartkamp

Den tidligere danske landsholds-spiller Mikkel Beck har fuld fart på de vilde planer om et storslået showmøde mellem legender i hans tidligere klub Middlesbrough.



Den danske agent Mikkel Beck er primus motor på en velgørenhedsweekend i sin tidligere klub, Middlesbrough, til støtte for de coronaramte områder i det nordøstlige England, og her skal blandt andet spilles en dartkamp med Becks gamle angrebsmakker Fabrizio Ravanelli som udfordreren.

Selv i de mørkeste stunder kan der blive tændt et lille lys. Sådan oplevede Mikkel Beck det i hvert fald, da han i marts sad i et nedlukket Sydeuropa og fulgte, hvordan de dårlige nyheder væltede ind alle steder fra. For det gav den tidligere Middlesbrough-angriber en ide.

– Det begyndte, da der var lock down i marts. Vi måtte ikke gå uden for en dør, og alt var sort i sort, men jeg vidste også, at det var endnu værre oppe i Middlesbrough-området, hvor mange mennesker døde, og hospitalerne var fyldte, så jeg begyndte at tænke over, om jeg kunne hjælpe på en eller anden måde, fortæller Mikkel Beck i telefonen fra Monaco.

– Anledningen var, at jeg den dag havde set et tweet om det Middlesbrough-hold, der rykkede op i Premier League i 2016, der blev kaldt det sidste gode hold deroppe, og så fik jeg en sindssyg ide om at samle mit hold til en kamp mod dem, siger Mikkel Beck, der spillede i Middlesbrough fra 1996-99.

– Den eneste måde, jeg kan hjælpe på, er jo gennem fodbold, så jeg sendte et tweet ud og foreslog en kamp, og så gik det stærkt. Der var mange fra det 16-hold, der skrev game on, og da deres manager Aitor Karanka gjorde det samme fra sin twitter-konto, der har rigtig mange følgere, kørte det bare derudad.

– Men så slog det mig, at vi jo ikke ville have en chance mod dem. Mange af dem spiller jo stadig væk, og vi ville blive til grin, så jeg twistede den lidt og foreslog i stedet, at vi skulle spille mod det hold, som Juninho [brasiliansk midtbanemand som Mikkel Beck var på hold med i 1996/97-sæsonen] kom tilbage til knap 10 år senere.

– De vandt Liga Cuppen i 2004 og nåede Europa League-finalen i 2006, så det var det hold, vi skulle spille imod. Bryan Robson skulle samle sine drenge, Steve McClaren skulle gøre det samme, og så skulle vi finde ud af, hvem der var bedst.- Det er det blevet til nu, og folk kan simpelt hen ikke vente, siger den danske spilleragent, der har haft godt gang i sit netværk undervejs.

– Jeg har fået fat i alle spillerne fra de to perioder, og dem, der stadig kan spille, er klar til kamp. Alle har sagt ja. Juninho, Ravanelli. Alle sammen. Gareth Southgate [den engelske landstræner, der spillede på Boro-holdet fra 2001 til 2006]. McClaren er 100 procent klar som træner, og Bryan Robson er det samme.

– Vi har nok 60 navne med, så vi skal lige finde ud af, om vi skal spille tre halvlege, så alle kan komme i kamp. Alle skal jo være med, og vi har efterhånden planlagt det til at være en hel weekend, så vi kan give så mange penge til lokal velgørenhed som overhovedet muligt.

– Det bliver med en dinner lørdag aften, golfturnering om søndagen, og så satser vi på at lave verdens største dartkamp på stadion også i pausen af legende-kampen. Ravanelli var jo vild med at spille dart, så han har udfordret en dartstjerne fra Middlesbrough [Glen Durrant], og så skal de spille en kamp i midtercirklen foran 36.000 tilskuere, lyder det begejstret fra den tidligere danske landsholdsangriber.

– Det bliver helt vildt, og vi skal bare samle så mange penge ind som overhovedet muligt, så vi kan give en masse tilbage til det område, der støttede os. Nu må vi så se, hvornår det kan lade sig gøre, for vi skal have tilskuere på stadion.

– Det eneste, der er sikkert, det er, at vi gør det så hurtigt, vi kan, for vi vil så gerne hjælpe, og vi vil også meget gerne se tilskuerne fylde stadion igen, for de skal ind og være stolte af deres gamle Middlesbrough-hold, siger igangsætteren Mikkel Beck fra Monaco.

Læs hele historien om Mikkel Becks vanvittige 96/97-sæson med Middlesbrough i serien På Fremmed Græs i Tipsbladet på fredag.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Spændende melding

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Tyskland – Paraguay

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Brasilien – Japan

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

På vej til storklub?

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!