Eksklusivt indblik: ‘Kæmpestort tak, Thomas Frank’

Den danske trænerduo Sancheev Manoharan og Kasper Kececi fik et eksklusivt kig bag kulissen i Brentford som et led i deres træneruddannelse.



Thomas Frank har rygende travlt som træner for Brentford, men selvom kampene falder som perler på en snor i England, er der tid og overskud til gæster.

Det oplevede Sancheev Manoharan, cheftræner for FK Haugesund, og U19-assistent i FC Nordsjælland, Kasper Kececi, da de i starten af december var på inspirationstur i Brentford som et led i deres Pro Licens (den højeste trænerlicens).

Planen var at overvære førsteholdstræningen onsdag, mens duoen skulle være fluen på væggen hos reserveholdet de efterfølgende dage, da Brentford spillede kamp i weekenden, og efter vanlig procedure lukkede træningerne op til.

Tingene ændrede sig imidlertid, men først skulle Thomas Frank lige lære danskerduoen at kende.

– Han kendte ikke helt os, men vi fik god tid til at snakke med ham, og han viste oprigtig interesse for os. Han var god at snakke med, men kendte os nok ikke helt så godt, som vi kender ham, siger Sancheev Manoharan med et grin til Tipsbladet.

Thomas Frank og Sancheev Manoharan på anlægget i Brentford. Foto: Privatfoto.

Herfra gav Thomas Frank Sancheev Manoharan og Kasper Kececi lov til at overvære Brentfords træninger op til søndagens møde med Chelsea.

– Vi skulle sørge for at holde tæt med informationerne fra træningen til efter kampen, hvilket var fint for os. Vi fik virkelig en inspirerende tur ud af det, da vi så det hele på nærmeste hold, siger Sancheev Manoharan, der er rejst hjem med en masse ting i træner-rygsækken.

– Det foregår selvfølgelig på et utrolig højt niveau, der er mange ansatte, og det ser du også på detaljegraden i deres arbejde. Det er tydeligt, hvad der foregår, og hvem der er lederen. Derudover fik vi et indblik i den intensitet, koncentration og de detaljer, der arbejdes med på banen, og hvordan der ledes og trænes henimod en gældende kamp.

Særligt fokusset og koncentrationen under træningen var noget af det, Sancheev Manoharan noterede sig.

– Det var han (Thomas Frank) glad for, vi lagde mærke til, da han har arbejdet meget på at få den kultur ind. Det er nogle af de ting, vi får set, når vi er tæt på. Der er altid noget at tage med, som vi kan bruge i vores dagligdag. Jeg har respekt for, at Thomas og Claus (Nørgaard, assistenttræner i Brentford, red.) gav sig tid til os, og det skal de have et kæmpe tak for.

Sancheev Manoharan slår i øvrigt fast, at der ikke blev snakket fremtidige jobmuligheder, men derfor har trænertalentet selvsagt ambitioner på egne vegne.

– Jeg lader mig inspirere af Thomas Frank og hans autentiske rejse. Han får også ros for at være den moderne leder, som er lidt atypisk fra den klassiske engelske trænerstereotyp. Og så har han selv været akademitræner og har udviklet sig til at blive en anerkendt Premier League-træner, hvilket vi selvfølgelig lader os inspirere af.

Sancheev Manohran, 38 år, er selv uddannet akademitræner fra AGF, hvor han arbejdede i næsten ti år. I 2022 tog han til Haugesund, og da klubben stod uden cheftræner tidligere på året, trådte han til og er nu permanent ansat i den rolle.

Sæsonen kulminerede med, at han sikrede sit mandskab endnu en sæson i Eliteserien. Tipsbladet har tidligere talt med Sancheev Manoharan om overlevelsen – læs interviewet her.





LIVE

TransferLIVE: Lukker ned for kæmpetransfer

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

Han bestemmer det hele

‘Horsens var et helvede’

Forventer rekord i Superliga-klub

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Smadrer transferrekord

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig

– Han har en “grim” side

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

‘Sort uheld’ i Viborg

Brøndby tæt på ny forstærkning

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Thomas Frank: De vinder VM

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Spændende transfermelding om Maxsø

Dansk klub har lagt hele strategien om

Er han løsningen i AGF?