Dramatisk afslutning: Tottenham snupper sejren

Son Heung-min blev Tottenham-helt med sent sejrsmål, efter at Luton havde scoret efter to minutter.



Det holdt hårdt, men Tottenham kunne lørdag eftermiddag snige sig til en sejr på 2-1 i hjemmekampen mod Luton.

Tottenham svarede tilbage på Lutons chokstart og vandt på Son Heung-mins sejrsmål efter 85 minutter.

Med sejren avancerede Tottenham til fjerdepladsen med 56 point, men Aston Villa spillede sig senere lørdag tilbage på fjerdepladsen med 59 point i kraft af en hjemmesejr på 2-0 over Wolverhampton.

Tottenham skulle forsøge at revanchere blamagen fra før landskampspausen, hvor holdet tabte 0-3 til Fulham, men Spurs fik den værst tænkelige start.

Blot to minutter var spillet, da Luton fik plads til at sætte et angreb op, og foran et passivt forsvar kunne hollænderen Tahith Chong score overraskende for bundholdet.

Tottenham spillede ingen stor første halvleg, men havde chancer til at udligne.

Største mulighed tilfaldt Son Heung-min, der på en friløber ramte begge stolper, før store ripostchancer også blev misbrugt i noget, der mindede om et skydetelt.

I forsøget på at vende kampen sendte Tottenham-træner Ange Postecoglou offensivspilleren Brennan Johnson i aktion fra anden halvlegs start, og det var et godt træk.

Waliseren skabte den ene gang efter den anden farlige situationer med indlæg fra venstre side, og efter fem minutter udløste det et selvmål fra Issa Kabore.

Med et lille kvarter tilbage troede de fleste på stadion, at Johnson havde bragt Tottenham på 2-1.

Han blev spillet helt fri ved forreste stolpe, og hans forsøg fra kort afstand blev blokeret af keeper Thomas Kaminski, før bolden dansede videre på målstregen med kurs mod scoring.

I sidste øjeblik blev bolden sparket væk af en forsvarer, og siden viste teknologien, at det var et spørgsmål om ganske få millimeter, der skilte Tottenham fra at score.

Tottenham skulle vente til det 86. minut til det forløsende sejrsmål, og igen var Johnson indblandet.

Han lagde bolden af til Son, der scorede via en afretning. Kort efter lod Son sig udskifte med Pierre-Emile Højbjerg, der var med til at køre sejren hjem, og danskeren nåede at hive et gult kort til sig.

Tottenham slås for at snuppe den fjerdeplads, der med sikkerhed giver adgang til næste sæsons Champions League, men lige nu er Aston Villa i en bedre position.

Lørdagens sejr på 2-0 blev sikret på mål af Moussa Diaby og Ezri Konsa.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Markant ændring i Silkeborg

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’