Vilde Wrexham: Totalt sindssygt, siger dansker!

Livslang fan og stifter af Wrexhams officielle fanklub i Danmark, Brian Lyck Jørgensen, er ellevild over hjerteklubbens oprykning. Hør ham fortælle om sin lørdag og et tilfældigt kærlighedsforhold til den walisiske fodboldklub i dette interview med Tipsbladet.



– Det var en vild lørdag. Jeg har nærmest ingen stemme tilbage. Det var helt vildt.

Sådan lyder det fra Brian Lyck Jørgensen, livslang fan og stifter af Wrexhams officielle fanklub i Danmark, et par dage efter holdet skrev engelsk fodboldhistorie med oprykningen til The Championship.

Back to back to back oprykninger er nemlig aldrig sket før, men blev altså en realitet, da Wrexham slog Charlton lørdag eftermiddag og dermed ikke længere kan indhentes af Stockport og Wycombe.

– Vi var 22 friske gutter, som mødte op til den her kamp på The Globe (sportsbar ved Nørreport Station, red.), og det stikker helt af. Vi får en masse øl og snakker fodbold, og lavede en masse fede konkurrencer.

Og på behørig vis blev Wrexham Lager hældt i svælget, for det serveres på The Globe, understreger en glad Brian Lyck Jørgensen.

Kenny Dalglish Soccer Manager

Wrexham er på rekordtid blevet et folkekært allemandseje efter ejerskiftet i 2021, hvor Ryan Reynolds og Rob McElhenney overtog klubben, mens serien ‘Welcome to Wrexham,’ der fik tv-premiere i 2022, har pustet yderligere til klubbens popularitet.

– Da jeg startede med at komme på Racecourse Ground, sad der måske 3.000-4.000 til en lørdagskamp i femtebedste række, hvor jeg nu har uendeligt svært ved at få billetter. Det er totalt sindssygt. Og hvorfor lige Wrexham? De kunne have valgt alle andre klubber. Det er historien, som ingen ende vil tage, og man tænker nogle gange, at det jo må stoppe, men så sker der bare noget mere.

Skuespillerne og ejere af Wrexham Rob McElhenney og Ryan Reynolds jubler over oprykningen til The Championship. Foto: Alamy.

Siden 1989 har Brian Lyck Jørgensen været ganske alene om at være Wrexham-fan og kunne med lidt held snige sig op på 60 medlemmer i sin Facebook-gruppe.

Nu mærker også han, hvordan interessen er eksploderet.

Facebook-gruppen er vækstet med over 100 procent og har nu omkring 1.000 følgere, og sidste år stiftede Brian Lyck Jørgensen så fanklubben Danish Reds Association – Wrexham Fanclub Denmark.

– Wrexham har spillet Europa Cup, og man skal heller ikke nævne klubben alt for meget ude i Lyngby, som Wrexham slog ud af Cup Winners Cup i 1990. Det kan de godt huske derude. Der var også sejren over Arsenal i FA Cuppen i 1992 sæsonen efter, de var blevet mestre. Så der har været et par højdepunkter, men siden er det gået ned af bakke, så historien er lidt af en rutsjebanetur.

Og for Brian Lyck Jørgensen startede rutsjebanturen helt tilfældigt på børneværelset.

– Jeg er syv år i 1989, hvor jeg får min første Amiga 500 (computer, red.). Som alle andre drenge skal jeg spille fodboldmanager, så jeg får fat i Kenny Dalglish Soccer Manager, og jeg har faktisk spillet stående på min hylde stadigvæk.

– Jeg aner ingenting om, hvem jeg skal vælge som klub, så jeg trykker bare på random, og der vælger computeren Wrexham. Siden stikker det bare af, siger Brian Lyck Jørgensen, der også har fortalt sin historie til blandt andre The Sun og The Times.

Tør næsten ikke drømme om Premier League

Som nævnt har Wrexham på tre år skrevet engelsk fodboldhistorie fra en tilværelse i National League til The Championship efter sommerferien – intet andet engelsk hold har leveret oprykninger tre sæsoner i streg.

Men hvorfor ikke bare gøre det igen, så det hedder Premier League fra sommeren 2026?

– Jeg tør dårligt nok sige, at vi bare skal redde os i The Championship, for jeg ved snart ikke, hvor det ender henne. Det kunne være sjovt at spille med om playoff, men jeg tror ikke, vi rykker direkte op. Det ville jo være helt vanvittigt, hvis det sker.

Brian Lyck Jørgensen er også realist og erkender, at der formentlig skal en foryngelseskur og investeringer i truppen til.

– Der er nogle spillere, som højst sandsynligt ikke har det niveau og den kvalitet, der skal til. Det kan godt være, (James) McClean kan være med i et par kampe, og (Steven) Fletcher kan smides ind i de sidste ti minutter.

– Det skal der nok være plads til, men det er nok ikke dem, man skal satse på. Der skal nok ske noget på den front, hvor man siger farvel til et par spillere og hiver andre ind, som er lidt yngre.

Et navn som ikke ligefrem matcher beskrivelsen på en vårhare er Jamie Vardy, der efter afskeden med Leicester er blevet nævnt i relation til Wrexham.

– Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men jeg tror mere, det er sådan et stunt, end det er noget, som giver kvalitet.

Weekendens udekamp mod Lincoln er sæsonens sidste for Wrexham, hvor Brian Lyck Jørgensen med statsgaranti skal fejre oprykningen endnu en gang.





VM-LIVE: Canada sikrer et point i åbningskamp




Brøndby-IF FCM BIF FC-Midtjylland Broendby-IF Han-beom-lee LIVE

TransferLIVE: Liverpool scouter FCM-profil

Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’

Overraskende melding om Oliver Christensen

Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne

Her er seks bud på Robert Skovs næste klub

Rasende stjerne vil flå kontrakten over

AGF køber ham



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Elias Jelert færdig

Han tager hjem fra VM

Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder

Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark

Stolt over dansk transfer



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Thomas Frank overrasker: De vinder VM

Bekræfter ny drejning for Clement Bischoff

Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren

Helt vildt: Har taget Morten Bruun 15 timer

FC Midtjylland jagter Paris Saint-Germain-bomber



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM

Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen

Afsløring: Jonathan Agyekum skifter til Sarajevo

Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’

På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”

‘Christian Eriksen havde advaret os’

Nu melder Christian Eriksen ud

Her kan du se Canada mod Bosnien-Hercegovina

Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen

Denne Superliga-klub lurer på Kalipha Jawla

Kent Nielsen sætter ord på jobskifte

Jubler over dansk transfer: ‘Vi kan se et boom’



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?

Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM