Varme rygter: ‘Eriksen bliver stjernen her’

Christian Eriksens fremtid svæver i det uvisse, men i særligt én klub, vil han blive en kæmpestjerne, lyder vurderingen.



Et af sommerens helt store spørgsmål set med danske briller er hvor, Christian Eriksen fortsætter karrieren.

Danskeren er efter tre sæsoner færdig i Manchester United og har selv lukket døren for et comeback til hjerteklubben OB i denne omgang.

RCD Mallorca og Espanyol er blevet nævnt som muligheder, og det samme er Christian Eriksens tidligere klubber Ajax og Tottenham, hvor rygterne hos sidstnævnte er blusset op efter ansættelsen af landsmanden Thomas Frank.

Og så er der kultklubben Wrexham.

Anført af skuespilstjernerne Rob McElhenney og Ryan Reynolds meldes også de interesseret i den danske midtbanemaestro.

– Jeg håber, der kommer en dansker, så jeg hilser da Eriksen velkommen. Han har jo så været ude at sige, at han ikke kommer til at spille i England, men Wrexham ligger jo også i Wales, lyder det med et grin fra Brian Lyck Jørgensen, formand for Wrexhams officielle fanklub i Danmark, til Tipsbladet.

Wrexham har været på en helt vanvittig rejse de sidste par år, hvor man har skrevet engelsk fodboldhistorie ved som det første hold nogensinde at rykke op tre sæsoner i streg og skal nu spille Championship efter sommerpausen.

33-årige Christian Eriksen noterede sig for 107 optrædener iført Manchester United-trøjen. Foto: Alamy.

‘Eriksen bliver stjernen’

Wrexham har i forvejen et par veteraner i James McClean, Steven Fletcher og Jay Rodriguez, der til sammen har spillet et godt stykker over 500 Premier League-kampe.

Ifølge Brian Lyck Jørgensen vil Christian Eriksen, der er et par år yngre end trioen ovenfor, blive en nøglefigur i Wrexham.

– At kunne få en, der har spillet i de klubber, Eriksen har, så bliver han stjernen. Det er der ingen tvivl om. Han skal nok få masser af spilletid, og det er jo noget af det, han skal overveje, hvis han gerne vil med til VM, siger Brian Lyck Jørgensen.

Skal Eriksen tage til Wrexham?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

Fanformanden ser også tidspunktet som det helt rette for at hente Christian Eriksen til Wales.

– Havde han været et år eller to ældre, så havde vi været ude i en case som (James) McClean, (Jay) Rodriguez eller (Steven) Fletcher, som har en alder, hvor det bliver svært. Skal man have Eriksen, skal det være nu og ikke om et år eller to.

Skal det lykkes Wrexham at hente Christian Eriksen, kræver det dog, at han går et par niveauer ned af lønstigen, selvom waliserne har hævet deres budget i Championship.

– Jeg tror, det er muligt, fordi der ikke skal smides et større beløb i en transfer. Det gør, at man måske er mere villig til at give lidt mere i lønposen, end man normalvis kan gøre.

Det tætteste Wrexham har været på en dansker er den færøske målmand Gunnar Nielsen, som har spillet i BK Frem og Silkeborg IF, men blev udlejet til waliserne under sine år i Manchester City.

LÆS OGSÅ: Vilde Wrexham: Totalt sindssygt, siger dansker

Taler varmt om Mileta Rajovic

Udover Christian Eriksen har Brian Lyck Jørgensen også en anden drøm om en dansker til Wrexham.

– Jeg har faktisk selv snakket varmt om (Mileta) Rajovic. Rygterne går også lidt på, at han skal væk fra Watford, og kigger man på Wrexhams historik, så er det høje spillere, de har oppe foran.

Mileta Rajovic var i seneste sæson udlejet til Brøndby IF, men skal altså nu retur til Watford, hvor han har kontrakt tre år mere.

Så er spørgsmålet, om han er tiltænkt en rolle der i den kommende sæson.





På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge




LIVE

TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Her er German Onugkhas nye klub

Afslører: Makienok deltager i realityprogram



LIVE

Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom

Dansker talte med Højlund inden transfer

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’

Vil vinde Conference League med FCK



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne