La Liga

Atletico køber tyrkisk stjerne

Atletico Madrid henter Arda Turan i Galatasaray for omkring 100 millioner kr.

Galatasaray har på deres hjemmeside annonceret, at de har indgået en aftale med Atletico Madrid over fløjen Arda Turan.

Aftalen betyder, at Galatasaray modtager næsten 100 millioner kr, plus 8 millioner kr. i form af bonusser for Turan, der underskriver en fire-årig kontrakt med den spanske klub.

Den tyrkiske landsholdsspiller har længe været et mål for Atletico, og Galatasaray bebudede endda allerede i marts, at de havde indledt forhandlinger med den spanske hovedstadsklub angående overtagelsen af den 24-årige.

Forhandlingerne mellem de to klubber ramte derefter en mur, men Atletico stoppede aldrig med at holde øje med Turan, som formentlig opsat på at bevise sig selv i en mere højt profileret liga.