Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Eriksen kan blive genforenet med Inter-duo

Ifølge The Athletic har Antonio Conte kig på en række spillere, herunder Christian Eriksen og Inter-profilerne Ivan Perisic og Alessandro Bastoni.

Antonio Conte vandt sidste år Serie A med et Inter-hold, hvor Christian Eriksen, Alessandro Bastoni og Ivan Perisic var tre af de bærende spillere. 

Og i næste sæson kan Conte potentielt igen råde over de tre stjerner. Således skriver mediet The Athletic nu, at både Eriksen, Perisic og Bastoni kan skifte til Tottenham på sommerens transfermarked. 

Eriksen og Perisic kan hentes gratis, da de to herrer har kontraktudløb i henholdsvis Brentford og Inter. Bastoni forventes til gengæld at blive dyr, da Inter ikke er særligt interesseret i at sælge den 23-årige italiener. Derfor vil det nok kræve et bud på omtrent 435 millioner kroner, hvis Tottenham skal have Bastoni denne sommer.

I skrivende stund er Perisic den af de tre spillere, der er tættest på at blive Tottenham-spiller. Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er den kroatiske kantspiller således tæt på at indgå en to-årig aftale med Tottenham.