Zlatan Ibrahimovic er på plads i Milan

Zlatan Ibrahimovic har forlænget sin kontrakt med italienske AC Milan frem til udgangen af juni 2021.



Den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic har trods sine 38 år stadig evnerne til at gøre sig gældende på højeste niveau.

Det mener i hvert fald den italienske klub AC Milan.

Den har således forlænget svenskerens kontrakt, så den nu løber frem til udgangen af juni 2021. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Rygterne har længe svirret om en kontraktforlængelse til Ibrahimovic. Men først mandag aften er det altså blevet officielt.

Den målfarlige svensker kom første gang til AC Milan i 2010. Her blev det i løbet af to sæsoner til 85 kampe og 56 mål for klubben.

Efterfølgende skiftede Ibrahimovic til den franske storklub PSG, inden turen gik til Premier League-klubben Manchester United og LA Galaxy i USA.

I januar vendte han tilbage til AC Milan. Han har siden da bidraget med 11 mål i 20 kampe. Han har dermed også rundet 100 kampe for klubben.

I AC Milan er Ibrahimovic holdkammerat med danske Simon Kjær.

Og den danske forsvarsspiller er glad for, at det bliver til endnu en sæson med svenskeren. Det sagde han mandag, da han sammen med det danske landshold var samlet forud for kommende Nations League-kampe.

– Zlatan er en kæmpe profil både på og uden for banen. Han bidrager med så meget sult og ærgerrighed, som smitter af på alle. Han er et fantastisk aktiv for Milan og for truppen, lyder det fra Kjær.

– Det er et privilegium at spille sammen med sådan en spiller, med den karriere han har haft. Så det er bare om at give den gas og følge med, siger han.

Ibrahimovic har også spillet i Barcelona, Inter, Juventus, Ajax og Malmö.

/ritzau/





Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’




► LIVE

LIVE: To danskere på tavlen i Europa

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

16-årig Superliga-komet bjergtager alle

Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’

Andreas Cornelius-agent langer ud

Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

– Så er han nok færdig Manchester United!

Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’

Farzam om FCK: Falder tilbage på transfervinduet

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

KF Egnatia – FC Midtjylland

Carricks afløser? Har allerede kontaktet Man Utd

IFR-leder: Her falder Man City-straffen

Lisandro Martinez til samtale med United-chefer

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’

Superliga-duo jagter Brøndby-spiller

Gent-topscorer bliver ikke klar til AGF-brag



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hearts – FC Nordsjælland

Her kan du se FC København mod Braga

Stor tro på danske hold i Europa

Dansk TV-boss jubler: ‘Har aldrig været SÅ heldig’

Klar besked til Jose Mourinho og Real Madrid

AC Horsens – Randers FC

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

Straffes for dommer-udtalelse

Gent – AGF

LIVE: Sådan gik det FCK og FCN