Dansk profil nyder stor succes i Italien

Oliver Abildgaard kan efter sommerferie kalde sig Serie A-spiller. Tipsbladet har talt med den danske midtbaneprofil, der sammen med Como sikrede sig oprykning i fredags.



Der er godt nok over 1.300 kilometer fra København til Como, men Oliver Abildgaards glæde kan i den grad mærkes, da Tipsbladet mandag fanger den danske profil over en telefonforbindelse.

– Årh, det har været en forløsende weekend, indleder midtbanekrigeren da også.

Den netop overståede weekend blev nemlig kulminationen på en sæson, hvor Abildgaards klub, Como 1907, endte med at sikre oprykning til Italiens bedste række, Serie A, for første gang i mere end 20 år.

– Det var utrolig dejligt, at vi kunne sætte flueben ved den. Det var tæt, og der var mange hold, der kunne tage den, så det var dejligt, at vi løb med den, siger danskeren og tilføjer om udsigten til nu at skulle spille i Serie A:

– Det bliver fantastisk. Det er min ambition at spille i de bedst mulige ligaer, og det var det projekt, jeg skrev under på i sommer i Como: At vi skulle stå her 10 måneder senere. Det er fantastisk, og jeg glæder mig til at se, hvad næste step i projektet bliver.

Og det er ikke kun holdets succes, der får nordjyden til at glæde sig.

Efter en tid som lejesvend i først Celtic og siden Hellas Verona med blandet succes kom Abildgaard før denne sæson til Como på en treårig aftale i håbet om at etablere sig på holdet og præstere godt. To ting, der lykkedes.

– Sæsonen har givet mig alt, hvad jeg kom efter. Selvfølgelig betyder det meget, at vi kollektivt har opnået vores mål, men på det personlige plan har jeg også haft en stor rolle og spillet en god sæson, så jeg kan sætte flueben ved alt, hvad jeg håbede ville ske her i Como, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Oliver Abildgaard i aktion for Como. Foto: Alamy

Kæmpe ambitioner i lækre omgivelser
Comos optur, der nu er kulmineret i en oprykning til Serie A, har faktisk varet flere år.

Så sent som i 2018 spillede klubben i Serie D, Italiens fjerdebedste række, men med en ejerkreds, der tæller den rige Hartono-familie samt stjerner som Thierry Henry og Cesc Fàbregas, har klubben været særdeles ambitiøs i de seneste år.

Netop det havde også betydning for, at Abildgaard før sæsonen valgte at skifte til Como, selvom der var interesse fra andre store ligaer.

– Det var en af grundene til, at jeg valgte Como. Der er så meget knowhow med de personer, der står bag projektet, og planen er bare helt klar. Når der er gode mennesker involveret, og der er nogle ejere, der er villige til at kaste penge i projektet, er det oftest en god cocktail. Så jeg kan helt klart mærke, at det er en god blanding, siger Abildgaard.

Nu har klubben nået målet om at komme i Serie A, så hvad bliver næste mål?

– Jeg ved ikke, hvad der officielt er meldt ud, men det er helt klart at blive etableret i Serie A. Det er ikke udelukkende at kæmpe om at undgå nedrykning i næste sæson – men mere at blive et midterhold. Det lyder måske ambitiøst, men det var også ambitiøst at stræbe efter Serie A, da de for seks år siden var i Serie D. Klubben har haft høje forventninger og drømmer stort, og det er sjovt at være en del af, siger en tydeligt glad Oliver Abildgaard.

Oliver Abildgaard, 27 år, har i denne sæson optrådt 29 gange for Como med to mål og tre assister til følge. Hans aftale med klubben løber indtil sommeren 2026.





LIVE

VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

De er enige med Mathias Jensen

Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub

Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki

Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’

Forbereder bud på 970 mio.



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Ny FCK-boss præsenteret – her er hans reaktion

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Afsløring: FC København sælger Theo Sander



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

– Derfor fyrer vi Thomasberg

Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges

Ecuador – Tyskland

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Ekspert: Der venter et stort stykke arbejde i FCK



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Skotland – Brasilien

Schweiz – Canada

Medie slagter stjerne – i chok over kæmpetransfer

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

FC Barcelona køber VM-angriber

Skylder FC København penge – straffes hårdt

Bosnien-Hercegovina – Qatar

Chokskifte på vej?

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

Ny bejler til dansk guldfugl



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

VM i tal: Så vildt har det været

Marokko – Haiti