Eriksen scorede første ligamål i Inter-skuffelse

Efter 11 sejre på stribe tabte Inter point, da holdet spillede 1-1 i Napoli. Christian Eriksen kom på tavlen.



Meget skal gå galt for Christian Eriksens Inter, hvis klubben ikke skal hjemføre sit mesterskab nummer 19 om en måneds tid.

Også selv om holdet ikke fik fuld gevinst i søndagens 1-1-opgør mod Napoli, hvor Eriksen kom på tavlen for gæsterne.

Det var danskerens første sæsonmål i Serie A i kamp nummer 20. Eriksen er dog også kommet på tavlen i en Coppa Italia-kamp.

Før søndagens opgør havde Inter vundet 11 kampe i træk i Serie A, men trods pointtabet er der stadig godt med luft til andenpladsen.

Inter har ni point ned til lokalrivalerne fra AC Milan, der tidligere søndag vandt 2-1 over Genoa hjemme i Milano. Napoli ligger på femtepladsen.

Eriksen var endnu en gang med fra start på Inters midtbane, og den danske landsholdsspiller var i fokus i begge halvlege.

Først stod han bag et frispark, der på vejen ramte holdkammeraten Romelu Lukaku, før bolden fløj videre på stolpen.

Forinden havde Lukaku også ramt overliggeren, og i det hele taget var marginalerne ikke med ligaens førerhold.

Napoli havde på den anden side godt med medvind.

Napolitanerne kom foran på lidt af en tilfældighed ti minutter før pausen. Her greb Inter-målmand Samir Handanovic et ellers harmløst indlæg, før han stødte sammen med forsvarsspilleren Stefan de Vrij.

Bolden gled ud af hænderne på Handanovic og ind i målet. Målet førte Napoli til pause foran 1-0.

Inter insisterede på at få noget med hjem fra Napoli, og ti minutter inde i anden halvleg kom forløsningen for gæsterne.

Christian Eriksen var over bolden en meter uden for feltet, efter at en forsvarsspiller forsøgte at sparke bolden væk.

Danskeren hamrede resolut til bolden, som med stor kraft bragede fladt i fjerneste hjørne.

Eriksen forsøgte sig senere med et lumsk frispark, men bolden sejlede forbi mål.

I kampens sidste fase bølgede det frem og tilbage med chancer til begge mandskaber. Napolis Matteo Politano var tæt på at afgøre sagerne, da han hamrede bolden på overliggeren med et lille kvarter igen.

Men det blev ved lige ved og næsten.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer