Sassuolo tog point fra Eriksen og Inter efter dramatisk afslutning

Sassuolo spillede godt med og formåede få 3-3 med fra Milano efter en dramatisk afslutning mod Inter.



Inter genstartede søndag deres Serie A-sæson på fornuftig vis ved at vinde 2-1 over Sampdoria.

Her lagde Christian Eriksen op til Romelu Lukakus 1-0-scoring, og danskeren var også med i startopstillingen, da Inter onsdag aften fik besøg af Sassuolo. Men Milano-klubben fik sig noget af en forskrækkelse kort inde i kampen.

Blot fire minutter var der spillet, da Sassuolo fandt plads centralt på banen. Filip Djuricic kunne drive bolden frem, og til sidst lykkedes det ham at finde en usædvanlig fri Francesco Caputo i dybden.

Caputo var iskold, og med en flad afslutning fik han overlistet Samir Handanovic. 0-1 til gæsterne.

Om det var scoringen, der rystede Inter, er ikke til at sige, men Antonio Contes tropper havde i hvert fald svært ved at finde rytmen fra kampens begyndelse.

Efter 40 minutter lykkedes det imidlertid Eriksen at spille en holdkammerat fri i Sassuolo-feltet. Denne blev nedlagt af Jeremie Boga, og så kunne Romelu Lukaku uden problemer udplassere Andrea Consigli i udeholdets mål.

Læs også:Milan-træner krydser fingre for skadet Kjær

Scoringen satte Inter i gang, og fem minutter senere var det hele vendt på hovedet.

Efter et par tilfældigheder fik Alexis Sanchez spillet Cristiano Biraghi fri i venstre side af feltet, og herfra tordnede italieneren bolden op i nettaget.

2-1 var således stillingen efter de første 45 minutter.

Et kvarters tid inde i anden halvleg blev Eriksen udskiftet til fordel for blot 18-årige Lucien Agoume, og få minutter senere misbrugte Roberto Gagliardini en abnorm stor mulighed.

En returbold fra Sassuolo-målmand Consigli havnede for fødderne af Gagliardini, der havde frit mål fra må meters afstand, men på mystisk vis fik midtbanespilleren sparket bolden op på overliggeren og i spil igen.

Således var spændingen fortsat intakt, og Sassuolo havde bestemt ikke givet op.

Læs også:Kyniske City kørte Burnley over

Det førte efter 80 minutters spilletid til, at Mert Muldur blev tildelt et straffespark. Ashley Young nedlagde højrebacken, og Domenico Berardi tog sig af sparket. Handanovic var ikke langt fra at redde forsøget, men bolden gik altså i nettet.

Så måtte Inter atter på jagt efter et føringsmål, og hjemmeholdet lagde et tungt pres i de efterfølgende minutter.

Efter 84 minutter fik Lukaku annulleret et mål for offside, og blot få minutter senere kom forløsningen. Antonio Candreva slog et frispark mod bagstolpen, hvor Borja Valero kom løbende, og her kunne den spanske midtbanespiller helt upresset gøre det til 3-2.

Candreva kunne kort efter have lukket opgøret, og han måtte i det 89. minut ærgre sig over, at han ikke fik gjort mere ved den store chance.

Sassuolo fik nemlig trykket Inter-defensiven i bund, og så fandt man med et fladt indlæg Giangiacomo Magnani ved bagstolpen, hvor han helt upresset, ligesom Valero forinden havde været det, kunne sparke udligningen i nettet.

Trods de mange scoringer i de sidste minutter sluttede det imidlertid ved 3-3. Det skal til gengæld nævnes, at Milan Skriniar blev udvist i tillægstiden.

Inter har i skrivende stund otte point op til Juventus på førstepladsen og fire point op til Lazio på andenpladsen.

Læs også:Eriksen roses til skyerne i italienske medier: Han er Inters bedste spiller
Læs også:Medie: Barcelona accepterer Juventus’ megabud på midtbanespiller
Læs også:Parma-lejren hylder hattrick-Cornelius: En komplet spiller




Thomas Nørgaard: ’Han har et kæmpestort hjerte’




LIVE

TransferLIVE: FCK præsenterer ny spiller

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub



LIVE

Superliga-LIVE: Derfor blev BIF-profil taget ud

Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney 

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

De køber rettighederne til FCK-kamp

Frøkjær var rasende: ‘Det er jo åndssvagt!’

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Dybt uenig med Luis Binks: ‘Vildt at gøre’

AGF snydt for ny profil

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Fremhæver Chiakha: Det er han ekstremt dygtig til

Thomas Nørgaard fremhæver stjernes særlige rolle

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg