Overlister Mourinho: Kjær fører Milan til sejr

Med to afgørende aktioner blev Zlatan Ibrahimovic helten for AC Milan, som vandt 2-1 over AS Roma i Serie A.



Zlatan Ibrahimovic var søndag aften den altdominerende figur i den italienske topkamp mellem AC Milan og AS Roma i Serie A.

I Milans sejr på 2-1 i Rom scorede Ibrahimovic det første mål og fremtvang det straffespark, der endte med at sørge for sejren.

Med sejren stryger ubesejrede Milan til tops med 31 point efter 11 kampe.

Det er samme pointantal som Napoli, der er nummer et grundet en lidt bedre målscore. Napoli vandt tidligere søndag 1-0 ude over Salernitana.

Ibrahimovic var en nydelse at se udfolde sig på Stadio Olimpico.

Svenskeren, der er blevet 40 år, fik kun 57 minutter på banen, men det var rigeligt til at sætte et solidt aftryk på kampen og være den altafgørende skikkelse.

Efter 26 minutter hamrede han 1-0-målet i nettet på et frispark, der var knaldhårdt og præcist. Roma-keeperen Rui Patrício var plantet forstenet på målstregen i situationen.

Fem minutter inde i anden halvleg scorede Ibrahimovic endnu et flot mål, men denne gang var der offside på den lange aflevering fra Simon Kjær.

Kort efter fik Ibrahimovic endnu en bold i dybden, og han blev nedlagt i feltet. Det udløste et straffespark efter et VAR-gennemsyn.

Midtbanespilleren Franck Kessie tog sig sikkert af sparket fra pletten og gjorde det til 2-0 efter 57 minutter.

Den solide føring betød, at Ibrahimovic straks blev sparet og erstattet af den franske angriber Olivier Giroud.

Lidt udfordringer skulle milaneserne dog få, da udeholdet blev reduceret til ti spillere ti minutter senere.

Backen Theo Hernández modtog sit andet gule kort i kampen og blev sendt i bad efter 66 minutter.

Det gav al initiativet til Roma i den sidste omkring halve time af opgøret. Men Milans forsvar holdt stand længe – anført af Kjær.

Den danske midtstopper spillede solidt i Milans forsvar og stod i vejen for mange af de farlige Roma-aktioner.

Dog kunne Kjær og co. ikke stille noget op, da indskiftede Stephan El Shaarawy reducerede til 1-2 for romerne tre minutter inde i overtiden.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Lukker ned for kæmpetransfer

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Horsens var et helvede’

Han bestemmer det hele

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Djukic’ mentor er væk: ‘Jeg holder meget af ham”

Forventer rekord i Superliga-klub

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Smadrer transferrekord

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

– Han har en “grim” side



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Thomas Frank: De vinder VM

‘Sort uheld’ i Viborg

Dansk klub har lagt hele strategien om

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

Brøndby tæt på ny forstærkning

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Spændende transfermelding om Maxsø

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Skamroses af Thomas Nørgaard