Det er nogle gange utroligt at tænke på, hvor meget der kan ske på et enkelt år.
For godt og vel et år siden ophævede Mikkel Rygaard sin kontrakt med den polske klub LKS Lodz, fordi klubben ad flere omgange manglede at betale ham løn. Dermed forvandlede hans polske eventyr sig til et stort mareridt.
Mareridtet er dog blevet til en sød drøm igen.
Her et år senere kan han i weekenden blive svensk mester med BK Häcken, som han skiftede til kort før nytår sidste år. Så kan man tale om en turnaround!
BK Häcken skal blot bruge et enkelt point i søndagens udekamp mod lokalrivalen IFK Göteborg for at kunne fejre det første mesterskab i klubbens historie, og det er med danske Rygaard som en absolut nøglespiller.
Humøret i den svenske klub fejler da heller ikke noget i øjeblikket, fortæller han til Tipsbladet op til den potentielle fest.
– Stemningen har sådan set været god hele sæsonen, men det er da klart, at folk er helt oppe at køre over det, at vi er ved at være tæt på.
– Det har aldrig været en tanke, at vi skulle ind og vinde mesterskabet. Vi havde en intern målsætning om, at vi gerne ville spille Europa, og det krævede jo top tre. Men at vi skulle ind og ligge, hvor vi gør nu, tror jeg ingen havde set komme før sæsonen, så det vil jo bare været prikken over i’et, hvis vi kan gøre det færdigt, forklarer han og uddyber, at BK Häcken i denne sæson har fået fem til seks nye spillere til startopstillingen, men at ingen havde regnet med, at de ville gøre det så godt.
Der mangler to runder af Allsvenskan, og BK Häcken har lige nu seks point ned til Djurgårdens IF på andenpladsen. Det skyldes ikke mindst en fremragende slurtspurt, hvor Häcken er ubesejret i de seneste 13 ligakampe.
Det kan de blandt andet takke Mikkel Rygaard for. Danskeren har været flyvende i sin debutsæson, hvor han pt står noteret for otte scoringer og tre oplæg i 26 ligakampe som midtbanespiller.
Han missede godt nok et par kampe i starten af oktober, men i de 11 af de ubesejrede kampe har han scoret fire mål og lagt op til tre yderligere.
Opskriften på Rygaards succes? Noget så simpelt som at have det godt, siger han.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg havde et forfærdeligt år i Polen med mange uvisheder. Har jeg det roligt og godt udenfor banen, så har jeg også med at spille bedre på banen. Det må man sige, at jeg har fået her. Mig og min frue har købt lejlighed og bor super fint, og hun har fået arbejde i byen, hvilket gør, at det er lidt nemmere for alle, at hun også har noget at se til.
– Bare det at jeg kan snakke med folk betyder meget. Der var en lille sprogbarriere, der gjorde det svært i den klub, jeg var i i Polen. Mit polske var jo forfærdeligt, men det engelske var heller ikke nemt at kommunikere igennem, hvorimod at hvis man ikke forstår svensk eller dansk her, har vi jo nemmere ved at snakke engelsk med hinanden. Det gør jo tingene meget nemmere, at man får nogle relationer og nogle venskaber, som er mere end bare holdkammerater. Det betyder jo sindssygt meget, især for en spiller som mig, siger han.
Der er ingen tvivl om, at Mikkel Rygaard har det godt og trives i den svenske klub, der i en kort periode havde Stig Tøfting på holdkortet i 2005. Lykkes han og Häcken med at vinde det svenske mesterskab allerede i weekenden, så vil den tekniske danskers status blot stige yderligere.
BK Häcken møder IFK Göteborg på søndag klokken 15.00.
LIVE
Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade
NYHEDER
Næstyngste målscorer nogensinde: ‘Utrolig følelse’
HELT VILDT
– Alle taler om Valdemar Byskov
Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’
MEDIE
Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern
NYHEDER
Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på
Verdens ældste klubber: Fra Sheffield til Wrexham
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
FANKLUBBEN
Transferfest i Farum: Det er voldsomt!
NYHEDER
Frederik Birk scorer nyt job
EKSKLUSIVT
Afsløring: Ajax henter dansk scout
NYHEDER
Ekspert afviser vild Brøndby-konspirationsteori
Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs
LIVE
Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool
NYHEDER
Schmeichel: ‘De vinder Premier League’
NYHEDER
Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’
TIPSBLADETS DOM
Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!
EKSPERT
Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’
NYHEDER
Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer
NYHEDER
Viaplay hæver priserne igen
NYHEDER
Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
FCK indgår ny aftale med stortalent
FANKLUBBEN Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution
TIPSBLADETS DOM
Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?
HELT VILDT
Legendesøn: Målmand scorer to mål i samme kamp
NYHEDER
Ekspert: ‘Dét bekymrer mig, FCK!’
HELT VILDT
‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’
TIPSBLADETS DOM
Det er vanvittigt fedt for Superligaen
FANKLUBBEN
Transfervurdering: Det er jo vanvid
MEDIE
Dansk millionbud afvist: ‘Han er dybt utilfreds’
NYHEDER
FCK-stjerne på vej væk?
NYHEDER
Froholdt deler nyt efter skrækskade
EKSPERT
Gigantiske problemer: ‘Hver evig eneste gang’
NYHEDER
