De sluttede på som nummer seks i Eliteserien sidste sæson, og i de forudgående sæsoner endte det med to fjerdepladser, men i denne sæson ligger Lillestrøm og roder rundt under nedrykningsstregen.
I slutningen af august valgte Lillestrøm derfor at ansætte David Nielsen, der i det seneste år har specialiseret sig i at vende situationen for hold, der er i store problemer.
Og det har været en stor gevinst at få David Nielsen ind, lyder det fra Lillestrøms danske venstre back, Frederik Elkær.
– Det har været sjovt at få David ind. Han er kommet ind med en masse energi og det, som vi kender ham for i Danmark. Han har bragt lidt mere intensitet ind i træningen og en slags klarhed i forhold til, hvordan han gerne vil have, at vi skal gøre tingene, siger Frederik Elkær til Tipsbladet.
Den tidligere Hobro-spiller vil ikke sige, at der er noget ved David Nielsen, der virkelig har overrasket ham.
– Jeg vil egentlig sige, at det har været lidt, som jeg havde forventet, da han kom ind. Han har et kæmpe engagement i forhold til det hele. Han er bare fuld af energi, så det har bare været klasse, lyder det fra Frederik Elkær.
Ifølge Lillestrøm-danskeren er der ingen tvivl om, at det især er i forhold til det mentale, at David Nielsen har nogle særlige kvaliteter.
– Du kan se, at han reddede Lyngby sidste år, hvor de også lå dernede. Han kan jo et eller andet i forhold til det her med at sætte sit hold op, når de er inde i svære perioder. Det er en meget god egenskab at have som træner, lyder det fra Frederik Elkær.
Hvad er det mere konkret, som David Nielsen har forsøgt at ændre i Lillestrøm?
– Det er jo lidt det her med det mentale aspekt, som jeg tror han har haft meget fat i. At vi bare skal gå ud og spille. At vi ikke skal føle noget pres. At vi skal gøre det, vi er gode til. For vi er gode nok fodboldspillere til, at vi godt ved, hvad vi skal gøre.
– Men han har sat tingene i rammer for os, og han har gjort nogle ting lidt nemmere for os ude på banen, sådan at vi kommer til at lukke færre mål ind og forhåbentligt scorer lidt flere mål, siger Frederik Elkær.
Point på kontoen efter seks nederlag
Efter seks nederlag på stribe fik Lillestrøm endelig point på kontoen søndag aften, da Rosenborg gæstede Åråsen Stadion. Her kom Lillestrøm foran, inden David Nielsens søn, Noah Holm, udlignede til slutresultatet 1-1 kort før pausen.
– Jeg tror, at det point, vi fik i går, er vigtigere end vi selv lige tror. I og med, at vi inden da havde tabt seks kampe i streg. At vi får det point i går, det kan være med til at sætte noget i gang, lige så meget mentalt. Jeg tror, at det point er meget mere værd end bare ét point, hvis man kan sige det sådan, lyder det fra Frederik Elkær.
Lillestrøm er jo en traditionsklub, der har ligget i toppen i de seneste sæsoner. Er der en lidt presset stemning i denne tid, hvor I er under stregen?
– Jeg synes ikke, at der er decideret presset stemning. Vi kommer selvfølgelig ind til træning med et smil og vi er så positive, som vi kan være. Vi gør noget ved de ting, som vi kan gøre noget ved, og så fokuserer vi ikke så meget på omgivelserne. Vi har fokus på og selv og træningen, så der har egentlig ikke været så meget fokus på alt det andet, lyder det fra Frederik Elkær, der allerede har set fremgang under David Nielsen:
– Jeg synes allerede i går, at vores defensive struktur så rigtig god ud. Rosenborg kommer ikke frem til særligt meget udover målet og en stor chance til sidst, men derefter holder vi dem fra chancer i store dele af kampen. Vi kunne også have endt med sejren, selvom uafgjort vel var et fair resultat.
Frederik Elkær skiftede til Lillestrøm fra Hobro i august 2023, men det er først her i de seneste måneder, at den 22-årige dansker har bidt sig fast på holdet.
– Mit ophold her det første år har budt på lidt op- og nedture. I sidste sæson blev jeg ankelskadet efter fire kampe og skulle igennem en operation, hvilket holdt mig ude i resten af den sæson. Den skade døjede sig så stadig lidt med i starten af den her sæson, og det er vel først nu her i de seneste syv til 10 kampe, at jeg virkelig har bidt mig fast på holdet. Så jeg nyder det, lyder det afslutningsvist fra Frederik Elkær.
Der er otte spillerunder tilbage af den igangværende sæson i Eliteserien, hvor Lillestrøm lige nu har to point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.
LIVE
LIVE: Dansk gyser – direkte i startopstillingen
HELT VILDT
FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio
NYHEDER
AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked
NYHEDER
Højlund trækker overskrifter: ‘Sender signal’
NYHEDER
Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’
NYHEDER
FC København-spiller vender hjem med nul minutter
Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
NYHEDER
Forlader AGF af familiære årsager
AVIS
Dani Carvajal millimeter fra overraskende skifte
INTERVIEW
FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur
TOPNYHED
Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe
INTERVIEW
Dansker kan skifte landshold: Jeg har muligheden
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
EKSKLUSIVT
‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’
EKSKLUSIVT
Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’
TOPNYHED
AGF vil have mangemillionær på toppost
EKSPERT
‘Det dårligste hold nogensinde’
MEDIE
Manchester United i problemer? Han får et nyt pas
Finale venter U21-landsholdet: ‘Kæmpestort’
BIZART
FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’
EKSPERT
‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark
TOPNYHED
Forlod FC København – fik en højere løn i FCM
TOPNYHED
Kæmpe drama på Friis’ finske landshold
EKSKLUSIVT
Hoff Thorup har stor succes – kan udløse klausul
Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’
NYHEDER
Dansker talte med Damsgaard inden transfer
TOPNYHED
Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser
INTERVIEW
Fremhæver brandvarm dansker: ‘En stor betydning’
HELT VILDT
Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden
INTERVIEW
OB-profil melder klart ud: ‘Jeg er soldat’
TIPSBLADETS DOM