Vild udvikling: Meget anderledes end København

Danske Niklas Vesterlund har taget turen til den nordligste del af Norge, hvor han har fundet sig rigtig godt til rette og udviklet sig til en profil i Eliteserien.



I europæisk fodbold kan du næsten ikke komme længere nordpå end norske Tromsø, men her har en lille danskerkoloni slået sig ned med stor succes.

Niklas Vesterlund, Felix Winther og Jakob Haugaard er alle på kontrakt i Tromsø IL, og sammen har de været med til at rykke klubben til en aktuel andenplads i den bedste norske række – Eliteserien.

Norske fodboldeksperter havde ikke ligefrem peget på Tromsø som en af medaljekandidaterne før sæsonen, men gennem et stærkt kollektiv og flere gode præstationer er man startet som lyn og torden.

Danske Niklas Vesterlund er en af nøglefigurerne bag klubbens fornemme udvikling, og han nyder tilværelsen helt deroppe i Norge, hvor solen aldrig går ned.

Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.

– Vi har en rigtig god kultur. Jeg havde nogle fordomme og gjorde mig også nogle tanker om, hvordan man driver fodbold i Tromsø, inden jeg kom hertil, men jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvordan det hele foregår heroppe. Her er en superfed kultur med en masse gode trænere og spillere, som giver mig mulighed for at udvikle mig mest muligt.

Og udviklingen har været vild for den 24-årige dansker, der som ungdomsspiller var midterforsvarer, men nu brillerer han på højre wingback i cheftræner Gaute Helstrups 3-4-3-system.

– I FC København var jeg midterforsvarer, så min spillestil har ændret sig lidt fra dengang. Men jeg vil stadig klart sige, at mine forcer ligger i det defensive spil. Men jeg har også altid haft en god løbekapacitet, hvilket kommer godt til udtryk som wingback.

Omskolingen fra stopper til back startede med skiftet fra FCK til Trelleborgs FF i 2019, hvor han røg ud til højre i en firebackkæde. Nu ser Niklas Vesterlund sig udelukkende som back, og her føler han sig mere end komfortabel, hvilket også har kastet flere mål og assister af sig.

– Som wingback kommer jeg ofte i nogle situationer inde foran mål. Helt generelt har vi også meget frihed, hvor jeg så kan komme med i boksen, og på det seneste er jeg lykkedes med at sende dem i kassen, siger Niklas Vesterlund, der har scoret tre gange i denne sæson.

87822369-e163-4111-98b9-d989ab255cd5
Niklas Vesterlund med nummer 19 på ryggen jubler over en scoring med holdkammeraterne (Foto: NTB Bilder).

Højrebacken fortæller også, at han sammen med sine danske holdkammerater Felix Winther og målmand Jakob Haugaard nyder tilværelsen uden for kridtstregerne.

– Jeg føler, der er rigtig mange, som har en ide om, hvordan det er i Tromsø. Men jeg tror alligevel, at man bliver nødt til at komme herop og se, hvordan her er, før man helt forstår det. Jeg er sindssygt glad for klubben, byen og befolkningen, og det er bare helt vildt anderledes end København, men det er en super fed by med en fantastisk atmosfære.

Drømmer om klubskifte
Niklas Vesterlund har siden sommeren 2021 været på kontrakt i Tromsø, og sidste efterår forlængede man aftalen frem til udgangen af 2024, da man ikke ville miste klubbens dygtige dansker ved kontraktudløb.

Udover underskriften frem til udgangen af 2024 gav parterne også mellem linjerne håndslag på, at fremtiden byder på et nyt fodboldeventyr for Niklas Vesterlund.

– Da jeg skrev under på min forlængelse, stod det mellem linjerne, at jeg på et tidspunkt skal videre. Om det bliver til sommer eller vinter er lidt underordnet, men jeg tror dog, at det bliver lidt svært nu her, da vi har flere spillere ude med skader på min position. Klubben er også indforstået med mit ønske, og det var også en del af den aftale vi lavede.

På nuværende tidspunkt fortæller Niklas Vesterlund, at der ikke har været nogle konkrete henvendelser, men han har da hørt lidt løst hist og her.

– Jeg kan ikke rigtigt komme længere nordpå, så jeg kunne godt tænke mig at komme sydpå. Nu har jeg været i Skandinavien nogle år, så det kunne være sjovt at prøve noget andet inden for Europas grænser. Jeg er meget åben, og har lyst til at tage et skridt op på et tidspunkt.

Niklas Vesterlund, 24 år, har i løbet af sine to år i Tromsø været fast mand og noteret sig for otte mål og samme antal assister i 67 kampe.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Kanariefugle æder Samuraier

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spændende melding

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Holland – Marokko

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Markant ændring i Silkeborg

Tyskland – Paraguay

Brasilien – Japan

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

På vej til storklub?

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Meldes tæt på storklub

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!