Video : Tipsbladet
16. december: AaB-trio har brugt mere tid med hinanden end deres forældre
For nogle er det bare et tal, men for andre er det et synonym. For dem er rygnummeret synonym med en position eller en person. For dem er nummeret på ryggen lige så mytisk som navnet lige oven over. Tallet alene kan ikke få spilleren til at gå over i historien, men spilleren kan gøre tallet legendarisk.
Laudrup, Maradona og Pelé i 10’eren; George Best, Eric Cantona og David Beckham i Manchester Uniteds 7’er; Johan Cruyff i nummer 14. Nummeret forpligter, og hver dag frem mod jul kigger tipsbladet.dk nærmere på et rygnummer og den historie, der gemmer sig bag spilleren, som bærer det.
I dag er den 16. december, og vi sætter fokus på nummer 16 i AaB, Magnus Christensen.
De fleste kender det formentlig. I børne- og ungdomsårene møder lokale hold hinanden gang på gang, og man ved som regel, hvem man skal holde øje med hos de andre. Den store angriber oppe foran, dribleren på kanten, styrmanden centralt.
I trekanten Frederikshavn-Sæby-Østervrå i Nordjylland var der i midten af 00'erne mindst én spiller på hvert hold, som de andre udmærket kendte til. Magnus Christensen i Frederikshavn, Rasmus Thellufsen i Sæby og Joakim Mæhle i Østervrå. Især kampene mellem de to førstnævnte var rivalopgør, og dem skulle man helst ikke tabe.
Men selv om de tre nordjyder udmærket kendte til hinanden, fra de var omkring U10-spillere, var det først, da de alle var rykket til AaB nede i Aalborg i U14-alderen, at de lærte hinanden at kende. De trænede nemlig fire gange i ugen og spillede kamp i weekenden, så deres forældre skiftedes til at køre de 20 kilometers omvej for at hente de to andre, inden de satte kursen de 65 kilometer sydpå.
- Vi havde snakket sammen, men ikke specielt meget, før vi begyndte at køre sammen. Vi gik jo i folkeskolen i starten, så det var ikke specielt mange lektier, vi skulle lave, så vi kunne bare snakke om, hvad vi lige følte for. Der var mange timer på landevejene lige pludselig, fortæller Magnus Christensen.
Både han, Mæhle og Thellufsen fik alle Superliga-debut og -gennembrud i AaB i sidste sæson, og da Mæhle blev solgt til Genk i Belgien, markerede det afslutningen på et langt forløb, hvor de tre knægte, der voksede op så tæt på hinanden, fulgtes ad hele vejen.
For den unge AaB-trio tog et år på Aabybro Efterskole sammen, og derefter begyndte de på AaB's college samtidig.
- Vi kom til at bo sammen på et værelse her ovenpå, siger Magnus Christensen og peger op på førstesalen i klubbens lokaler på Hornevej i Aalborg Øst.
- Oppe på college, som det hed dengang, nu er der ikke noget deroppe længere, fordi det er flyttet ud på Hadsundvej. Der boede vi sammen på et lille værelse faktisk, det var rimelig presset engang i mellem.
Det var vel også lige i den alder, hvor man gerne vil have plads til sig selv og måske have en pige med hjem nogle gange?
- Ja, lige præcis. Det var rimelig presset, man kunne godt blive lidt irriteret på hinanden, men det var da altid noget, det var to gutter, jeg kom godt ud af det med. Ellers ville det da være ekstra træls, smågriner Magnus Christensen.
Frederikshavn-knægten var den første af de tre til at debutere i Superligaen; det gjorde han 27. juli 2016. 7. august fulgte Joakim Mæhle trop, og 28. august kom også Rasmus Thellufsen ind til sine første minuter i den bedste række.
Magnus Christensen kalder det selv pudsigt, at trioen, der har spillet mod hinanden, spillet sammen, kørt sammen, kommer fra det samme område og i det hele taget kendt hinanden i halvdelen af deres unge liv, debuterede inden for en måneds tid og alle nåede at få et gennembrud i samme sæson.
Nu er Mæhle som nævnt i belgiske Genk, men Christensen taler tit med ham, og til sommer skal han, Mæhle og Sebastian Grønning, der i sommer forlod AaB til fordel for Hobro IK, på ferie sammen igen. Det planlægger de at skulle hvert år. I sommer var de i Malaga.
Fremover må trioen nøjes med at samles på U21-landsholdet, som de var til kampene i oktober mod Georgien og Finland. For selv om deres karrierer har kørt usædvanligt synkront, skal de nok ikke regne med at ende i samme klub igen.
- Der er nok ikke så stor sandsynlighed for, at vi nogen sinde kommer til at spille sammen på klub igen, så det bliver nok foreløbig et U21-landshold, som vi kan træne og spille på, konstaterer Magnus Christensen.
Årene fra U14 til Superliga-debut er kendetegnet ved stor udvikling og mange nye oplevelser, nye årgange, nye U-landshold og introduktionen til seniorfodbold. Det har den nordjyske trio været igennem sammen, de har vundet ungdomsturneringer sammen og tabt U17-DM på målforskel sammen, og det har givet dem et nært forhold.
- Det har selvfølgelig ofte givet noget tryghed. Da vi kom op på landsholdet, var det ligesom dem, man søgte hen til, hvis man ikke lige var helt sikker på, hvordan man skulle starte, og hvem man lige skulle snakke med. Det kan selvfølgelig godt blive for meget, man skal heller ikke overgøre det, og jeg synes da også, vi er gode til ikke kun at snakke med hinanden, men det er bare rart, at man lige har nogle, som man altid kan snakke med, og som man selv støtter i fodbold, siger Magnus Christensen.
- Også bare sidste år, hvor det var en svær sæson, så var det rart, at man kunne snakke sammen om det, og vi har kunnet hjælpe hinanden hen ad vejen, for der er ingen tvivl om, at det sætter virkelig én under pres rent mentalt. Så er det jo fint at vide, at man har nogle, der er i samme båd.
Og man har en fortrolighed med?
- Ja, det er helt sikkert. Man kan jo næsten få sig selv til at sige alt til dem nu, for jeg har jo fandeme næsten brugt mere tid med dem end med mine forældre. Det har helt klart været en hjælp.
Er der en speciel grund til, at du har nummer 16?
- Jeg tror egentlig, det startede med, at jeg fik det tildelt, da jeg kom op (på førsteholdet, red.). Så syntes jeg, det egentlig var et cool nok nummer, for man vil jo gerne have et så lavt som muligt, så man er tættest på startelleveren. Det er jo ikke altid, det er sådan, det er, men så ser man tættere ud på startopstillingen.
- Men mit mål er at få nummer 8 på et tidspunkt, men der sidder en anfører (Rasmus Würtz, red.) på det lige nu, og han sidder rimelig tungt, så det skal jeg nok ikke lige regne med at få lige foreløbig.
- Jeg har ikke et decideret forhold til det, for nummer 8 er nok lykkenummeret, men 16 er heller ikke helt skævt. Det er da trods alt et lige tal, det er også vigtigt for mig. Det skal helst ikke være ulige.
Har du lidt OCD?
- Ja, lidt a la det. Det kunne jeg godt have, uden at man lige tænker over det altid. Men det ser bare pænere ud, synes jeg.
Det er også 8x2.
Ja, lige præcis.
Spillede du altid med nummer 8, da du var mindre?
- Ikke altid, men når jeg har været en profil og haft muligheden for at få nummer 8, så har jeg altid taget det. Det er vel, fordi jeg er 8'er-typen på midtbanen, og mit idol har altid været Steven Gerrard, så det 8-tal har altid været noget, jeg gerne ville have. Nu må vi se, om jeg kan få det på et tidspunkt, hvis Würtz vil give det fra sig.
Er du så Liverpool-fan?
- Ja, glødende Liverpool-fan.
Hvad med Mæhle og Thellufsen?
- Jeg ved ikke, om "Ralle" er glødende Arsenal-fan, men det er i hvert fald Arsenal, der er hans favoritklub. Og så Barca selvfølgelig, men jeg tror, det er primært, fordi Messi spiller der. Så derfor har vi også en del diskussioner med "Joa", som er glødende Real Madrid-fan og Ronaldo-fan, som man jo ikke forstår. Så det har vi snakket om mange gange.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
