For præcis et år siden tabte AaB til Viborg FF efter straffesparkskonkurrence og missede dermed en plads i Europa. Det gjorde nas i Nordjylland, men det er naturligvis vand sammenlignet med den smerte, der strømmer igennem de bolsjestribede hjerter her på tærsklen til sommerferien.
Lørdag rykkede AaB sensationelt ud af Superligaen, og dermed endte sæsonen som en rendyrket sportslig katastrofe for traditionsklubben, der er blevet dansk mester fire gange.
– Jeg er ærgerlig over det på AaB's vegne. Det er et hold, som har været i Superligaen siden 1986, så det er en bét for dem, men sådan er fodbold, lyder det fra Tipsbladets kommentator Stig Tøfting.
Man siger, at sejre har mange fædre, mens nedture er forældreløse, men nogen skal række en arm i vejret og tage ansvaret i AaB, og mange blikke er rettet mod ledelsesgangen. Det er Stig Tøftings øjnene dog ikke entydigt.
– Jeg har hørt en masse kloge hoveder stå og tale om, hvor dårlig ledelse klubben har haft de seneste mange år, men de havde fire kampe til sidst, hvor de bare skulle bruge et point. At det ikke lykkedes, kan man ikke skyde ledelsen i skoene, siger Tøfting og fortsætter:
– Jeg troede på AaB i nedrykningskampen, og det gjorde jeg på baggrund af, at det så fornuftigt ud i pokalsemifinalerne mod Silkeborg, men over en bred kam på grund af det transfervindue, klubben havde i januar, hvor jeg virkelig mener, at de forstærkede sig markant med dygtige spillere som Nicklas Helenius, Kasper Jørgensen, Rasmus Thelander og Nico Mantl. De forstærkede sig på lige præcis de positioner, hvor de manglede noget kvalitet.
– Skal jeg gribe fat i en enkelt ting, havde jeg nok ikke fyret Lars Friis. Det er altid nemt at være bagklog, og jeg kan jo ikke vide, hvad der er foregået internt, men jeg synes, det var en meget tidlig fyring. Erik Hamrén viste sig at være et fejlcast som afløser, men i det mindste prøvede AaB-ledelsen at gøre noget for at ændre tingene.
Til gengæld begik AaB ifølge Tipsbladets kommentator en kæmpe brøler i foråret 2020 – her ansatte nordjyderne Inge André Olsen som sportschef.
– Det var helt sort, hvad han hentede til AaB, kan vi se i dag. Der var for mange spillere uden kvalitet og værdi, og det er noget af det, AaB også lider under nu, fastslår "Tøffe".

Skynd jer tilbage i fart
I lørdagens skæbnekamp mod Silkeborg IF var der mange, der tabte kæben, da de to holds startopstillinger blev offentliggjort. Hos AaB glimrede sidste sæsons Superliga-topscorer Nicklas Helenius ved sit fravær – Oscar Hiljemark satsede i stedet på kæmpen Anosike Ementa.
En nærmest uforståelig beslutning, mener Stig Tøfting.
– Jeg ved ikke, hvorfor Helenius startede ude, men han bidrog dog ikke med noget, da han kom ind. Men hvorfor tror man lige pludselig på Ementa, der har scoret nul mål? Det har jeg meget svært ved at forstå. Helenius har trods alt vist mange gange tidligere, at han har en målnæse, og at han kan gøre en forskel, siger han.
Nu står den på fodbold i den næstbedste række, og AaB vil naturligvis være storfavoritter til at rykke op. Det vil også være Stig Tøftings klare anbefaling.
– Hvis AaB vil køre videre med et Superliga-setup, har de gode muligheder for at komme tilbage i første hug. Men man skal ikke undervurdere NordicBet Ligaen, så jeg vil anbefale AaB at gøre alt for at komme op med det samme. Det er ingen fordel i at spille 1. division i flere år. Det bliver det ikke nemmere af, lyder det fra Tøfting.
Rundens top:
AGF, for pokker! Hvor ville jeg gerne have været i Århus i går. Det er jo en fantastisk fortælling, som jeg SÅ gerne ville have oplevet på stadion. Bagud 0-3 og med en mand i undertal, og så formår de alligevel at komme tilbage og få 3-3. Det er jo derfor, vi elsker fodbold.
Rundens flop:
Det er selvfølgelig AaB og AC Horsens, der nu må vinke farvel til Superligaen. Jeg kommer ikke til at savne AC Horsens. I så vigtig en kamp som mod Lyngby, og hvor billetterne tilmed var sat ned til halv pris, kunne de ikke fylde stadion. Jamen, så får de jo aldrig udsolgt til en kamp. Det er simpelthen for tyndt.
NYHEDER Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
NYHEDER
Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
NYHEDER
Cooper: ‘Har været hårdt ramt’
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Southampton booker plads i oprykningsbrag mod Hull
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
NYHEDER
Peger på dansker: Penge ud ad vinduet
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
NYHEDER
Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe
NYHEDER
Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
TOPNYHED