Afsløring: FCK-komet risikerer at vente over et år på dansk pas

Man siger, at alt godt kommer til den, der venter, så man må håbe for Mohamed Daramy, at hans danske statsborgerskab tjener ham godt, når han får det. For til den tid vil han have ventet længe. Potentielt halvandet år mere end den oprindelige plan.

Han sagde ellers selv til tipsbladet.dk i forrige uge, at han bare gik og ventede på, at hans mor fik dansk statsborgerskab. Som mindreårig ville det nemlig betyde, at han automatisk også ville blive dansk statsborger.

Desværre for FC København-kometen når han at fylde 18 år, inden moderen modtager sit statsborgerskab. Og dermed får han ikke et selv per automatik. Den udlægning bekræfter to medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg og Eva Ersbøll, der er ekspert i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.

– Så kan han ikke nå det. Han er rigtig uheldig, siger Ersbøll til tipsbladet.dk.

Forklaring følger.

Dansk indfødsret kan kun tildeles ved lov. Hans mor, Isata Daramy, står på lovforslaget fra oktober, som ventes vedtaget i Folketinget lige før jul. Men før mor-Daramy og co. kan få deres danske pas, skal de deltage i en grundlovsceremoni, hvor de skal skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov og trykke deres lokale borgmester eller en anden fra kommunen i hånden. Først da er man officielt dansk statsborger.

Reglerne siger, at ceremonierne skal finde sted mellem én og fire måneder efter lovens vedtagelse. Så hvis loven bliver vedtaget midt-slut december, kan Isata Daramy tidligst komme til ceremoni i midt-slut januar. Da Mohamed Daramy fylder 18 år den 7. januar, er det for sent for ham.

Til gengæld slipper FCK-spilleren for at gå gennem den normale ansøgningsproces, som kan tage to-fire år. Det er nemlig ikke hans eller moderens skyld, at han lige nøjagtig når at fylde 18 år. Det er Lars Løkke Rasmussens. Den daværende statsminister udskrev nemlig folketingsvalg, mens loven, der ville have sikret Isata Daramy dansk indfødsret, var under behandling i tinget, og når danskerne kaldes til stemmeurnerne, er der meget, der lægges til side. 

Så i stedet for, at Folketinget vedtog lovforslaget fra april, hvor Isata Daramy ville have været med, og som ville have sikret Mohamed Daramy indfødsret i løbet af sommeren eller efteråret, kom moderen først på listen igen i oktober. Det er altså det, der gør, at sønnen ikke automatisk følger med, men det er også det, der redder ham fra en årelang ansøgningsproces.

En lille chance
Folketingets Indfødsretsudvalg forudså nemlig, at en række børn og unge ville komme i klemme på samme måde, som Mohamed Daramy nu er. Derfor sørgede de for, at de børn kan søge om dispensation fra de normale regler og få hastebehandlet deres ansøgning om indfødsret.

Der går dog potentielt over et år alligevel, før Mohamed Daramy får et rødbedefarvet pas.

– Ved en normal ansøgning om indfødsret kan der let gå to år eller mere. Men hvis den unge fodboldspiller får dispensation, så sagen kan hastebehandles, vil jeg tro, at han i 2020 kan komme på efterårets lovforslag og så få statsborgerskab i foråret 2021. Det vil sige, at han “kun” skal vente i godt ét år i stedet for to år eller måske mere, siger Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Det vil altså sige, at det mest sandsynlige er, at Mohamed Daramy først får dansk statsborgerskab halvandet år efter, det var planen, at han skulle – foråret 2021 i stedet for efteråret 2019.

Der er dog en lille chance for, at han kommer med på lovforslaget til april i stedet for det til oktober næste år, og at han dermed får dansk indfødsret i løbet af sensommeren eller efteråret 2020.

– Det er principielt en mulighed, men det kræver i hvert fald, at det hele klapper. Man skal være heldig med alle mulige ting, både ceremonien og at udvalget derefter skal nå at behandle sagen, og at ministeriet kan optage ham på et lovforslag, som allerede er udarbejdet, siger Eva Ersbøll.

– Ellers må man vente til efteråret, og så kommer der til at gå et år.

Sådan bliver Daramy hurtigst mulig dansk statsborger
Selv om Mohamed Daramy ikke selv kan sørge for, at han når at komme med på lovforslaget i april, kan han gøre sit for at optimere chancerne.

Tidsplanen ser ud som følger.

Kort før jul vedtager Folketinget efter planen den lov, der sikrer Mohamed Daramys mor og 1443 andre ansøgere dansk indfødsret. Derefter skal de hver især inden for én til fire måneder til en ceremoni, hvor de skal skrive under på at ville overholde Grundloven.

Meget afhænger af, hvornår Mohamed Daramys mor, Isata Daramy, kommer til sin grundlovsceremoni. For FCK-spilleren kan først søge sin dispensation, når moderen har fået dansk statsborgerskab, og det får hun først på dagen for ceremonien.

Hvis Isata Daramys grundlovsceremoni finder sted for sent, kommer Mohamed Daramy ikke med på lovforslaget til april, men må vente til efteråret.

– Lige så snart moderen bliver statsborger her til foråret, kan han søge om at få sin sag hastebehandlet. Men han kan ikke gøre det, før hun faktisk er blevet statsborger, siger Eva Ersbøll fra Institutet for Menneskerettigheder, som er ekspert i indfødsret.

Det mest sandsynlige er, at Mohamed Daramy ikke når at få sin sag hastebehandlet, så han kan komme med på aprils lovforslag, men derimod må vente et halvt år yderligere.

– Problemet er, at han skal optages på et lovforslag, og at sådanne lovforslag kun fremsættes to gange om året – i april og oktober. Med mindre hans kommune er rigtig venlig og holder en ceremoni meget tidligt – helst udgangen af januar eller tidligt i februar – så skal alt virkelig klappe, siger Eva Ersbøll.

Supervigtigt at komme på landsholdet
Udlændinge- og Integrationsministeriet begynder allerede at færdiggøre forårets lovforslag i januar, og derefter sender de det til Politiets Efterretningstjeneste, PET, som tjekker, om de har noget på nogle af personerne. Så kommer lovforslaget tilbage, før det kan forelægges Folketinget i april.

– Hvis han skal have nogen chance for at komme til at stå på det lovforslag i april, så han kan blive statsborger til sommer/efteråret, er det virkelig presset – men det er måske ikke fuldstændigt udelukket.

Det kræver dog, forudser Eva Ersbøll, at Mohamed Daramy er velforberedt, når hans mor har været til grundlovsceremoni.

– Lige så snart hun er statsborger, kan han jo sørge for, at hans ansøgning om dispensation til hastebehandling ligger klar. Det, han skal søge dispensation fra, er blandt andet indfødsretsprøven, hvis der skal være nogen chance for at komme på forårets lovforslag, forklarer hun.

– Hvis han kan argumentere for, at for ham – og måske Danmark – er det supervigtigt, at han kommer på landsholdet, og det kan han først, når han bliver statsborger, så måske. Udvalget vil kunne tage hensyn til, at det er ikke hans skyld, at han ikke allerede er blevet dansk statsborger. At det skyldes valget i foråret.

– Men hvis der overhovedet skal være nogen chance for, at udvalget kan dispensere, og at han kan optages på det lovforslag, der fremsættes i foråret, så det hele skal virkelig været klappet og klart den dag, hans mor bliver statsborger. Så skal hans ansøgning om dispensation ligge klar til afsendelse til udvalget.

Hvidovre Kommune oplyser til tipsbladet.dk, at den endnu ikke har lagt sig fast på, hvilken dato der skal afholdes grundlovsceremoni

– Lovgivningen indeholder dog nogle særlige krav om, hvornår ceremonien tidligst og senest må afholdes. Det er således ikke muligt at afholde ceremonien i starten af januar. Hvidovre Kommune vil med ministeriet som medspiller bestræbe sig på at afholde grundlovsceremonien så hurtigt som muligt, men under hensyn til, at processen og tilmeldingsfristen for ansøgerne opleves som rimelig og hensigtsmæssig, skriver kommunen i en mail.