Afsløring: FCM får 20 mio. i kontroversielt skifte

FC Midtjylland tynder ud i besætningen på midtbanen med et salg til et tocifret millionbeløb.



I flere år havde FC Midtjylland holdt øje med Emam Ashour, så det var lidt af en drømmespiller, midtjyderne endelig fik fingre i i januar 2023.

Midtbanespilleren kom godt i gang i Superligaen og Europa, hvor han viste evnerne som yderst teknisk og offensivt velbegavet midtbanespiller, men efter trænerskiftet i marts kom Ashour ikke på banen under Thomas Thomasberg, hvilket også i høj grad skyldtes en skade.

Og nu er Emam Ashour så efter en mindre tsunami af rygter og historier i egyptiske medier snublende nær at være fortid i FC Midtjylland.

Ifølge Tipsbladets oplysninger sælger FC Midtjylland en af de kommende timer den egyptiske midtbanespiller, og det er et opsigtsvækkende og kontroversielt klubskifte, der nu falder på plads.

Således er det den egyptiske kæmpeklub Al-Ahly, der køber Emam Ashour af FC Midtjylland.

Transferen kostede i vinter FC Midtjylland 20 millioner kroner, og ifølge Tipsbladets oplysninger er det også det beløb, FC Midtjylland får i transfer for Ashour her i juli trods et særdeles ujævnt forløb i Danmark.

Eftertragtet
Skiftet til netop Al-Ahly er yderst opsigtsvækkende og kommer til at give endnu større bølger i Egypten, end der allerede har været, da Al-Ahly ud over at være Egyptens og muligvis Afrikas største og mest omtalte klub også har en særdeles ophedet rivalisering med Ashours eksklub Zamalek – en rivalisering, der i intensitet fuldt ud matcher den mellem lokalrivaler i lande som Argentina, Spanien og Tyrkiet.

Ashour røg ud med en skade i en Future Cup-kamp i slutningen af april, og midtbanespilleren har på det seneste genoptrænet i Egypten under overvågning af det egyptiske landsholds læge.

Ashour har været omgærdet af et væld af historier i egyptiske medier, og interessen for midtbanespilleren og hans person har været enorm i Egypten, ikke mindst som følge af, at Al-Ahly i lang tid har været i spil som køber.

Opmærksomheden og tiltrækningskraften i Egypten har været af et omfang, der også lader til at have påvirket Ashours ophold i FC Midtjylland, hvor stjernestatussen og den givne plads i startopstillingen ikke har været selvskreven som i hjemlandet, hvor Ashour er noteret for 11 A-landskampe.

I ugerne op til skiftet er der foregået en løbende dialog og forhandling mellem FC Midtjylland og Emam Ashour og hans bagland, og Tipsbladet erfarer, at FC Midtjylland undervejs i forløbet har advaret midtbanespilleren om mulige sanktioner, hvis han ikke mødte op til træning på klubbens anlæg i Ikast.

I stedet for en konflikt ender det altså med et salg af Ashour til Al-Ahly, der i sidste uge slog Ashours eksklub Zamalek i den egyptiske liga.

Med Ashours forestående salg tager FC Midtjylland yderligere hul på en trimning af førsteholdstruppen, der ikke er slut endnu, og som også meget vel kan vare lige til de sidste timer i transfervinduet 1. september.





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Uruguay – Spanien



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Dembele lavede hattrick mod de norske reserver

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Neestrup og co. henter stjerne

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Kap Verde – Saudi-Arabien

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’

Jordan – Argentina



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Panama – England

Åbner op for sommertransfer