AGF-profil: Det er klart, der kom frygttanker

AGF fik søndag første sejr i Superligaen siden februar, og derfor kan holdet nu kigge fremad.



AGF-spillerne fik søndag genopfrisket sejrssangen, da Viborg FF blev besejret med 3-1 hjemme på Ceres Park.

Aarhusianerne havde ikke vundet en kamp i Superligaen siden februar, og det var derfor en meget tiltrængt sejr.

AGF-anfører Patrick Mortensen var lettet efter kampen, og han mente, at holdet nu kan lægge foråret bag sig.

– Det synes jeg, at vi kan. Nu har vi fået slettet den grimme plet.

– Jeg synes også, at vi havde lagt det bag os før, men det er klart, at der kom frygttanker, da Viborg scorede et reduceringsmål. Det er meget normalt, men jeg synes, at vi kan lægge det bag os nu, siger angriberen.

Patrick Mortensen kom selv på tavlen, da han i anden halvleg scorede til 3-1 kort efter Viborg havde reduceret.

Efter kampen satte han også ord på betydningen af at få en sejr efter et skrækkeligt forår, hvor AGF med nød og næppe sikrede sig endnu en sæson i Superligaen.

– Det var en kæmpe forløsning. Det er ny sæson, men det er klart, at vi har haft tanker i baghovedet om, at det er længe siden, vi har vundet.

– Det kunne vi også mærke inde i omklædningsrummet. Vi kunne nærmest ikke huske, hvordan vores sejrssang var, fortæller Mortensen.

De haltende resultater i AGF betød også, at David Nielsen måtte sige farvel til sit trænerjob i Aarhus.

Søndagens sejr var derfor også tyske Uwe Röslers første, og han var efterfølgende tilfreds med både præstation og resultat.

I samme ombæring fortalte han, at han ikke vil bruge tid på sidste sæsons resultater.

– Det var en god kamp for os. Vi gav ikke mange chancer væk, og alle spillede en solid kamp for os. Det er jeg glad for, fordi det var påkrævet for at vinde kampen.

– Man kan kun skabe tro og tillid, hvis man skaber resultater. Det gjorde vi, og det var vigtigt for os.

– Jeg er ikke interesseret i sidste sæson. Vi lever for nutiden og fremtiden, og vi skal glemme sidste sæson, fortæller Uwe Rösler.

Modsat var Viborg-træner Jacob Friis skuffet efter kampen, og han ærgrede sig især over Patrick Mortensens hurtige scoring efter Viborgs reducering.

– Vores bedste periode var i anden halvleg, hvor jeg synes, at vi havde et godt spilovertag og fik reduceret.

– Den periode skulle dog have været 10-20 minutter længere, hvis vi skulle have haft point med hjem fra kampen.

– Desværre fik AGF scoret kort efter, og så blev det for meget op ad bakke for os, siger Jacob Friis.

I næste runde af Superligaen får AGF besøg af Randers FC, mens Viborg på hjemmebane skal spille mod FC København.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Hård dom over Kvistgaarden

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Holland – Marokko

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Brasilien – Japan

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

På vej til storklub?

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Tyskland – Paraguay

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’