Fredensvang(Tipsbladet): Mikael Anderson er ikke Superligaens højeste spiller og næppe heller den, der tager mest på vægtstangen i styrketræningslokalet sammenlignet med de hærdebrede forsvarsspillere og angribere.
Men AGF's offensive midtbanespiller er nu alligevel fyr og flamme og en, der går forrest i nærkampene, når der skal spilles kamp og til træning, og efter at være sluppet for karantæne til søndagens FCM-brag i Århus, kan Anderson nu se frem til et intenst topopgør mod sin tidligere klub.
– Det bliver mega fedt. Det er altid sjovt at spille mod dem, og jeg kender jo stadig mange derfra. Selvfølgelig, der er sket en stor udskiftning nu på deres hold, hvor vi har fået en del nye spillere til. Men de minder meget om det Midtjylland-hold, jeg kender. Og jeg glæder mig til at møde dem og se en masse mennesker, jeg har tilbragt en masse tid sammen med, siger Mikael Anderson til Tipsbladet.
Helt ok at buhe
I Tipsbladets nye fankoncept Fanklubben var der for nylig kritik af netop Mikael Anderson fra fanmiljøet i FC Midtjylland, konkret omkring en kamp relativt kort tid efter Andersons skifte fra FC Midtjylland til AGF, hvor midtbanespilleren i en ophedet slutfase blev noget irriteret på FCM-ledelsen og siden jublende igennem, da han scorede mod FCM.
– Dog vil jeg sige, at Mikael Anderson (AGF, fhv. FCM) er en undtagelse. Den måde, han kom afsted på, og den måde, han fejrede sin første scoring mod FCM på på Aarhus Gymnastik- og Atletikstadion, hvor han løb ud til udeholdets fans, synes jeg, var unødvendig.
– Det var at lefle for de nye fans ved at skide på de gamle, og det hører han for, når jeg er på stadion, lød vurderingen.
Mikael Anderson forstår sagtens, hvis fans i hans tidligere klub buher af dem, og den to år ældre AGF-profil ville i dag måske også have håndteret situationen en anelse anderledes. Midtbanespilleren synes, det er berigende med meninger og holdninger, også når det nogle gange er ham selv, der står for skud.
– For at være helt ærlig, så synes jeg, det er også godt med noget lir. Vi spillere oplever meget fra fans og sådan noget, så nogle gange er det sjovt at give lidt igen. Men på den anden side, så det også gøres med respekt, siger Mikael Anderson.
Der er mange gode sager på Tipsbladet i dag til Superligaens forårspremiere. Tjek for eksempel fan-projektet Fanklubben om det at pifte og buhe af en tidligere spiller i en anden Superliga-klub (her går jeg ind for frihed under ansvar for alle 🙂 ) https://t.co/iqF3PkYfKF
— Troels Bager Thøgersen (@TroelsBagerT) February 16, 2024
– Her halvandet-to år senere, der hvor jeg scorede mod dem og jublede meget, der kan jeg godt se nu, at det måske ikke var det helt rigtige at gøre i forhold til, hvordan det foregik. Og hvor meget, det var. Jeg havde så oplevet nogle ting, hvor der var blevet buhet og råbt nogle skældsord af mig, så ja, nu skulle de lige se.
– Det er helt ok, hvis de ikke synes godt om mig. Men jeg kender stadig mange i Midtjyllands fanmiljø, der står bag målet, så det er lidt sjovt. Men. Det er helt ok, hvis de ikke har lyst til at hylde mig, og gerne vil buhe. Det gør det egentlig bare endnu federe, at der er nogen, der ikke bryder sig om én.
– Det giver i hvert fald mig noget, når modstandernes fans pifter og forsøger at komme ind i hovedet på dig. Det viser mig, at jeg har betydet noget for dem.
Fed kamp i vente
AGF fik ikke det bedste udlæg på 2024 med en for det meste uinspirerende 0-0-kamp mod Vejle, hvor AGF'erne efterfølgende ikke var glade for hverken det offensive spil eller defensiven, hvor man efter egen opfattelse var for gavmild med tilbuddene og tilløbene til hjemmeholdet trods rent bur.
Det skal revancheres søndag i Århus.
– Det er to hold, der minder okay meget om hinanden. To hold, der spiller nærkamps- og powerfodbold, så der kommer en masse dueller. Jeg tror, det bliver en seværdig kamp.
– Det er jo sjove kampe, og jeg føler faktisk, det bliver endnu sjovere, når vi ligger forholdsvis tæt på dem i tabellen. Altså, de har et okay forspring til os lige nu, men i det store billede er vi ikke langt fra hinanden, og det klæder kampen. Jeg føler, det er en topkamp.
– På banen behandler jeg det som en normal kamp i forhold til venskaber og dem, jeg kender. Men selvfølgelig er der ekstra tænding, og det er bare en fed kamp at spille, også fordi det er blevet en topkamp i dansk fodbold, siger Mikael Anderson.
Mikael Anderson slap for karantæne, da et gult kort i Vejle-kampen blev annulleret. Læs mere om den historie her.
Læs mere fra Fanklubben – her et indlæg mod David Boysens tirade mod Randers FC i sidste uge.
LIVE
TransferLIVE: Chelsea interesseret i PL-angriber
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub
INTERVIEW
Felix Beijmo revser FCK-mentalitet
AVIS
Bayern München på plads til Superliga-brag
INTERVIEW
Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
INTERVIEW
Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TOPNYHED
Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen
NYHEDER
Fremlægger FC Midtjyllands salgsplan
Derfor bliver Andrea Pirlo ikke landstræner
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
En vild energibombe er kommet til Superligaen
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
INTERVIEW
Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
NYHEDER
Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
EKSKLUSIVT